Jeg sætter et link til min lignelse her:
https://www.fyldep...63831/en-lignelse

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Kåemer

Din lignelse skulle vil aldrig være baseret på hulebilledet af Platon?

Mvh.
Dani

Jeg vil give et hint. Den rige mand er en kendt person, eller et begreb.

Jeg har ikke tænkt på Platon, men måske kan der være en forbindelse. Hæng mig ikke op på det.

Kåemer

Det ligner et billede på brug af tvang, som ikke fører noget godt med sig selv om det aldrig så meget er "i det godes tjeneste." Ja, det var så bare et bud lige her og nu, men jeg vil da tænke videre over den - og følge debatten her.

Om symboler i dag er fremmede for os, det tør jeg ikke sige. Ikke for mig, men det kunne tænkes det var for mange andre.

Jeg har åbenbart overset din lignelse i første omgang, men det bliver der så rådet bod på nu.
For mig at se, er den tilsyneladende strenge og kærlige opdragelse af børnene i familien en perverteret form for kontrol. En kontrol, der begrænser det enkelte familiemedlems udfoldelsesmuligheder og ret til at bestemme over eget liv og tilværelse.
Det kunne være et billede eller symbol på alverdens sande fundamentalistiske religioner og ideologier.

Med venlig hilsen
Kattegat

Kattegat

Her er du meget nær på, ja, det er faktisk helt rigtigt. Men man kan nu godt komme det et skridt nærmere.

Jeg er rigtig glad for denne formulering: "Det kunne være et billede eller symbol på alverdens sande fundamentalistiske religioner og ideologier."

Kåemer

Vi skal måske tænke i retning af ideologier?

Jeg og min ven læste for en tid siden hele Koranen, og det slog mig, at det ikke var noget særlig smukt billede af Gud den gav. Han kom til at svare til den rige mand i lignelsen. - Det kunne såmænd også passe på Bibelens Gud, og som Kattegat har skrevet "alverdens sande fundamentalistiske religioner og ideologier."

Misforstå mig ikke. Jeg mener ikke, at sådan er alle muslimer eller alle kristne. Religion enten det er Islam, Kristendom eller andre er meget andet end hvad der står i disse hellige bøger. Men det passer på det fundamentalistiske syn på Gud.

Når himlen spaltes,
Og stjernerne spredes,
når havene går over deres bredder,
og gravene bliver flået fra hinanden,
da vil enhver vide, hvad han har lagt op til det
hinsidige, og hvad han har udskudt.
Menneske! Hvad har bedraget dig angående
din gavmilde Herre,
der skabte dig, formede dig og rettede dig til,
samlede dig i den skikkelse, Han ville?
Nej! I kalder Dommen for en løgn.
Men der er nogle, der vogter på jer,
ædle, der skriver ned.
De ved, hvad I gør.
De fromme er i lyksalighed;
men de skamløse er i helvedesilden,
hvori de skal brænde på dommens dag,
og den vil de aldrig slippe bort fra.
Hvordan kan du vide, hvad dommens dag er?
Og endnu en gang: Hvordan kan du vide,
hvad dommens dag er?
Den dag, hvor ingen kan gøre noget for nogen,
Og hvor alting beror på Gud.

"Koranen sura toogfirs"

Ja, vist forstår folk symboler. Også i dag.
Nogle symboler er kulturelt betingede, og har derfor kun betydning indenfor dette fællesskab. Andre er universelle, og har samme betydning overalt på jorden. De kaldes arketyper, og et af dem er træet, som selv for folk i ørkenområder, der nærmest aldrig har set et træ, betyder vækst og udvikling.

At forstå symboler tror jeg alene er en træningssag. Vi møder dem jo hele tiden i det offentlige rum gennem reklamer og kunst mv. I det personlige rum er vores drømme fyldt med symboler. Men det er ikke, før vi fordyber os i udtrykket, drømmen, at vi får afdækket den dybere betydning. Det ved enhver skoleelev - nuværende eller tidligere - der er blevet tvunget til at læse en tekst og derefter analysere den.

Siden vi nu bliver bombarderet med symbolik hele tiden, kan det være fristende bare at forblive på overfladen, uden at forholde os til de skjulte betydninger, der ligger i den. Det kunne jo blive til informationsoverload, hvis vi gjorde, og det har vi ikke tid til. Der er megen indsigt at hente i forståelse af symboler, men det kræver fordybelse. Det er lig med at sætte farten ned ...

