Hvordan sætter man sig selv i den situation, blev hun ved med at spørge sig selv om. Hver gang det skete, og det var oftere end hvad godt var, forstod hun ikke hvordan det var gået for sig. Hvordan kunne man tage kontrollen tilbage i en magtesløs situation. Hvilket fodfæste har man fra en position hvor man føler sig svag, overladt til andres vilje. Kunne hun have gjort noget anderledes i selve situationen, eller handler det om at styre udenom situationer med sådan et muligt scenarie. Handler det om accept. Er magtesløshed noget vi alle slås med, eller slås nogle med det mere end andre. Hun var af den sidstnævnte overbevisning. Magt er noget man kan tage, men det er også noget man giver, eller bliver givet.
Hele hendes liv havde hun villigt givet magten til andre. Hun havde været omgivet af dygtige, kompetente, omsorgsfulde mennesker store dele af hendes liv. Hun havde følt sig i sikre hænder en stor del af hendes opvækst og tilværelse i det hele taget. Var det derfor, det var så naturligt for hende at lade hendes skæbne hvile i andres hænder. Var det i virkeligheden et spørgsmål om tillid, eller måske naivitet. Hvornår er man for tillidsfuld i et samfund, der opfostrer én til at tro på det bedste i andre mennesker. Et samfund hvor det bedst kan betale sig at tro på det bedste i andre mennesker.
Hun spekulerede over hvordan hun kunne ændre sig. Hvordan kunne hun ryste den livslektie af sig, i hvert fald i hendes kærlighedsliv. Nu sad hun her endnu en gang og ventede på en besked fra en mand. En mand der ikke vidste hvad han ville. Hun var gået ind til det med åbne øjne - hoppet fra den ene sten til den næste i et håb om at nå bredden på et tidspunkt.
Først havde hun ventet på Mathias, som ikke kunne give et klart svar og da han endelig gav det, var hendes hjerte så fyldt af forventningens glæde at det bristede en smule. Det var ikke det det største brist hun havde oplevet, men et brist er et brist og dette brist gjorde som det var beregnet - det gjorde ondt.
Det var længe siden hun havde fået noget, og ud over at hun begræd, hvad hun følte havde været en ægte forbindelse med Mathias, var hun også ked af at skulle starte forfra for at finde én hun havde lyst til at gå i seng med. De hang jo ikke på træerne vidste hun. Et godt knald var mere end en flot fyr. Uden nogen form for kemi var sex ligegyldigt. Hun havde forsøgt tidligere, men sex var først en rigtig nydelse når der var kemi eller måske alkohol indblandet. Alt andet føltes som mislykket onani, rart til at starte med, lidt for langvarigt og til sidst afløser ubehag tilfredshed og man ville ønske man var stoppet tidligere.
Mathias blev en afvisning, endnu én i rækken af forsøg på at skabe en ærlig og intim relation til et andet menneske. Altså en kæmpe skuffelse. Og midt i den fortvivlelse, som ofte er bagsiden af singlelivet - singlelivet, som hendes veninder i lange faste forhold ofte var nysgerrige på, fordi det jo var meget mere spændende end deres trygge tilværelse med mand og børn - dér dukkede han op, på Happn. Han var i et åbent forhold og søgte blot "honest and respectful fun," og det var jo helt perfekt. Hun havde i første omgang blot brug for at få al den liderlighed ud af kroppen. Hendes lyster spændte ben for hendes følelser og hun kunne mærke hvor meget hun gerne ville i seng med nogen. Han kunne måske tjene det formål, og det ville jo være heldigt.
Han var meget direkte i sine beskeder. Han ville gerne udveksle fantasier, og selvom det var frygtelig offensivt, afskrækkede det hende egentlig ikke. Hun ville gerne møde ham - først ved et møde ved man rigtigt hvordan man fungerer sammen. Ingen beskeder kan gøre det ud for at tale med en person i virkeligheden, og hun ville gerne have mødet til at ske så hurtigt som muligt, så hun enten kunne få noget, eller udelukke ham og bevæge sig videre ned ad listen over potentielle elskere. Hun var ikke klar til at kaste sine følelser efter en ny mand, så det var perfekt at han allerede var i et forhold og ikke søgte andet end sex.
