Før jeg begynder at skrive om mit liv vil jeg skrive noget om mig! For jeg mener det er ret underligt at læse en helt fremmeds dagbog!

Jeg blev født 12. august 1989 på Herlev sygehus. Jeg blev født mere end en måned for tidligt og var derfor meget lille og sårbar. Men mine forældre gav mig masser af kærlighed (og havregrød) og jeg blev hurtigt en stor lille pige. :)

Jeg boede i et gult murstenshus i Stor København sammen med mine forældre og mine to katte indtil mine forældre blev skilt da jeg var 8 år gammel.

Det tog lidt hårdt på mig, men jeg overlevede. :p

Jeg flyttede med min mor lidt væk til et lidt mindre hus hvor vi to skulle bo alene sammen med mine to katte.

Efter et kort stykke tid fik min far en ny kæreste, men han besluttede at det ikke var tide for mig at møde hende og hendes børn endnu, så han holdt det hemmeligt i mere end et halvt år.

Da han så en sommerdag endelig tog sig sammen og fortalte mig det blev jeg (sjovt nok!) ikke særlig overrasket. Jeg var vel smartere end min far troede jeg var. Jeg vidste godt at han havde en kæreste. Hans lejlighed duftede af kvindeparfurme, og der stod også et par stykker ude på hans badeværelse. Der stod en ekstra tandbørste på hans toilet, og nogle gange når han tog telefonen sagde han: ,,Hej skat!". Også var der selvfølgelig hans telefonsvarer som han aflyttede mens jeg var der. Så... Daddy im smart! Remember?! Plz!

Men selvom jeg havde vidst det med kæresten blev jeg alligevel frygtelig ked af det! Jeg kan huske at jeg hadede at skulle køre med min far i bilen hele vejen derop hvor hun boede. Hendes søn på 9 (ligeså gammel som mig) og hendes datter på 14 var heller ikke lige sagen. Jeg syntes at det var meget underligt at det ikke var mig han mente når han sagde: "Kom lige her skat" eller "Jeg kører ned og handler nu, vil du med skat?". Det plejede at være mig han sagde de ting til men det var det ikke mere og jeg følte at jeg var ved at miste min far.

I sommerferien skulle vi på ferie sammen, men bitchen aflyste i sidste øjeblik og min far og jeg tog alene afsted. Jeg glædede mig sådan til at have en rigtig fed tid alene sammen med min far, men min far var ked af det med sin kæreste og han var slet ikke den samme mere. Da vi kom hjem blev han gode venner med sin kæreste igen og hver anden weekend i et helt år skulle jeg op til hende sammen med min far og være alene med mig selv. for når min far nu havde en kæreste med to børn kunne jeg jo være sammen med dem i stedet for! Så jeg havde nærmest ingen far! Kun 40 minutter i en bil med høj musik og korte samtaler om ingenting.

Året efter skulle vi på sommerferie igen. Og denne gang tog vi afsted sammen. Bitchens søn drillede mig uafbrudt og jeg have en rigtig forfærdelig tid. Indtil en af de sidste aftener hvor min far tog det op med sin kæreste som et problem. Hendes søn og datter sagde de grimmeste og ledeste ting til mig mens min far fortalte sin kæreste om problmet. Og til sidst blev de heldigvis vist ind til at andet værelse, mens vi snakkede. Men bitchen blev ved med at køre på mig og til sidst kunne jeg ikke klare det mere og jeg begyndte at græde. Hun kaldte min far en dårlig far og jeg blev frygtelig sur på hende og det gjorde min far også. Den aften tog min far og jeg alene ud at spise. Og jeg var ikke mere sammen med dem på den ferie, borset fra at vi boede på samme værelse.

Da vi kom hjem fra ferie så jeg dem ikke igen og min far stoppede med at være sammen med hende.

Et stykke tid efter fik han en ny kæreste igen og denne gang fortalte han mig det ikke. Men igen havde jeg regnet det ud. Da han så fortalte mig det gik der ikke særlig længe før han satte sin lejlighed til salg og ville flytte sammen med hende. Det kom meget bag på mig og jeg blev meget ked af det fordi jeg kun kendte til hvordan det havde været med hans gamle kæreste. Jeg græd meget sammen med min mor og hos min far hver gang kæresten blev nævnt. Jeg mødte hende to gange og hendes børn en gang før de flyttede sammen.

