[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er så ening i det du skriver engbo..

Vi mangler at der bliver taget noget ansvar.. vi mangler at folket åbner øjnene for hvad der sker ..

Men mit største ønske er at vi en dag kan tilgive hinanden, for alt der er sket og leve side om side..

For tiden overgår mange hinanden i at beklage at Vesten IKKE gik i krig i Syrien. Så det er ikke let at gøre alle tilpas.

Der er en del frygt i vore lande i disse år. Ikke mindst frygten for terror. Jeg ser dog ikke terror som hovedproblem. Men som et symptom på noget andet.

Man kan spørge om vi selv er skyld i terroren. Også det kan der gives forskellige svar på. Jeg læste netop en roman af Tage Skov Hansen. Heri beskrives terroren og dens virkning ret præcist som det er idag. Men bogen er skrevet sidst i 70'erne, tror jeg.
Et problem ved terror som den ses idag er at vi aldrig kan vide hvem der vil begå den. Det er et vilkår man må finde sig i, når man har indrettet de europæiske samfund som man har gjort.

Når man blander folk sammen der har væsentligt forskellige meninger om det ene eller det andet vil der opstå tvister og strid. Det er nok globaliseringens farligste virkning.
Denne sammenblanding af folk med forskellige livsindstillinger (f. eks religion) er en proces der fortsætter endnu idag. Den er ikke standset. Og mange mener heller ikke at den skal standses. Der synes at være mange der mener at jo mere blandede kulturerne er, desto større grad af fred og sikkerhed vil herske. Det kan måske bero på den hypotese at det er den ene kulturs dominans over den anden der skaber striden og forårsager problemet.

Heri er jeg ikke enig. Som jeg ser det, forholder det sig stik modsat. Kulturelle sammenblandinger skaber strid. Freden kan genoprettes hvis den ene part vinder. Men jo mere ens de kulturelle grupperinger er styrkemæssigt, desto længere tid vil det vare, før der findes en vinder og freden kan sænke sig. (Og desto flere lidelse i kølvandet på striden.)

I fortiden var der krige i Europa, hvor tyrker trængte frem til Wien og arabere trængte frem gennem Spanien og op til midten af Frankrig.
Men Europa blev som bekendt ikke erobret.
Siden har krige af den slags været umulige. (Med disse kulturelle fronter, forstås. Der har været mange andre krige i Europa, men med andet indhold.)

Den muslimske terror er udtryk for unges frustration over at selv millioner af muslimers tilstedeværelse i Europa ikke har bragt Islam væsentligt nærmere til en magtovertagelse. Terror er utålmodighed og identisk med eruptioner i den langsomme proces, hvor forskelle i fertilitet på sigt vil skabe forskydninger af magtbalancen i Europa. (Sverige nærmer sig betænkeligt en faregrænse. Nås den, er borgerkrigen uundgåelig.)
Den slags terrorister gør Islam en stor bjørnetjeneste.
Det er de heldigvis ikke kvikke nok til at indse. De agerer nok fra en snævrere og mere personlig horisont? (Hvorefter IS tager æren.)

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg tænker det er vanvittigt, at med vores kendskab og erfaringer. At man stadig ser de samme mønstre.
En følelse som gruppe konformitet, er noget der ligger så dybt i mennesker. Men at disse følelser ender i krige og terror er et problem. At man endnu ikke fanger disse ting i opløbet, trods vores viden er mig en gåde.

Det gør, at selv informerede og selvstændige mennesker bliver fundamentalister. De bliver så afhængige af følelsen af at høre til, at de glemmer deres sunde fornuft. Og lader skrifter der er så gamle diktere hvad de skal gøre. De glemmer at stille spørgsmålstegn ved det de læser og bliver prædiket, så det ender ud i hjernevaskede fundamentalister.

Jeg er enig med dig i, at de multikulturelle samfund avler strid. Som det er i dag. Men jeg tror ikke på at det ikke kan lade sig gøre at leve på tværs af kulturer. Hvis man anerkender hinandens forskelligheder. Og tilpasser sig det land man lever i, uden at glemme ens egne rødder burde vi alle sammen kunne leve side om side.

National følelser kan være en grim ting, men det er jo nu engang vores stamme og frygten for at miste vores stamme. Gør vi glemmer at lære af de andre stammer.

Men i bund og grund, fungerer det vel stadig sådan her grundet økonomi og magt?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Den sammenligning, kan jeg sagtens finde mig i, jeg ønsker dog ikke at dele hans skæbne.

Jeg har lige været inde og læse lidt om ham, jeg synes det lyder meget interessant. Det vil jeg gå i krig med, tusinde tak for anbefalingen Engbo

Ja, nationale følelser kan være grimme. Ikke mindst hvis de bliver internationale - så naboerne bliver noget man mener at kunne undertrykke.
Blandede kulturer behøver heller ikke at give større problemer. Den største succes er måske Sydamerika. Men i Nordamerika er der lagt i kakkelovnen til større slagsmål.
En klassiker i den dårlige ende er Libanon. Nordirland er et andet eksempel på hvordan forskellige varianter af samme religion førte til had og vold.
Den farligste indikator på at problemer kommer er hvis magtbalancen er ved at tippe. Det er denne balance man så vidt muligt skal holde afstand til.
Det følger almindelig revolutionær tænkning. Hvis en klasse bliver stærke nok til at udfordre den hidtil herskende klasse, så vil den normalt gøre det. Det er der revolutioner opstår.
Og dynamikken er naturligvis den samme med religion, sprog og andre værsentlige forhold som kan give ufordragelighed.

Det er som med brødre: Hvis lillebror begynder at vokse sig stor, vil han en dag udfordre storebror, som han måske kan tæve nu.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Har kikket på hvad i skriver om - hvad der sker i samfundet lige nu.
jeg er en gammel dame som har levet i forskellige kontinenter over 40 år.
I Singapore levede vi 24 år. Landet er multikulturel med de fire store religioner. Det funktionere udmærket. Et svar dertil er: Respekt for lov og orden også over for hinanden hvad religion angår, kombineret med strenge straffe hvis det ikke overholdes. Folket hjælper selv med til at holde orden
på mange områder. I Singapore er man ikke utilfredse fordi systemet tjener til det bedste for folket.
Jeg lever i Svejts nu, og er med til at afgøre hvad der sker i landet ved at stemme flere gange om året ligesom alle andre. Her er det folket som styrer, og regeringen må antage det. Derfor er interessen også stor på det politiske område blandt befolkningen.
Synes selv det er to udmærket systemer i vores tid.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]