Der skulle dog gå et par uger før de kunne mødes. Han skulle ud og rejse og sagde han ville skrive efter en vis dato, og det havde hun egentlig ikke regnet med at han ville gøre, men det gjorde han. De mødtes, drak nogle øl, snakkede godt og han fulgte hende hjem og spurgte om ikke han skulle parkere sin cykel. Efter en kort betænkningstid sagde hun ja, og så frem til omsider at få det hun havde ønsket sig.
Han var en meget opmærksom elsker. Han var meget optaget af hendes nydelse og det var forfriskende. Det var desværre ikke ofte man mødte en mand der gik op i kvindens nydelse i sengen. Hendes orgasme var som en enhjørning. Hun havde selv fremkaldt den ofte i hendes fantasi, men når hun var sammen med andre, udeblev den, også selvom hun et par gange følte hun havde været rigtig tæt på én. Meget af det hun troede hun kunne forvente af ham var anderledes. Hun havde forventet at møde en mand som ville have sex og som ikke ville have intimitet. Sex er jo unægtelig intimt, men sand intimitet er noget andet.
Efter han var kommet ville han gerne "færdiggøre" hende, men den mulighed nægtede hun ham. Det var egentlig en ret ejendommelig beslutning, men igen, hun havde ikke forventet han ville gå op i hvorvidt hun kom eller ej. Hun havde, uden hun vidste det, en plan for hvordan aftenen skulle forløbe og det var ikke med i planen. Den plan fulgte hun. Planen gav hende tryghed i en fremmed mands arme. Hun tog kontrollen over den nat og bad ham om at tage hjem. Hun ville gerne sove i sin egen seng, alene. Det var en del af den plan for, hvordan hun skulle have tilfældig sex og ikke blive involveret i noget hun ikke kunne overskue.
Det var ikke med i hans plan at cykle hjem om natten på en af de koldere sommeraftener. Det føltes godt at sætte sit eget behov over en mands, for en gangs skyld. Hun havde før tilbragt natten sammen med en mand hun ikke ville vågne op med, og det skulle være slut. Det var i hendes magt at bestemme hvem der lå ved hendes side, i hendes seng, og den magt tog hun i sine hænder da hun sendte ham ud ad døren.
Dagen efter tikkede der en besked fra ham ind om hvordan det hele var kommet bag på ham at han skulle cykle hjem midt om natten. Det kom bag på hende at der kom en besked - at hun hørte fra ham igen. Han syntes det havde virket "koldt" at hun smed ham ud, og hun havde jo egentlig haft en god aften sammen med ham og havde ikke lyst til at blive opfattet som kold. Hun prøvede at forklare når hun stod overfor én i hans position, måtte hun beskytte sig med de midler hun havde. Det lå indenfor hendes magt at holde ham på afstand, og det havde hun tænkt sig at gøre. Hvorfor sætte sig selv i en situation hvor hun kunne forvirre sig selv over deres forhold når han var uden for rækkevidde, i et forhold med en anden. Hans nutid kunne være hendes for en stund, men hans fremtid var lovet væk.
Han kom fra Sydfrankrig og hans kæreste ligeså. De havde kendt hinanden siden de var 15 år og været i et åbent forhold i snart 7. Det bundede mest i at de havde boet adskilt i de år, dels fordi hun skulle studere i Paris og dels fordi han havde arbejdet udenlands, men på hendes tredje date med ham fortalte han at det egentlig var fordi at kæresten som udgangspunkt ikke troede på monogami. Mennesker bliver tiltrukket af hinanden hele tiden, og mange forhold går i stykker på grund af det, så kæresten mente at man lige så godt kunne omfavne den del af sin menneskelighed og være i et åbent forhold. Dedikeret til hinanden, men med accept af fysisk tiltrækning og med aftalen om at holde fysisk og følelsesmæssig tiltrækning adskilte.
