Ordet er frit · At huske og glemme

4 svar
Senest opdateret 4 år siden · 3 bruger(e) deltager
4 år siden

Foranlediget af aktuel debattråd om "White noise," hvor jeg fik skejet lidt ud i en snak om mentale funktionaliteter, som nogle forbinder med begrebet "støj," tænker jeg at det nok er på sin plads at skrive noget separat, for ikke at kuppe oplægget for slemt.
Jeg har længe været lidt optaget af sammenligningen imellem mennesker og computere.
Hvis vi forestiller os en samboende der en morgen siger:
"Gider du købe mælk med hjem fra arbejde?"
- så er der flere måder at forholde sig til det på.
Vi kan glemme beskeden på flere måder:
1. Dyb glemsel. vi glemmer mælken og ved konfrontationen med bødlen benægter vi at vi nogensinde har hørt om denne mælk.
1A. Denne dybe glemsel kan imidlertid forsvinde nogle dage senere, hvor vi kommer i tanker om at vi vist nok alligevel husker at hørt nogen tale om mælk.
2. Den betingede glemsel, hvor vi ved hjemkomsten siger: "Nåh ja, Sørens osse, det glemte jeg sgu! Det må du undskylde. Jeg skal straks køre til byen og købe noget."
4. Den angstfyldte ihukommelse, hvor vi hele dagen tænker:"Mælk, mælk, jeg må endelig ikke glemme at købe mælk!" Og altså ikke et sekund glemmer det! (Derfor fik tilfældet nummer 4.)
3. Den gode glemsel. Her modtager vi beskeden, glemmer den igen og - ved fyraften, hvor vi sætter os i togen hjem kommer vi belejligt i tanker om beskeden og tænker: "Jeg smutter lige hen i Kvickly og henter mælk."
Denne nr 3 er netop hvad ægtefællen forventer af os. (For sådan noget kan hun nemt selv!)

Men hvordan er det sker - nr 3? Hvordan hulen bærer vi os egentlig ad?

Hvis der var tale om en computer ville man lagre beskeden i dens hukommelse. Så ville programmet derudover lagre en optælling af clockcycles, og når den tilsvarende tid så er gået, vil den sende en pointer til adressen hvor beskeden ligger - kopiere informationen og sende den til skærmbufferen der vil skrive dette til skærmen: "Husk at købe mælk efter arbejde."
Eller noget i den retning.

Men sådan virker vores hjerne nok ikke.
En af de store forskelle på computere og hjerner er at computeren har begrænset hukommelse (tænk på milleniumproblemet!) men til gengæld stor søgepræcision. (Dog er RAM med årene blevet billig, hvilket kan føre til teknologispring.)
Hjernen er modsat: Den har kæmpe hukommelse, men er dårlig og upræcis til at søge informationen.
Et egentligt søgeapparat har vi nok ikke. Vi husker måske ved at bruge hukommelse som søgemaskine i hukommelsen. Hukommelse er måske det eneste vi har og til gengæld rigeligt af den.
Det leder til min antagelse at hukommelsen er associativ. Hvis vi ikke i tide opbygger et net af associationsveje, vil vor adgang til det erindrede vanskeliggøres.
Nogle har den evne at de tilsyneladende formår at komme i tanker om vigtige budskaber i rette tid selvom de tilsyneladende er glemte i dagens løb.
Det kan skyldes at der gemt i hjernen er gode associationsnet, som tillader sporing af relevant information, men som selv er nedtonede, men tilgængelige via en påligelig association der kan lukke op.
Det svarer til at vi har en kalender hvor vigtige ting står skrevet. Ved fyraften tjekker vi kalenderen og læser hvad vi skal købe med hjem.
Det vil sige at vi godt kan "glemme" mælken, når blot den står i kalenderen.
Det eneste vi skal huske er at læse kalenderen ved fyraften.
Det, at vi skal tjekke kalenderen, fylder ikke ret meget, rent informationsmæssigt. Alligevel kan kalenderens indhold godt fylde meget mere.
Kalenderen gør det muligt at erstatte et stort hukommelsespensum med noget langt mindre.
Hvis vi skal huske at købe mælk,(uden brug af kalender) kan vi gøre det at vi fra morgenstunden skaber associationer. Vi visualiserer butikken med mælken og vor vandring derhen fra toget. Det vil sige at vi mentalt skaber en kobling imellem købet af mælk og vor hjemrejse. Når så hjemrejsen sker senere fremkommer den allerede lagrede association imellem hjemrejse og mælkebutikken på lystavlen og derfor husker vi det.

