ja for enden af gangen er et ordsprog for enden af gangen er der en dør.
Hvor føre døren hen jeg står for enden af gangen og ser at der også er døre til højer og venster, jeg ser en dæmpet og dyster belysning,
ret forude blinker en pære et lysskær oplyser den kolde hvide væg i små blink, jeg ser på gulvet det er et flise gulv, det er snavset og lyser koldt op når lampens skær rammer gulv fladen.
på de kolde hvide snavset vægge er der skrevet med grafitti ubehagelig ord med hver sin betydning men kun en betydning som dem der har skrevet grafitien ved hvad skal betyde.
Jeg ser frem efter begynder at gå jeg nærmer mig en dør stopper op ser der er to døre den ene dør er hvid den anden dør er sort,'
kikker forud ser flere døre holder næsten vejret den knugende stilhed i gangen skræmmer mig lidt men vis jeg lyttede lidt ekstra kunne jeg høre vinden suse og regnen tromme på taget.
Jeg vender mig mod den sorte dør lægger øret til døren men intet bag døren kunne høres der var død stille.
jeg tager forsigtig i dørens håndtag det giver et klik og jeg skubbet døren forsigtig op meget forsigtig for hvad venter der mig bag denne lukkede dør.
jeg skubber døren helt op kikker ind en velkendt duft af kaffe slår mig i møde jeg lister ind i rummet har svært ved at se da rummet virker mørkt,
et lys bliver tændt jeg udstøder et lille skrig af forskrækkelse genfinder fatningen og med hamrene hjerte sniger jeg mig længer ind i rummet mens jeg ser mig om rummet jeg er i er tomt der er ingen ting kun lampen i loftet,
ser et rum mere hvor der er mørkt nærmer mig forsigtig stopper gispene op tager mig til munden for ikke at sige noget,
et velkendt kontor dukker op duften af kaffe bliver tydeliger en duft af cigaret røg kilder mig i næsen en mand sider bag skriverbordet,
undskyld mig forsøgte jeg af sige men han verken så eller hørte mig han sad med ryggen til,
undskyld mig forsøgte jeg igen stadig ingen reaktion.
jeg listede nærmer og kom om foran ham veg forskrækket et skridt tilbage personen så på mig men han så også igennem mig.
kontoret er gammeldags indrettet skriverbordet er et lyst skriverbord med 3 skuffer i og et aflåst lille skab en hvid skriverbords lampe er sat fast på skriverbordet,
bag mig var der et arkiv skab forsvarligt låst på gulvet noget groft grønt tæppe,
et grønt underlag lå på skriverbordet et hvidt askebæger let fyldt med cigaret skodder stod ved siden af,
en regn maskine en af de gamle hvor man skal skifte rulle stod der også,
til højer for mig nogen skabe hvor et stod åbent jeg kunne se mapper og andre personlige papir,
et kontor der til forveksling lignede min fars kontor men manden bag skriverbordet var ikke min far pludselig så han op på mig igen,
jeg veg et skridt tilbage hans ansigt forandret sig han så magtfuld ud han så ud til at kæmpe med sig selv kæmpe mod sig selv hans attityde var dominerene det skræmte mig han gik mod døren i den anden ende af lokalet og forsvandt ud igennem døren, jeg gispede angst da han forsvandt så forsvandt døren også.
lyset slukkes jeg for sammen af angst holdte vejret lyset blev tændt men rummet var tomt,
men døren jeg kom ind af kastede et svagt lys ind som om det fortalte mig at jeg nu måtte forlade rummet.
jeg gik igen,
stod igen uden for på den kolde flise gang pæren blinkede stadig vinden suste igennem gangen regnen trommede kraftiger på taget.
Jeg vente mig mod den hvide dør så på den lagde også øret ved den en lyd som et ur der slog gik igennem døren jeg tog stille i døren som gik op den knirkede svagt,

jeg trådte ind i rummet akurat som det første rum tænte lyset men denne gang skræmte det mig ikke.
rummet også her var tomt kun lyset i loftet kastede det svage lys over rummets tomhed,
jeg bevægede mig ind i rummet og så også her et andet rum hvor et lys var tændt,
jeg sneg mig nærmer og trådte ind i et rum det var en gammel dagligstue der sad en kvinde ved bordet jeg gik nærmer men denne gang forsøgte jeg ikke at få vedkommende i tale da jeg vidste at der ingen respons var,
kom om foran hende også hun sad med ryggen til mig hun så sårbar ud også ensom hun virkede trist hun så heller ikke rask ud hendes finger var krumme kroppen så heller ikke frisk ud,
hun så ud til at have ondt jeg have lyst til at tage hende ind til mig men vidste at det ikke kunne lade sig gøre mit hjerte græd for hende jeg selv måtte fælde en tåre hun så op på mig men også hun så igennem mig.