Hun spurgte ind til det af nysgerrighed og han svarede ærligt. Med hendes spørgsmål gik det op for hende at den kolde afklaring hun havde forventet af en mand, der var i et åbent forhold samtidig med at han søgte "honest and respectful fun," ikke var som hun havde troet. Han fortalte, nærmest med en indestængt ivrighed, om de udfordringer de stødte på og hvor svært det var. Han spurgte hende hvad hun gerne ville have, hvad hun søgte i en mand. Hun svarede ærligt med hvad der nu lige faldt hende ind. Sådan et svar kan være meget kompliceret at svare på, og indeholder mange facetter af den forestilling man har om en mand, man gerne vil dele sit liv med.
Mens hun besvarede spørgsmålet, gik det op for hende hvor absurd situationen egentlig var. Her lå hun ved siden af en mand hun lige havde dyrket sex med. Manden var i et fast forhold med en anden kvinde, og spurgte ind til hendes drømmefyr. Hendes svar var ikke et forsøg på at smigre ham. Intentionen var aldrig at indsmigre sig på ham. Det scenarie var aldrig virkeligt for hende og derfor ikke noget hun søgte. Så meget forstand havde hun trods alt.
Efter hun havde besvaret hans spørgsmål, gengældte hun det. Hans svar var anderledes. Hvor hendes besvarelse havde omhandlet en mand uden et navn og uden et ansigt, var hans svar betinget af et menneske som han allerede var i et forhold med. Han ønskede noget andet af sit liv end det det gav ham for øjeblikket. Han ønskede børn, han ønskede en familie og en tryg situation omkring hans børns opvækst. Han ønskede ikke et åbent forhold resten af hans liv, og hun kunne for første gang mærke hans tvivl om hvorvidt den vej han gik, bar ham derhen han gerne ville være. Hun spurgte ham direkte, som en god ven nok ville have gjort, om han ville være lykkeligere i et monogamt forhold - altså stadig til hans kæreste - og han svarede uden tøven ja. Det virkede ikke som om det var et spørgsmål han havde stillet sig selv for nyligt. Han virkede næsten overrasket over sine egne tanker og følelser.
Dagen efter sendte han en laaang besked. Sådan én der kom i flere bidder og over flere beskeder. Deres snak havde fået ham til at tænke, rigtig meget, over nogle ting omkring hans situation. Hun synes sku det var lidt mærkeligt. Hun ville gerne fortsætte med at gå i seng med ham, men hvad der var ved at ske, havde hun svært ved at forstå eller forudse. Hun havde ikke nogen følelser i klemme, så på den måde gjorde det jo ikke hende noget, men det var stadig mærkeligt at være en form for tilskuer til hans følelsesliv, som han glædeligt delte med hende.
Han skrev hvordan snakken havde sat nogle tanker i gang, og at han blev nødt til at tale med sin kæreste om det når hun besøgte ham inden længe. Han skrev også at han ikke håbede det ændrede noget for hende, og det gjorde det ikke, svarede hun ærligt tilbage. Alligevel kunne hun ikke lade være med at tage det som en form for smiger hvor stort et indtryk hun tilsyneladende havde gjort på ham. Det gjorde et indtryk på hende.
Han begyndte at skrive oftere. SMS'erne kom dagligt og også flere gange om dagen. I starten havde hun tænkt at det ikke var en del af pakken, men hun trak ikke grænsen for det var jo meget hyggeligt at få den form for opmærksomhed. Hun skrev ikke særligt opmuntrende beskeder til ham - det synes hun i hvert fald ikke selv. Hun havde en ven som havde datet rigtig meget gennem dating apps og venne havde sagt til hende at hvis man kan lide den person man skriver med, må man aldrig sende en besked uden et spørgsmål, for så kan samtalen nemt dø. Hun sendte ikke mange spørgsmål til ham, men de væltede ind over hende, fra ham. Det var dagligdagssnak som ikke nødvendigvis handlede om hvornår de skulle ses, og det var ikke med i planen at de skulle have den form for kommunikation, men planen ændrede sig lidt efter lidt.