Vi kender nok alle det at vi ikke kan huske et navn. Vi kan langt lettere huske en person. Vi husker let Greta garbo, men hvad pokker var det nu hun hed? Mon ikke det skyldes at navnet indeholder få bits, men damen selv langt flere. Og disse sidste er forbundet ved associationer der breder sig vidt omkring. Man må nok indrømme at det seksuelle rummer mange forgreninger og associationsmuligheder. Det er lettere at huske en spændende dame end hendes navn.

Når man vil bygge en robot har man visse problemer at overvinde. Den har intet andet end det der er programmeret ind i den. Den har svært ved (måske umuligt) selv at skabe associationer og nye programstrukturer.
Nogle har antydet at evnen til at opbygge nye associationer - at ligne ved nye programstrukturer - hænger sammen med hjernens affinitet til signaler fra inputskabende funktionaliteter. Sagt på almindeligt dansk betyder det at det er livets erfaringsopbygning der programmerer hjernen. Eller helt simpelt: "Brændt barn skyer ilden."
Og det er ikke umiddelbart let at bygge en robot der kan omprogrammere sig ud fra hændelsesforløb der eventuelt kunne true dens duelighed fremadrettet. Vi andre kan reagere med aggressivitet hvis vi føler smerte. (Aggressiviteten beskytter os imod flere hændelser der kan forstærke smerten og skade vore liv.)Hvordan gør robotten det?
Helt generelt kan man antyde at det er livet der gør os levende. Kan man gøre noget levende som ikke allerede lever? Derfor er det svært at gøre robotter levende. Dens computer lever ikke når dens "krop" ikke gør det.

Men jeg tvivler ikke på at man man bygge robotter der på begrænsede områder kan simulere processer der til aktuelle formål i tilstrækkelig grad kan ligne intelligent liv.
For eksempel som at tjekke pas, søge i interpolsregistre og vælge at åbne bommen eller ikke, til kalde bevæbnede vagter osv. Eller køre en bil uden menesker ombord.
Hvordan lærer man en robot at føle smerte? (Og derved lære den at kompensere for den. For eksempel dræbe ham der vil tage batteriet ud af den? Som vi oplevede det i filmen "Rumrejsen år 2001" af Kubrick.)

4 år siden
4 år siden

Jeg er glad for min computer. Den hjælper mig at holde styr på hvad jeg skriver. Ellers ville det bare ligge og rode i forskellige skuffer. Den hjælper mig også med at komme i kontakt med andre mennesker. Så på den måde har jeg vel allerede overgivet mig til robotverdenen, selvom idéen om at omgive sig med robotter byder mig imod. Sådan er man fuld af modsigelser. Det ville en computer eller en robot aldrig begribe.

Min korttidshukommelse er elendig, og det er ikke noget der er kommet med alderen, allerede som dreng blev jeg kaldt professoren, fordi jeg var så distræt. Men heldigvis har Finn, min ven, en glimrende hukommelse og han noterer alt i kalenderen. Jeg har skam prøvet det med kalender, men så glemmer jeg at se i den. Så må Finn holde regneskab med mine aftaler.

Jeg vil fortælle en lille historie. En mand kommer træt hjem fra arbejde, og hans meget smukke og lækre kone iler ham i møde og kaster sig om hans hals, og får ham straks med ind i soveværelset hvor tøj og undertøj flyver om ørerne på dem. Da han et godt stykke tid senere kommer vaklende ind i stuen, sætter han sig og trykker et nummer på telefonen, og da han får forbindelse siger han: "Hør her, den robot I solgte mig fungerer udmærket, det vil sige, lidt for godt. Jeg må enten have den byttet eller justeret temmelig meget ned."