jeg så mig rundt i stuen et gammelt teektræ spisebord stod op af væggen,
damen så ned hun læste i et blad der lå andre blade af samme slacks farmilie journalen stod der på dem på væggen hang der et billede,
bag damen stod en reol i brunt teektræ med en brun og hvid telefon på der lå en masse papir på samt nogen gamle briller,
i reolen stod der gamle bøger langs væggen stod en gamel gul sofa to broderet puder stod der på sofanen længer henne var der en dør der var låst over i hjørnet et fjernsyn og en gammel men behagelig stol oppe af væggen et ur et af de man skal trække op et med loder på klokken stod på to minutter i 6 uret slog men viserne rørte sig ikke,
ved siden af en dør som også var låst.
en stue der til forveksling lignede den i mit barndomshjem men damen ved bordet er ikke min mor,
jeg hørte skridt veg lidt tilbage så manden fra rummet med den sorte dør komme ind i stuen han så ældre ud ind før så på damen også hun ændret sig blev lidt forskrækket turde ikke sige noget dame blev flyttet fra bordet så først nu en hjælpeløs dame i kørestol lignede min mor men var det ikke de forsvandt ud igennem en dør bag mig også denne gang forsvandt døren og igen slukkede lyset tændte igen også her var alt væk kun tomhed omkransede mig og en uendelig stilhed selv urets lyd var væk.
jeg så mig om og igen ramte mit blik døren jeg kom ind af den stod åben igen en måde at fortælle mig at jeg skulle forlade dette rum.
igen stod jeg ude på den kolde gang jeg kikkede frem for mig så flere døre,
bevægede mig stille op af gangen igen suset af vinden ramte mit øre den stadig silende regn en kold brise ramte mit ansigt jo længer jeg bevægede mig ned af gangen kom til to andre døre også her var den ene hvid den anden sort
denne gang tog jeg i den hvide dør først den knirkede også svagt,
igen tråder jeg ind på et tomt rum men længer henne et rum med lys akurat som de to andre rum.
bevæger mig nærmer i mit stille tempo træder ind i rummet stopper brat op jamen her er jo ingenting rummet er tomt
ville til at gå men fare forskræmt sammen der høres stemmer
og let latter jeg holder vejret og lytter
en duft af mad kilder mig i næsen en behagelig duft af ande steg sætter mig op af væggen snuser ind gisper forskrækket stuen fra før danner sig for mit inder blik jeg kryber sammen i hjørnet føler mig som pigen og svovlstikkerne stuen er hyggelig et juletræ er pyntet der hænger nisser på billeder og blomster,
der er jule løber på bordet,
et hyggeligt julebord er dækket midt på bordet med et lille lys i står en figur af en sidende nisse en rigtig nisse med skæg han er svag i sin farve rød på tøjet et engle spil står også på bordet
ser manden fra det andet rum komme ind i stuen en pige kommer kørende med damen i kørestol en forviret mand er også til stede en mand der minder om min bror men det er ikke ham.
de taler sammen jeg lytter åndeløst til deres samtale
for fanden da mand kan du ikke se der er dækket julebord den forvirete mand rejser rystene englespillet op du er sku da også klodset kan du ikke se dig for sagde damen den forviret mand svare et eller andet ud i det blå siger noget uforståligt som om han ikke ved hvad der forgår.
jeg ser en pige dame komme ind i stuen hun ligner mig men det er da ikke mig hun bære maden ind så bliv nu færdig for hun i vide kom nu vi er sultne.
hold så op med at smaske for fanden det lyder forskrækkeligt igen blev der henvendt sig til den forviret mand ja lad så være med at spise det hele vi andre skal også have noget,
det er sku da noget underligt noget,
spis min pige der blev henvendt sig til pigen fra før som lignede mig men er ikke mig.
tavshed de sad alle stille jeg listede nærmer igen så de igennem mig undret mig over behandlingen af den forviret mand,
ikke en smule julefred det minder om min barndoms jul men det er det vel ikke.
alt er stille jeg ser mig om men igen bliver lyset slukket igen står jeg ude på gangen jeg vender mig mod den sorte dør lytter til døren alt er stille jeg tager i håndtaget stille går døren op igen et tomt rum igen et rum også tomt høre blot stemmer sniger mig længer ind men ser ingen rummet forbliver tomt lytter til stemmerne,
du skal ikke tror du kan gøre noget rigtigt du er fand fløjtene den dummeste person jeg kender runget en vred herre stemme ud i det tomme rum,
du dur sku ikke til en skid hvad fanden skal jeg bruge dig til ødelægge alt er hvad du kan,
ja skal nok lave det ja den er god med dig skrup ud og lav noget andet du er for dum
ja ja skal nok igen den usikkere herre stemme det lød som den forviret mand jeg så i rummet hvor julen have sat sine spor,
hvorfor fanden står du der og tørre bordet hele tiden runget en kvinde stemme se for fanden at blive færdig og se så at skruppe ud og hjælpe far i laden ja ja det skal jeg nok igen den usikkrer stemme fra den forviret mand han er bare ikke rigtig klog vrissede kvinde stemmen det lyder som min mor men det er det ikke.