Maryanna

Nåja, en ting er at være omgivet a symboler, noget andet at forstå sig på dem. I de senere år har jeg hørt mange gange når folk står med deres kreditkort, at de foretrækker rigtige penge i hånden. Men er pengesedler og mønter da rigtige penge? Små stykker papir med tal på og små stykker metal. Det er symboler, og de har værdi så længe vi tror på dem.

Når vi læser en bog eller den daglige avis så sidder vi og ser på bittesmå tegn som er sat på række. I sig selv betyder de ingenting, men i næste led symboliserer de en lyd, og i næste led igen i den meget lange række, kan de rulle mægtige billeder frem. Og de kan blive til en historie som nu min lignelse, som på overfladen handler om en vanvittig far, men som symboliserer noget meget større og grummere.

Kåemer

Symboler er repræsentanter for noget i vor kultur der nok retteligt kunne beskrives på mere prosaiske måder. Men med symbolikken transformeres begreberne til sprogbrug der af forskellige grunde glæder - eller måske gavner - os mere.
Med alfabetet er der vel først og mest tale om gavn og praktisk brug. Men selv disse tegn (vore bogstaver) kan sættes sammen på måder der - med dygtighed - højner vor tilegnelse af større eller mindre dele af verden fordi der således kan formidles større skønhed end den daglige trommerum.

Et enkelt eksempel er Olympens verden, hvor familier i højderne gennemspiller deres version af Matador. Symbolske repræsentationer af disse forhold er transformerede afspejlinger af vilkårerne i vor egen lavjordiske verden. Beskrivelser af forviklinger og konflikter i gudeverdenen skaber forståelse af tilsvarende katastrofer eller lyksaligheder blandt vore egne jævne medmennesker.
Men det forudsætter at den benyttede metaforik bliver forstået. Og det har den virkning at symbolanvendelsen let får et eksklusivt præg.

Jeg har selv (i humoristisk underforståelse) engang benyttet denne skrivemåde: "Han havde nu gennem længere tid sat Bacchus over Minerva ...") Hvad betyder så det? Jo - Bacchus er i olympisk forståelse guden for vinen og løsslupne festligheder. Minerva er gudinde for intellektuel strategi og videnskab. Med andre ord: Den unge mand har gennem længere tid svigtet sine studier til fordel for fester og alkoholnydelse.
Og sådan noget kan jo beskrives på mange måder. Men med den romersk/græske mytologi kan fænomenet udtrykkes morsomt og ikke mindst kort (!)

Når Kåemer beklager at læserne ikke viser større forståelse for den af ham skrevne anekdote, så kan det handle om at mangt og meget som i vort sprog er underforstået ikke er let at oversætte til hverdagstanker for alle og enhver.
Men hvorfor da ikke bare skrive alting lige ud af posen?
Fordi det er det der giver litteratur og poesi kvalitet. Videregående brug af sprogets muligheder kan løfte os ud af hverdagens flade gåen rundt i evig banalitet.

Når vi overhovedet husker navne fra fortiden på poeter og forfattere, så er det jo netop fordi de rejste sig fra det hverdagsprægede sprog og emnevalg.

Kåemer.
Jamen, det er jo også det, jeg siger. Symboler kræver, at man går dybere ned i dem og gør en indsats for at afdække deres mening.

Penge som begreb er et symbol, men det er ikke sedlerne, vi skal tro på. Det er Nationalbanken. Vi skal tro på, at den faktisk ligger inde med værdier, der modsvarer det antal sedler, der er trykt. Så længe Nationalbanken vil indløse dem, er papiret og metalstykkerne rigtige penge. De er en praktisk løsning på et gammelt problem, nemlig at metal og juveler er tunge at slæbe rundt på i større mængder.

Kreditkortene er en videreførelse af den tanke. Her bliver individet sin egen "Nationalbank" og skal stå inde for, at der er dækning, overfor sin kreditor. Kreditkortet bliver en fleksibel bunke pengesedler; det svulmer eller taber værdi afhængigt af, hvad der står på det. Har man først tabt sin troværdighed som betaler, kan det være svært at få nogen til at tage imod kreditkortet som betalingsmiddel.

