0Faldet for Jea - Kapitel 34
Rejsen gennem · Nu er de to første år gået, uden den helt store kla... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 33
Kan tiden virkelig hele alle sår? · Er det den eneste faktor som ka... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 32
Forliset i lejligheden -2 · Jeg havde siddet i sofaen i cirka fem m... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 31
Hvor kommer Gud ind i billedet? · Hvad er det nu for et fænomen? · Va... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 30
Tanker om lys · Jeg sad en aften ved min computer, som så ofte før ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 29
Bruddet med Charlotte · Jeg anede ikke hvordan jeg skulle afslutte ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 28
Vi skriver så meget · Vi siger så meget, men vi mener ikke halvdele... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 27
Juleaften 2002 · Denne jul, husker jeg som den værste i mit liv. · Ik... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 26
Hvornår ved man, om man er gået for langt? · Hvem kommer med et sto... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 25
Denne december · Afslutningen på det år, (som ellers kunne have løf... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 24
Jea kom tilbage til huset · Jeg var åbenbart faldet i søvn på senge... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 23
Mareridt · Jeg befinder mig 30.000 fods højde... flyver fra den ene... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 22
Helvedes december -2 · Cathrin havde taget Maja op i sengen, hvor d... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 21
Reflektion · Har du nogensinde gjort noget så dumt, at du har spist... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 20
Helvedes december · Den næste morgen vågnede Jea allerede ved 5 tid... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 19
Kærlighedens former · Der er vel ingen tvivl om at kærligheden er d... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 18
Nu skulle vi bo sammen · Carina ringede et par timer senere, på Jea... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 17
Endelig en slutning · Jeg stødte på en af mine kolleger da jeg var ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 16
Tiende december · Det skulle blive sværere endnu. Mit selvværd var ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 15
Når kærligheden får kolde fødder · Hvad er mon kærlighed? Hvor find... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 14
Tiden efter skilsmissen · Det havde været et hårdt første år for mi... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 13
Slutning november · Jea sendte en SMS besked til mig i slutningen a... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 12
Den blinde vej · Jeg er lige i gang med at bevæge mig baglæns. Jeg ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 11
Jea og jobbet · De næste par måneder kom vi sammen på en ret særpræ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 10
Charlotte og Carina · Jeg havde ikke fortalt Jea, at Charlotte var ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 9
Det store etplanshus · Jeg havde trods alle indre advarsler, valgt ... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 8
Mine tanker om 40-årsalderen · Kan en mand også opleve fænomenet ov... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 7
Jea -2 · Vi begyndte at skrive og ringe en del sammen efter vores f... [...]
Romaner
17 år siden
0Faldet for Jea - Kapitel 6
Kærlighed på godt og ondt · Kærligheden er mange ting, og er der al... [...]
Romaner
17 år siden
1Faldet for Jea - Kapitel 5
Første date · Nu skete der så det, som skulle ændre hele mit liv. H... [...]
Romaner
17 år siden
1Faldet for Jea - Kapitel 4
Første kontakt · Hvad var det Jea tog med den dag for snart to år s... [...]
Romaner
17 år siden
1Faldet for Jea - Kapitel 3
Styrken til at forlade -2 · Jeg besluttede at ringe til Anette fra ... [...]
Romaner
17 år siden
1Faldet for Jea - Kapitel 2
Alt har vel en start og en slutning · Årene forinden, havde jeg opl... [...]
Romaner
17 år siden
1Faldet for Jea - Kapitel 1
Barndommen · Nu lå jeg og svedte igen. Jeg havde lige været i bad, ... [...]
Romaner
17 år siden
2Faldet for Jea - Prolog
Jeg hørte hende råbe og skrige en masse ulækre ord og fornemmede ... [...]
Romaner
17 år siden
19Kujonen
Et liv uden hensigt og mål især · Er intet liv og intet værd · At fin... [...]
Noveller
17 år siden
1Jeg lever, deri består min skyld
Vi fødes måske alle til det samme liv · Jeg er nok bare et resultat... [...]
