Det er altid det, der er ude for ens rækkevide, der er det mest efterstræbende og det er jeg så mega træt af.

For man kan have haft det inde for rækkevide og ikke været interesseret og nå det så er ude af syne, vil man næsten gøre hvad som helst for at besidde det. (Ting, dyr, mennesker/kærlighed/begær.)

Det er er så latterligt, men sådan er vi mennesker - jo. Man begær det man ikke har, og når man så har det, er det lige pludselig ikke interessant mere. (Bliver brugt/misbrugt og smidt ud som en brugt og slatten karklud. Ingenting værd.)

Men hvorfor er det sådan?
Hvorfor er vi mennesker, sådan?
Hvorfor er vi mennesker så ens og alligevel så forskellige og her tænker jeg ikke på mænd og kvinde kønnet, men som de mennesker vi er af kød og blod.

Familien, sammenholdet, det ubrydelige blodsbånd, som i visse tilfælde kan være tynder ende vandet. (Man siger jo at, "Blodet er tygger end Vandet.")
"Hvis ude er godt, men hjemme alligevel er bedst"
- "Hvorfor tager man så ud?" (På ferie, lange ture osv.)
Og hvis - "Rejse er at leve" - "Hvad er livet så, ude at rejse?

Og nu hvor jeg er godt i gang med de her lidt underlige spørgsmål. For nu er jeg i stødet:

- Hvor kom popcorn, slikken og sodavanderne fra, hvad ang. Biografen? Og hvorfor har man taget det med hjem i stuen, når man sætter en film på der?
Har der ikke være engang eller er der måske stadig sådan nogle steder, hvor man kan sidde og spise og drikke, eller er det mere teater? Eller er jeg fuldstændig forkert på det? Jeg ved, at man kan det under diverse musikarrangementer.

Og hvornår er vi blevet sådan nogle højhellige, højrøvet skiderikker?
For har man ikke engang kunne drikke øl i biografen?
Og hvad sker der lige for rygeloven? (Jeg er ikke ryger.)
Men der var engang, hvor læger, lære og andre måtter ryger hvor og hvornår de ville og om det så var i nærheden af børn og patiner.

Der er så meget i disse tider, der bliver lavet om, fordi vi er blevet så hellige omkring ting, vi var ligeglad med før hen.

Blive det beder eller være? Hvem kan bedømme det? Dem, det virkelig går ud over, eller os alle sammen?

Hvad er det for en verden vi lever i?

Og jeg kunne blive ved, men vil stoppe her.

Ha en forsat god fredag...

- Winnie Leth Buch