Hun havde egentlig tid til at se ham en søndag, men havde kun sagt "måske" til ham da hun fik sin menstruation få dage før og derfor ikke vidste om hun blødte meget på 4. dagen. Hun havde fået sat en kobberspiral op et par måneder før og det var derfor kun hendes anden menstruation med en kraftigere blødning. Hun ville bestemt ikke mødes med ham uden at have sex - det var klart over grænsen for hvordan deres forhold var, så derfor nævnte hun det ikke for ham, af frygt for at han ville foreslå de mødtes alligevel, at de ikke behøvede at have sex. Hun var bange for at han var mere villig til at lade deres forhold ændre sig på den måde, og den risiko ville hun ikke løbe. På dagen vurderede hun at hun godt kunne få besøg, men han meldte fra fordi han var for træt. Det er jo altid en skuffelse når man ser frem til sex, men det gjorde ikke så meget. Det var nok det bedste at de ventede, menstruationen taget i betragtning. Hun var jo ikke stoppet helt med at bløde endnu.
Han skrev igen dagen efter som han plejede. Han fortalte at han havde haft en lang samtale med hans kæreste og at hun kom til Danmark i weekenden så de kunne finde ud af deres forhold. Det var jo fair nok, men det var også mærkeligt at blive involveret i det hele. Hun kunne ikke finde ud af hvad han ville, men hun ville gerne mødes med ham inden kæresten kom, fordi måske sås de jo ikke igen på den anden side. Hun spurgte ham direkte og han svarede at han rigtig gerne ville ses inden hun kom. Han ændrede sine planer for at det kunne lade sig gøre.
Han havde før nævnt at han aldrig havde besøgt Tivoli, og det synes hun var en skam. Hun havde overvejet tidligere om de skulle tage derhen på en date, men var gået fra det fordi det var en ret romantisk setting. Med tanke på at det var sidste gang de sås, foreslog hun at de mødtes der og bagefter tog hjem til hende, og det ville han gerne.
Hun havde egentlig ikke tænkt at de skulle være der så længe, for han skulle bare se det og så skulle de videre tænkte hun. Ingen romantik. Han var dog betaget af stedet og ville give en øl. Hun foreslog bryghuset ved søen fordi han var lidt af en øl-aficionado og bryggede til tider sit eget. Han købte to forskellige øl og de delte dem sammen mens de sad udenfor og snakkede i skumringen. Det blev mørkere og mørkere og endelig så de Tivoli fra sin bedste side, i mørket med alle lysene tændte. Der sad de ved søen, i en romantisk setting og delte gode øl. Han kyssede hende, længe og intenst. Hun blev faktisk lidt flov over det, hun var ikke god til at kysse i offentligheden. Da de gik derfra, lagde han armen om hende og hun gjorde det samme. Inden hun lagde armen om hans lænd, mærkede hun endnu en gang at grænsen blev flyttet.
De tog hjem til hende og kyssede i køkkenet efter de havde drukket et glas vand. De kyssede i sofaen og hun forslog at de gik i soveværelset. Han skubbede hende ned på sengen, som han plejede, men så tog det en anden drejning end hun var vant til. Han stoppede med at kysse hende og kiggede på hende, som han lå ovenpå hende, og sagde at han blev nødt til at tage hjem og sove den nat. Han havde virkelig nydt at være sammen med hende, men han blev nødt til at tage hjem og sove hvis han skulle være i stand til at give sit forhold en chance.