Kåemer

.

4 år siden
4 år siden

Der er alt for meget her for mig at tage stilling til seriøst, med den tid jeg her har til rådighed. Men meget interessant indlæg. Men jeg kan supplere det. Den nyeste hjerneforskning, viser at det gamle billede vi havde af hvordan hjernen og hukommelse fungerer ikke helt passer. Man har hele tiden gået ud fra at hjernen fungerede sådan, at man lagrede information som i et bibliotek ..når man så have brug for viden, trak man en bog frem med den del af hukommelsen man havde brug for og aflæste så det i man havde "husket" at skrive i den på det tidspunkt oplevelsen stod på. Når man så var færdig kunne man sætte bogen på plads og tage en ny frem. Realiteten er at hjernen mere fungerer som en harddisk , man trækker frem for læser det der står og gennemtænker det . Derefter putter man så sine nye tanker ned i det og saver hele molevitten. Næste gang man så trækker det frem, har man derved en "ny" erindring eller hukommelse, der teoretisk forandrer sig hver eneste gang, måske uendeligt lidt , men der vil altid være en forandring. Visse facts er bare sande ..fødselsdato, cpr nummer, navne osv ..de forandrer sig naturligvis ikke ..men alt oplevet vil. Det er også derfor at øjenvidne beretninger fra åsteder er super upålidelige og derfor t alt vi husker fra vores fortid har grundlag i både realiteter, men også i senere tiders påvirkning og standpunkt, forståelse for livet. Så erindring er faktisk mere noget man føler end reel sandhed ...men derfor er de stadig ikke løgn, det er bare en organisk proces.

4 år siden
4 år siden

Ace63

Meget interessant tanke. Jeg har selv tit tænkt på, at når man husker noget fra barndom og ungdom, er det så selve begivenheden man husker eller er det erindringen.

Det man kalder "false memories" som der har været en del fokus på de senere år skyldes vel netop dette. Nogen husker de forfærdeligste sager, som bare aldrig har fundet sted.

Det er vel også det der ligger bag udtrykket: "Han har løjet om det så tit, at han ender med selv at tro på det.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Tak for svarene!

Det er bestemt ikke indlysende hvordan hukommelsen virker. Dels på et højere organisationsniveau og dels i detaljen.
Hjernebarken består af celler der er forbundne med tråde.
Hvordan lagrer man erindringen om f. eks. et ansigt? Ansigtet er jo ikke i hovedet, og en kirurg vil ikke kunne finde det efter personens død.
Er det måske noget i denne retning? Vi modtager synsindtryk, og de lagres så et et eller andet format. Når så disse celletilstande igen "tændes," vil arten af informationen projiceres i en form der lignede det originale.
Det vil sige at da det var synsinformationer der blev lagret, er det også den slags information der drages frem, og i tankerne "ser" vi så et billede.
Vi har måske et hierarki af lagre. Der er den dybe information,der kan glemmes i perioder, og så et præsenslager, der er vor bevidsthed. Når vi tænker på et erindret ansigtsbillede, er informationen hentet fra det dybe lager op til bevidsthedslageret, som får os til at tænke at "jeg" husker ansigtet og ser det for mit indre blik.
Havde det været musik, vil erindringen opleves som lyd, der kører i vore tanker som indbildt (erindret) musik.

A propos lyd, så er vor hørelse mærkelig. Vi har akustiske bølger der rammer trommehinden. Denne sættes i svingninger og fra dens midre ledes bølgerne igennem en momenttransformator. De går gennem hammeren, ambolten og stigbøjlen der træder på det ovale vindue.
Svingningen overføres altså fra en stor flade til en lille flade. Hvis der gælder impulsbevarelse (som vi må acceptere som en tilnærmelse, da der kan være et vist tab) så vil til gengæld amplituden forstærkes, da det ovale vindue er så lille.
Hvis vi har mellemørebetændelse, vil der ske en stor dæmpning af signalet.
Nu vil det ovale vindue sætte væsken i sneglen i bevægelse. inde i sneglens gang sidder en masse "Cortiske organer." De er små harper hvis strenge er nervetråde.
Nervetråde sender signaler ved tærskler. Der kommer altså ikke analoge signaler ind i hjernen, som en bølgebeskrivelse. Det må snarere kaldes digitale signaler, som kan lagres i nerveceller.