vis du ikke kommer videre med skolen så bliver du sku ikke til noget men hvad du er også for dum du kan aldrig komme videre det ved jeg, men jeg kan ikke klare den skole selfølgelig kan du det det var en pige stemme det lød som min nej det passer ikke det er ikke mig manden siger sådan til,
gå ind og hjælp mor med tøjet det kan du vel finde ud af men far jeg har en aftale det bliver der ikke noget af før du har hjulpet mor,
du skal også tænke på mig jeg har så meget andet ok far det skal jeg nok stemmen lød trist og iriteret jeg må ind og hvile en time sørg for at mor også kommer ind og sove til middag men jeg skal afsted far det må vente gør som jeg ber dig om,
alt blev stille ikke en lyd fra rummet ingen stemmer kun knugende tavshed og mørke omkring mig.
igen stod jeg ude i den kolde gang så frem for mig to døre til igen sort og hvid åbner forsigtig den sorte dør går ind i rummet lister længer ind ser en stue alt er hvidt alt virker sterilt en syge seng dukker op ved siden af et lille bord hvor der står safte vand på og vand der ligger en dame i sengen hun har et kors på med røde sten det ligner det jeg også har,
lister nærmer damen ligner min mor men det er det vel ikke manden fra de andre rum kommer ind sætter sig hos damen pigen der ligner mig kommer også damen i sengen er bleg lignede en der lige have været igennem en opration,
føler at jeg selv har været medvirkende til en ligende situation her op til flere gange.
der står blomster på bordet tulipaner i røde farver vinduet står på klem en duft af frisk luft hviler over rummet men rummet virker dyster,
jeg lytter og kunne høre bilerne på gaden selv om jeg var på en etage af høj kaliber personerne i rummet kunne jeg ikke høre alt var stille manden sider i stolen og ser frem for sig kvinden sover pigen virker rastløs.
lyset går ud igen tæntes igen og alt er væk igen den knugende stilhed og igen omkrandset af mørke forlader jeg rummet.
endnu en dør jeg åbner den stille og igen i et tomt rum bevæger mig ind kommer ind i en stue jeg dårlig genkender men et eller andet er kendt gisper forskrækket ser to mennesker slå på hinanden pigen ligner mig manden er for mig ubekendt,
eller er han manden er fuld de råber af hinanden men ikke en lyd hørte jeg pigen græder men virker meget vred jeg kryber angst op mod væggen føler hvert øjeblik de ser mig og vil banke løs på mig,
skjuler ansigtet i hænderne ser mod døren men den er der ikke lige nu ser pludselig pigen løbe ind i et rum efterfulgt af manden hun kommer angst ud med et lille barn i farvnen en lille pige der græder manden stopper brat op begge ikke minder ind en meter fra mig,
jeg kryber helt ind i hjørnet angsten griber fat i mig tårene løber jeg må væk fra dette rum jeg vil have barnet med men vidste jeg ikke kunne.
alt blev stille,
igen slukkede lyset tændte igen og alt var væk jeg rejser mig angst fra hjørnet og med rystene ben forlod jeg rummet.
jeg stod nervøs ude i gangen igen og kikkede på to andre døre.
igen en sort og hvid jeg tog en dyb indåndning og åbnt døren igen det tomme rum men længer inde et rum der lignede en kirke der blev spillet dæmpet musik fra kirke orglet midt i rummet stod der to kister,
kirken lignede snesere kirke den kirke jeg blev døbt og konfirmeret i,
der sad folk på kirke bænkene alle var stille ikke en lyd ud over orglet hørtes folk stirret bare frem for sig med blanke øjne den ene side af kirken sad nogen af dem som mindet om mine fars venner,
på den anden side sad en del fra færøerne der lå blomster ned af kirkegulvet helt ned til indgangen helt ud i koret nede foran sad en dame der mindet om min søster men det var ikke hende,
den forviret mand sad der også og pigen der lignede mig vi sad bare og stirret trist foran os jeg sneg mig videre kom ned til kisterne den ene stod der 1999 på den anden 2000 og to navne mage til mine forældres men det var da ikke dem der lå der i kisterne.
en præst kom ind og stod ved kisterne hun var blind men behagelig hun sagde noget men jeg hørte ikke en lyd så mig rundt i kirken fornemmet to mennesker som stod med hinanden i hånden bag kisterne de lignede mine forældre men det var da vel ikke dem de vinkede til mig jeg vinkede igen og de forsvandt ligeledes gjorde lyset og alt blev igen stille ominget af mørke forlod jeg rummet.
endnu en dør også den gik jeg igennem længer ind i rummet ser jeg en velkendt stue det er jo min jeg ser en dame side og skrive en dame der ligner mig,
en dame som er god til at skabe problemer for sig selv en dame der ikke kan få styr på sit liv en dame som har været en del igennem en dame der dag ud og dag ind kæmper en fortvivlet kamp med sig selv hvad er årsagen tja jeg skulle måske åbne endnu en dør.
ja for enden af gangen er der en dør men forenden af den er der også en dør en dag tager jeg endnu en tur igennem gangen med sten gulvet og den blinkene pære en dag åbner jeg måske den sidste dør
inge.