Da han sagde det, kunne hun mærke at hun gerne ville have ham til at blive natten over. Med ham havde hun fået glæden af morgensex igen og det var noget hun helt havde glemt at hun havde savnet. Han holdt hende tæt og begravede hans hoved i hendes hals. Han kyssede hende på halsen, men ikke som han plejede. Denne gang holdt han sig selv tilbage, det kunne hun mærke. Han sagde sagte "what have you done to me?" og klemte hårdere mens han smilte ned i hendes krop.
Han lå der mellem hendes ben, handlingslammet, men virkede ude af stand til at give slip på hende. Hun kunne mærke hans splittelse og følte med ham, men var ikke det samme sted som ham. Hun kunne mærke nu at hun ikke var sluppet helskindet igennem det, og da han begyndte at fortælle hende hvordan tiden sammen med hende havde vendt op og ned på en masse ting i hans hoved, kyssede hun ham på skulderen og sagde at hun også havde været glad for deres tid sammen. Han klemte hende igen og denne gang spurgte hun ham "do you want to leave?" men han svarede ikke og klemte sig ind til hende igen. Sådan lå de helt tæt i et par minutter, før hun spurgte igen "do you want to leave?" og denne gang kom han op efter luft og sagde at det nok var bedst.
Han kyssede hende med fornyet intensitet i entréen før han forlod hende, og selvom hun gerne ville have at han blev, vidste hun at hun ikke havde det på samme måde som ham, så det var bedst at lade ham gå. Hun havde trods alt respekt for at han tog et valg om at få styr på nogle ting i sit liv, inden han kastede sig ud i hvad der virkede til at være hans følelsers, eller begærs, vold. Det vidste hun, fra tidligere erfaringer, at ikke alle mænd var lige gode til, og det kunne godt gå hen og blive rodet hvis ikke man holdt tingene adskilt.
Han skrev da han kom hjem og sagde godnat. Han gentog at han ville have nydt at blive og det gengældte hun, men skrev også at hun respekterede hans beslutning.
Næste gang han skrev var det med en henslængt tone og en opdatering på hans lejlighedsrenovering. Han yndede at sende billeder af hans fremskridt, denne gang med lamper i loftet på hans badeværelse. Hun gengældte det nogle gange med billeder af hendes lejlighed da hun også havde renoveret lidt efter flytningen. De skrev sammen de næste par dage og pludselig var det lørdag hvor hans kæreste skulle komme. Han havde spurgt hende om han måtte skrive til hende mens hans kæreste var på besøg og det havde hun frabedt sig, da hun syntes det ville være for mærkeligt, både for hende og hans kæreste. Hun havde bare brug for at vide hvor længe kæresten blev og hvad de fandt ud af. Det kunne han godt forstå. Han havde også spurgt om han måtte fortælle kæresten om hende, hvortil hun havde svaret om ikke han allerede havde fortalt om hende, og jo det havde han.
Det han ville fortælle handlede dog om den tid de havde tilbragt sammen, og hvordan det havde påvirket ham, men det havde hun ikke lyst til. Hun havde ikke lyst til at kæresten skulle tro at det var hende, der havde fået ham til at genoverveje deres forhold. Det havde aldrig været hendes intention og det var det stadig ikke. Det var på mange måder nemmere at han var i et forhold. Det gjorde deres forhold så simpelt fordi hun behøvede ikke spekulere over alt muligt - de kunne bare være sammen når de var sammen og det var dejligt. Hun havde jo også datet ved siden af, for det var en del af planen, desværre ikke nogen succesfulde dates, men stadig.