Det er symbolerne, der har gjort det muligt at udvikle vores civilisation. Man lærer ikke at læse, før man fordyber sig i tegnene enkeltvis, deres lyde, og hvordan de sættes sammen til ord. Træner. Med ord kan man udtrykke sig og skal ikke længere selv vide det hele, men kan inddrage og få del i andres viden ... med udviklingen af computerteknologi også uanset afstande. Betingelsen er, at man har fælles kultur. Samme grundforståelse af det symbol, man ønsker at bruge. Symbolerne bliver ikke forstået, hvis modtagerens sprog er et andet. Sprog bruger jeg i dets bredeste betydning. For mennesker med andre betalingskulturer ... fx rav, for at gå 1000 år tilbage i tiden ... vil vore dages papirpenge og kreditkort være absolut værdiløse og potentielle stridsobjekter.

Bare en sidebemærkning. Før i tiden havde Nationalbanken en bunke guld i kælderen, og pengemængden skulle svare til værdien af dette guld. Teoretisk skulle man kunne gå ind i banken og forlange udleveret det guld som ens pengesedler svarede til. Mig bekendt findes dette guld ikke mere, så nu bygger pengeværdien på internationale principper der går over min forstand.

Kåemer

Ja, men også gulds værdi er kunstig. Forskellen er at hvor danske penge kun har værdi for danskere, så har man internationalt vedtaget at guld er omsættelig overalt. Men i sig selv er guld intet værd.
Men som det siges så er civilisationen afhængig af aftaler folk imellem.

Reelt er kun arbejde af værdi. Vi kan måske tænke os en pensionsopsparing på mange millioner, som bliver udbetalt om 40 år. Men disse millioner er kun noget værd om 40 år, hvis der til den tid er folk der går på arbejde og som er villige til at bytte deres producerede varer til vore penge. Derfor er det hulens vigtigt at vi vedvarende har en stor arbejdsstyrke i job. For når de store årgange pensioneres og de små årgange går på arbejde, vi der komme problemer. En de af løsningen er at vi arbejder lidt længere førend vi går på pension.
Det har man endnu ikke kunnet vedtage politisk, men der er bestemt raison i det selvom mange helst vil forlade jobbet. Foreløbig skal vi nok nøjes med en frivillig ordning. Man kunne evt give skatterabat til der der vil arbejde et par år mere.
For ar sætte tingene på spidsen skal vi forestille os et samfund på en ø. Der bor 1000 mennesker. De 800 er pensionister der ikke kan arbejde. 600 af dem er plejekrævende. 100 er børn. De sidste 100 kan arbejde. Men disse 100 er netop dem der må pleje de gamle. Hvem skal nu gå i marken og producere fødevarer? Der er ikke flere tilbage. Hvordan skal dette samfund overleve?
Der er desværre kun ét svar. Skyd de 600 der er plejekrævende og send plejepersonalet ud i marken. Jeg beklager, men sådan er det!
Det er derfor mange af vore politikere vil have udsat folks pension salder. Det er ikke for at være ond. Problemet er objektivt, uanset politisk ideologi.

Med en ungdomsarbejdsløshed I EU på 5,1 mill. ifølge EUROSTAT udgør den gennemsnitlige arbejdsløshed blandt unge under 25 år i EU ca. 25 %.
25 %. Jeg gentager det lige, så det kan synke ind.
Italien 43,9 %
Frankrig 25,4 %
Portugal 34,5 %
Spanien 54,5 %
Danmark 11,4 %

Med de arbejdsløshedstal er såvel Danmark som EU sikret mod mangel på arbejdskraft i en menneskealder frem i tiden til sikring af pensionerne og i mange år derefter også.

Det er da rigtig, at man ved en forlængelse at vores produktive livsbane vil øge Statens likviditet i årene fremover. Det skabte råderum i økonomien ville så kunne sikre pensionerne for fremtidens pensionister.

Det er nu ikke den nuværende regerings hensigt. Alle tre regeringspartier har gennem hele valgkampen og i tiden efter stædigt argumenteret for nedsættelse eller helt fjernelse af topskatten.
Det er hertil, det gennem forsinkelsen i pensionsalderen fremkomne råderum skal anvendes, må man formode.

Altså lad de nedslidte knokle livet ud af kroppen, så de velbjærgede kan nyde livet endnu mere.

Med venlig hilsen
Kattegat