Summa summarum, er mellemøret en analog forstærker, og det indre øre er en analog - digital konverter.

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten At huske og glemme er startet 01/02-2017 09:19 af Flemming Dalsgaard (dino) og er placeret under Ordet er frit.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

7Brug af kommentarer?
20 timer siden · Pia Hansen
2Efterlysning af serie
2 dage, 9 timer siden · Kåemer
474Kontraster
3 dage siden · Engbo
3918Dagens ord
5 dage siden · Engbo
6Skriveklub?
5 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
7 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
27 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 6 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 9 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 15 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
2 måneder, 1 dag siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
2 måneder, 3 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
2 måneder, 4 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
2 måneder, 5 dage siden · Prem
2Navne
2 måneder, 6 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 7 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 8 dage siden · Prem
20Komplimenter
2 måneder, 8 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
2 måneder, 8 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
2 måneder, 10 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
2 måneder, 11 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
2 måneder, 11 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
2 måneder, 11 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
2 måneder, 15 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
2 måneder, 17 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 20 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
2 måneder, 20 dage siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
2 måneder, 28 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
3 måneder siden · Aurelian
2opbygning
3 måneder, 1 dag siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 2 dage siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
3 måneder, 3 dage siden · mlsj
7Kalle er død
3 måneder, 3 dage siden · Pia Hansen
68Bibelen
3 måneder, 4 dage siden · Engbo

Ordet er frit

474Kontraster
3 dage siden · Engbo
0Presse meddelser
27 dage siden · JesperSB
20Komplimenter
2 måneder, 8 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 20 dage siden · Engbo
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 2 dage siden · Engbo
123Dagens Vits
3 måneder, 14 dage siden · Savanti
27Godt man ikke kan
5 måneder, 12 dage siden · Wernn
50Liv andre steder?
5 måneder, 15 dage siden · Wernn
157Læserbreve
5 måneder, 20 dage siden · Savanti
5Jalousi kontra .
6 måneder, 11 dage siden · Wernn
8Etik af begrænsninger for tekst
7 måneder, 17 dage siden · Emeli
17Down to Earth . Med zac efron.
7 måneder, 24 dage siden · Wernn
8Spansk
9 måneder, 10 dage siden · Savanti
4Hobbitten
9 måneder, 22 dage siden · Kafkaesque
8Udødelige fortællinger
10 måneder, 21 dage siden · Engbo
3Droner
10 måneder, 22 dage siden · JohannesB
2Royalty
1 år, 2 dage siden · WeirdSpace
0Tillykke til dronningen
1 år siden · Savanti
2Klima krigeren.
1 år, 1 måned siden · Savanti
1470% sænkning af CO2 udslip
1 år, 3 måneder siden · Wernn
7Noget galt i halsen? Sprog og biolo...
1 år, 4 måneder siden · Wernn
23Entropi og evolution
1 år, 5 måneder siden · Wernn
2Hærværk
1 år, 5 måneder siden · dino
0Gælds styrelsen .
1 år, 5 måneder siden · Savanti
1Brug af navne i bøger?
1 år, 5 måneder siden · Eddie
0Diskrimination af kvindesport?
1 år, 7 måneder siden · dino
2Skrivegrupper eller blot makkere
1 år, 9 måneder siden · heksemutter
4Gætteleg
1 år, 11 måneder siden · Polo
3Udgivelse af digtsamling
2 år siden · Fink
1Retstilstand og retssikkerhed
2 år siden · Kattegat
2Mindre smerter når jeg skriver
2 år siden · dino
4Gratis
2 år siden · Savanti
2I gang.
2 år siden · dino
5BESTAWARE....
2 år siden · Kattegat