Heldigvis var det hele meget anderledes denne gang. Hans nye kæreste havde 3 børn på hhv 8,11 og 17 år. Og jeg kom rigtig godt ud af det med dem alle tre. Og den nye kæreste blev en af mine bedste veninder nogensinde! Jeg elskede at besøge min fars nye familie og vi havde en rigtig god tid sammen alle sammen. Kæresten brugte tid på at lærer mig at kende og der gik ikke særlig lang tid før jeg følte mig hjemme. Jeg blev meget gode venner med alle børnene og specielt pigen der i mellem tiden var blevet 12 (jeg var selv lige blevet 13). Og jeg følte det som om jeg havde 1 ny mor og tre søskende.

Men livet fortsatte ikke med at være en dans på roser. For pludselig en dag da jeg skulle have været på vinterferie deroppe måtte jeg ikke komme alligevel. Jeg fik at vide af mine forældre at det var fordi de allesammen var blevet syge. Der gik 1 måned før jeg kom derop igen. Da jeg kom derop snakkede jeg med min "lillesøster" der fortalte mig sandheden. Min far havde slået hendes mor og hun havde brækket kæben. Det var derfor jeg ikke kunne komme derop.

Min lillesøster var blevet meget utryk ved at bo deroppe. Hun lagde også mere mærke til hvad der skete rundt omkring hende. Hendes far var alkoholiker og hun lagde mærke til at min far og hendes mor drak alt for meget og hun blev meget nervøs. Jeg gjorde mit bedste for at hjælpe hende og vi kom da også nogenlunde igennem ved at se igennem fingrene med bordet der var fyldt med tomme vinflasker og øl når vi stod op.

Jeg fortalte min mor hvad jeg havde hørt om at min far havde slået sin kæreste og selvom jeg sagde til hende at hun ikke skulle fortalte hun det videre til min far som blev frygtelig flov (tror jeg) og sagde at han da var ked af at jeg havde hørt det andet steds fra. Han sagde at det var rigigt og så snakkede vi ellers ikke mere om det. Det kunne jeg ellers godt have tænkt mig at vi gjorde for jeg var utrygt ved situatíonen. Og idag tænker jeg på om min far mon har slået min mor! Og samtidig for jeg det dårligt når jeg læser i blade at man finder kærester der er ligesom sin far! Øhh... Ender jeg sammen med en mand der slår mig? Det tror jeg næppe, men alligevel...

En dag da min far havde været i København og hente mig stod huset halvtomt da vi kom derop og hans kæreste og børnene var flyttet. Jeg græd det meste af den nat. Og jeg kunne mærke at min far godt vidste at det ville ske. Men han snakkede ikke med mig om det og jeg var for fremmed overfor ham til at kunne spørge.

Jeg var oppe i huset en 3-4 gange før han flyttede ud igen. Hver gang jeg kom ind lyttede jeg efter lyden af den glade familie jeg var kommet til at elske så højt. Men de var der ikke. Det gjorde ondt hver gang jeg skulle igennem gangen og se de tomme værelser og hver gang jeg kom til Hillerød og tænkte på alle de fede ting vi havde lavet sammen der.

Sidste gang jeg var deroppe holdt min far en fest for sine venner, kollegaer, og noget af min mors familie. Min mor var også med (mine forældre er gode venner). Da jeg skulle til at sige farvel til mig far forsvandt han ind i soveværelset med en kvinde jeg havde hilst på samme aften. Det var meget hårdt for mig at realisere at min far allerede havde fundet sig en ny kæreste. Og idag har jeg mødt hende og hendes 2 drenge 3-4 gange. Og det er ca. ½ år siden. Hun lever slet ikke op til hans gamle kærestes standart, og jeg tror ikke at jeg nogensinde vil komme til at kunne lide hende. Og jeg ved at jeg altid vil savne hans gamle kæreste og hendes børn! Og ja, jeg græder stadigvæk når jeg tænker på dem!
Nu har jeg lært min fars kæreste lidt bedre at kende og jeg ved at hun ikke er god nok. Hun snakker ikke med mig mere end højest nødvendigt, men jeg ser dem ikke så tit. Ser heller ikke min far. Det er ærgeligt, men min far er bare ikke en rigtig ønske far...

Jeg har selvfølgelig også selv et haft et par kærester, men de har underligt nok slet ikke haft lige så stor indflydelse på mit liv som mine forældres kærester!

Det var nogle udpluk fra mit liv. Det meste af det er faktisk sørgeligt, men det er det der har gjort mig til den jeg er idag! Og idag er jeg en tja alle siger altid jeg er moden af min alder og meget selvstændig. Og det er da nogle gode ting.