Den aktuelle situation i Folketinget nærmer sig snart det dramatiske. Derfor fortjener sagen også en omtale her.
Det specielle omdrejningspunkt synes at være topskatten. LA har ikke aktuelt foreslået en total afskaffelse af den, men en reduktion med mindst 5% for alle indtægter der er høje nok til at være pålagt topskat.
Venstre har accepteret en reduktion på 5% på indkomster op til 1 mio. som jeg opfatter det.
Dansk Folkeparti og resten af spektret synes mene at der skal bestå en topskat, og vil ikke rokke ved den ud over Venstres forslag.
LA bebrejdes deres stivsind. Det kan jeg godt se, men jeg er ikke enig i kritikken. LA er nemlig slet ikke stivsindet generelt. Partiet er meget villig til at komme de andre partier i møde på en masse andre punkter.
DF har en dyre mærkesager på programmet, men er urokkelige omkring LA's ultimative krav.
Fra en retfærdigheds vinkel synes jeg at man burde komme LA i møde. Dels foreslår LA ikke hele topskatten fjernet, kun 5% og dels er prisen på besparelsen ikke ret høj.
Hvorfor vil DF så ikke gå med på den? Fordi det er et socialt følsomt emne. Man vil ikke give de rige en skattebesparelse, for man vil gerne have stemmer fra folk, der ellers kunne være nære ved at stemme på liste A.
Man kan spørge hvorfor LA står så stejlt, hvis det alligevel ikke koster så meget. For så batter det vel heller ikke så meget? Det ser de nok selv som en principsag. De siger at den politik er god. Og derfor går de ind for den.
Men skal man vælte den blå regering og lade Mette F komme til? Næh, det skal man da ikke. Men hvorfor er det så kun LA's skyld? DF kunne jo bøje sig også. Og 95% af topskatten er stadig bevaret.
Lars L Rasmussen kritiseres for ikke at være den dygtige politiske håndværker, han ellers havde et vist ry for at være. Det synes jeg nok er lidt uretfærdigt, da han jo ikke kan trylle med LA og DF, der står så stejlt overfor hinanden.
Hvis er ansvaret? Jeg mener det mest er DF der har skylden. Man skal ikke "tage hensyn til vælgerne." Man skal stå op for sin politik. Så må folk stemme på partiet eller ikke. Men måske er man virkelig mere røde i DF?
Selv mener jeg - (man skal jo sige sin mening!) - at topskat principielt er pervers. Et sygt påfund.
De bredeste skuldre skal bære mest. De rige skal betale mere i skat end de fattige osv.
Det ville være en god ide hvis dobbelt indtægt betød dobbelt skat. Og dobbelt tilbage til sig selv. Så kan det betale sig at tjene mere, og man kan gøre det med god samvittighed fordi man betaler mere i skat.
Men topskat handler om noget andet. Den handler om at det ikke skal kunne betale sig at tjene mere. Man skal straffes for ekstra indtægt. Og den ide er syg. Det er misundelsens evangelium.
Den hviler på den tanke at hvis nogen tjener mere, bliver der mindre til de andre. Rigdommen fortolkes som noget konstant. Rig eller fattig er således kun et fordelingsspørgsmål.
Sådan ser jeg ikke på det.
En skrev et sted: Hvis Bill Gates flyttede til danmark, ville der være endnu en rig mand i DK. Men det ville ingen blive fattigere af.
Nu kan man sige at han jo har pengene med fra udlandet.
Men pointen er at argumentet også ville gælde hvis han altid havde været dansker.
Desuden synes jeg det er en god idé, som Venstre vil det, at man betaler mindre skat af den første krone. Så fik mange måske bedre råd til at tage et job der ikke er så godt betalt. Det er så vigtigt at folk uden arbejde kan få et.
Bare for god ordens skyld: Jeg tjener ikke selv nok til at betale topskat.