Planen gik ud på ikke at blive forelsket i en mand hvis fremtid tilhørte en anden så hun havde forsøgt at være streng overfor sig selv, men det var hun tilsyneladende ikke så god til som hun havde håbet. Det var dejligt at det var simpelt. Alt for længe havde hendes kærlighedsliv været alt for kompliceret. Det var komplikationerne der gjorde at hun nogle gange gik i flyverskjul fra at date i, nogle gange, flere måneder ad gangen, og det var ikke så hensigtsmæssigt det vidste hun godt. Dette umiddelbart simple forhold havde mindet hende om en scene fra Casino Royale, Bond-filmen hvori Bond bliver spurgt af sin modpart Lynd om hun får problemer med at dele værelse med ham på hotellet hvor de er på vej hen. Han svarer "Don't worry, you're not my type," hun svarer "smart?" og han svarer "single." Da hun først så den scene havde hun altid identificeret med Lynd, en intelligent kvinde overfor en mand med en tilsyneladende lemfældig omgang med kvinder, men sammen med franskmanden forstod hun for første gang præcis hvad Bond mente. Hun havde aldrig før kunne se sig selv i den situation, men nu stod hun altså i den.
Da lørdag oprandt, skrev han en meget almindelig besked med endnu et billede af fremskridt på hans renovering, og hun var overrasket over overhovedet at få en besked fra ham på den dag, men til slut skrev han at kæresten altså først kom sidst på eftermiddagen så han håbede det var ok at han havde lyst til at skrive med hende indtil da. Det var over grænsen syntes hun, og hun skrev tilbage med nogle tanker hun havde haft siden hans sidste besøg. Hun havde brug for at fortælle ham at selvom hun gerne ville se ham igen kunne hun ikke love ham noget som helst, og det var vigtigt for hende at hvad end der var imellem dem, ikke var noget der havde indflydelse på hvorvidt han skulle være i det forhold eller ej. I hendes øjne handlede deres forhold om ham og hans kæreste og ikke om ham og hende.
Hun havde én gang før oplevet at en mand, eller han var jo nærmest mere en dreng end en mand så ung som han var på det tidspunkt, var gået fra sin kæreste fordi han havde haft et crush på hende. Det var bestemt ikke på hendes opfordring, men hun var blevet rodet ind i det efterfølgende alligevel og havde givet efter for hans konstante opmærksomhed, som han villigt gav på et tidspunkt hvor hun var følelsesmæssigt sårbar, og som hun endte med at tage imod. Hun var faldet for ham og hendes hjerte bristede da han gik tilbage til ekskæresten. Det var vigtigt at hvis han ville være sammen med hende, så skulle han holde deres forhold adskilt. Hvis han ville ud af hans nuværende forhold, skulle det være fordi han gerne ville ud af det forhold, og ikke fordi han var betaget af hende.
Hun skrev også at hun derfor ikke ville høre fra ham igen, før han kunne fortælle noget om deres forhold. Alt andet var for mærkeligt for hende og at de skrev sammen, gjorde ikke tingene lettere. Han skrev tilbage at hun havde ret i at det gjorde det meget svært for ham at de skrev sammen, så han kunne godt se at det var en god idé at lade være. Han ville skrive til hende igen når han havde nyt om sit forhold, og så håbede han virkelig på at se hende igen.
Der var gået et par dage og hun havde intet hørt fra ham. Han havde ikke skrevet, som han havde lovet, og fortalt hvor længe kæresten ville blive. Han havde sagt at det meget vel kunne være tre uger, indtil kæresten skulle starte på sit studie igen, men hvor længe det ville tage for dem at snakke det hele igennem, var jo svært at sige. De to havde kendt hinanden mange år, og hun havde ikke nogen forhåbninger om at deres forhold ville afslutte og at hun kunne se ham igen.
Dog kunne hun mærke, når hun tænkte på det, at hendes plan havde slået fejl. Hun var ikke upåvirket af det, som hun havde håbet. Hun var ikke knust, men det var stadigvæk svært at stå og vente på den besked, hun vidste der ville komme, om at de nu havde aftalt at give forholdet en chance mere, sikkert med nogle ændringer i deres praksis, men med en eller anden form for aftale om monogami. Hvis han kom med et krav til kæresten, gennem 14 år, om at han ville være monogam for deres fremtids skyld, for deres børns skyld osv., var der ingen chance for at kæresten ville holde fast i troen på det åbne forhold. Det troede hun virkelig ikke. Det var jo fuldstændig urealistisk, men selvom hun vidste det, havde hun jo stadig brug for at få beskeden om at det var sådan det var.
