Jeg vil fortælle et lille eventyr.
En velhavende mand havde tolv børn. De elleve af dem artede sig godt, de fulgte farens leveregler og han belønnede dem derfor og sørgede for, at de havde det godt.
Men den tolvte søn skejede ud. Han kastede sig ud i hor og druk. Faktisk havde han det mægtig sjovt, men desværre, det var kortvarigt. Han prøvede også at få sine brødre og søstre med, men de tog i foragt afstand fra ham.
Faren advarede ham gang på gang, men til slut blev det for meget, så han fik den vanartede søn fanget ind og anbragt i et rum i kælderen. Så ansatte han et par stærke mænd, som skulle give ham en omgang pisk hver dag. Til at spise fik han kun halvt fordærvede levninger fra køkkenet.
En gang imellem holdt faren selskab for de gode børn, og det var overdådigt. Men den slemme søn fik en ekstra omgang prygl den dag.
Hvad synes I om den far?
P.S. Hvor moren er henne i dette, ved jeg ikke, men hun havde i alle tilfælde ikke noget at sige.
Kåemer