Hun befandt sig nu i en venteposition. Det havde hun gjort før, mere end én gang, og det havde været frygteligt. Hun havde taget ret mange forholdsregler denne gang og var ikke hoppet i med begge ben som hun tidligere havde gjort. Hendes kynisme havde været hendes redning, men den havde ikke været helt nok. Hun var blevet involveret, for hun ville jo gerne se ham igen. Men... hvad ville hun egentlig med ham? Hun havde det rigtig godt med at hun havde smidt kortene på bordet og sagt at han i hvert fald ikke skulle forvente noget fra hende, at hun ikke kunne love ham noget, for det kunne hun virkelig ikke.
Var det var dejligt at gå i seng med nogen igen? Mere end én gang? Hun havde haft så mange one-night-stands efter hinanden at hun ikke havde styr på hvor mange. Det var mange år siden hun havde haft en kæreste og i den tid mødte hun jo andre fyre. Der gik nogle gange lang tid imellem, men hun havde fysiske behov der drev hende ud af skjulet og ind i armene på den første nogenlunde ordentlige kandidat. Nogle gange var hun gået fra et knald med følelsen af at sex virkelig var overvurderet. Mange mænd ved virkelig ikke hvordan man tilfredsstiller en kvinde, men man kan mærke at de tror de ved det, og det gør det vanskeligt at tale med dem om hvad de laver og hvad de egentlig burde gøre for at det blev rart. De oplevelser kurerer dog ikke én for liderlighed for evigt og når behovet er, der kan man alligevel få en form for tilfredsstillelse ud af den fysiske nærhed alene. Det var dog længe siden hun havde haft lyst til at sove ved siden af en mand, og det havde hun fået lyst til med ham.
Igen stod hun i en situation hvor hun følte sig magtesløs. Det eneste hun kunne gøre lige nu, var at modstå trangen til at skrive til ham. Hun havde jo egentlig regnet med at få et svar ret hurtigt, men nu var der gået tre dage og hun havde slet ikke hørt fra ham. Hun ville jo gerne vide hvor længe kæresten blev, eller om de overhovedet var startet på at snakke om det, hvilket de nok var, men det føltes jo bare som om tiden stod stille og verden farede forbi om ørene på hende. Den magtesløshed er svær at fjerne når man først står i den.
Det ultimative våben i den kamp er at cutte kontakten. At frigøre sig fra sit behov for at vide det, at frigøre sig fra ham og de ting han havde vækket i hende. Men hvordan gør man det? Alt ved situationen virker så akut. Hver eneste gang mobilen rør på sig kunne det jo være en besked fra ham, men heldigvis vibrerer den på en speciel måde når det er en sms i modsætning til de andre notifikationer og dem var der kun kommet én af. Den havde jo ikke været fra ham og i virkeligheden havde hun slået de fleste notifikationer fra, men det kunne hun ikke finde ud af om var godt eller skidt; ville hun gå mindre op i det hvis mobilen vibrerede oftere eller var det bedre at den næsten aldrig gjorde det. Hun hadede notifikationer så hun stod ved den sidstnævnte indstilling, men blev stadig holdt "fanget" af mobilen.
Er man som kvinde dømt til at være magtesløs. Gælder det alle singler, eller er det kun single kvinder? Måske er det noget helt andet, men hvis man er single og søger et forhold, er det så ikke uundgåeligt at indgå i relationer hvor man føler sig magtesløs en gang imellem, og er det ikke bare noget man må øve sig i og acceptere. Hun syntes bestemt ikke det var rart, men hvad kunne hun gøre, det var jo det samme som at enten blive i fængslet mens man ventede på sin dom eller flygte og altid være på flugt uden at vide om man var blevet frikendt. Juryen er stadig ude, og hvem ved hvad der venter på den anden side af den kendelse.