Noveller
17 år siden
6Jeg lever, deri består min skyld
Vi fødes måske alle til det samme liv · Jeg er nok bare et resultat... [...]
Noveller
17 år siden
0Vennepar - Kapitel 15
Al havde taget fri fra arbejde for at tage Anders til en børnepsy... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 14
Linda var kommet hjem igen, efter en uge hos sin mor. Hun sad på ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 13
-Far! Er det rigtigt, at dig og mor skal skilles? · Al så men stor ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 12
Himlen var tung grå og regnen stod ned i kraftige stråler. Linda ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 11
Linda tog telefonen. Der var gået næsten seks uger siden ulykken.... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 10
Al låste døren i huset. Bo og Ea sad allerede i bilen, så han sat... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 9
Anders var allerede vågnet, ved syv-tiden. Han var gået ind i stu... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 8
Linda kiggede på uret. 07.05. Hun drejede derefter øjnene ned på ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 7
Det var bælgragende mørkt i værelset da Linda vågnede. Hun rakte ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 6
-Du må altså gerne ryge herinde, sagde Linda, som havde lagt mærk... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 5
Anders og Trine var lige blevet færdige med middagsmaden. De lagd... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 4
Telefonen ringede.. Bo sagde med det samme. -Det er nok en sælger... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 3
Grethe var ved at lave stegt flæsk og persillesovs, børnebørnenes... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 2
Linda kom lidt efter tilbage. I hånden havde hun et stort stykke ... [...]
Romaner
18 år siden
0Vennepar - Kapitel 1
Al havde taget den sidste indkøbspose med ind fra bilen som han s... [...]
Romaner
18 år siden
18Spejlet
Noget ondt er på vej... · Ved mine tommelfingres prikken. · Noget ond... [...]
Noveller
18 år siden
11En tankeflugt i juletiden
Der var ved at falde lidt ro over den store betonbygning. Gradvis... [...]
Eventyr og fabler
18 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Henrik Weitzmann (f. 1962)

Jea -2

   Vi begyndte at skrive og ringe en del sammen efter vores første møde på stranden. Det var mest SMS-beskeder og meget korte telefonsamtaler. Samtalerne forstod jeg sjældent betydningerne af, da én ting blev sagt og noget andet gjort, og SMS-beskederne som jeg fulgte op på, var mest som et slags flygtigt vedhold, fordi jeg ikke endnu, turde at smide det hele på gulvet.
   Efter den første aften på stranden, vidste jeg, at der var noget ved denne kvinde, der skulle udforskes. Der var noget ved hende jeg ikke kunne forklare, forklare hvad det var der skete inde i mig. Hun havde sat mig ind i en situation, som jeg ikke længere selv var herre over. Jeg følte at jeg mig forført af hende. Ikke som en fysisk forførelse, men som en forførelse, der tændte alle mine sanser i kroppen. Fornemmelsen af, ikke at vide hvad der ville ske fra dag til dag var pirrende. I alle mine tidligere forhold, havde jeg altid haft en ret god situations-fornemmelse af, hvad næste skridt skulle være. Det havde jeg ikke på noget tidspunkt med Jea. Det måtte være dét, som føltes så spændende og intens, og som drog mig til at blive ved med at følge hende.
   Efter et par løse aftaler om at skulle mødes igen, som alligevel ikke blev overholdt fra hendes side, blev jeg så forhippet af tanken om at være sammen med hende. Nu var hun med sin distancerende opførsel blevet et must for mig at udforske. Jeg ville være sammen med hende hvert sekund. Måske fordi det næsten var umuligt at finde tiden sammen til det.
   Jea arbejdede som tjener, og det var primært aftenvagter. Når hun endelig havde mulighed for en friaften, tog hun derudover, -uden jeg anede noget- aftenvagter hos hjemmeplejen. Det var et job hun havde valgt for at supplere til sin levestandard. Hun havde et stort forbrug af penge, især til dyrt tøj.
   Hun elskede sit hjem som en renlig base og som et fristed til at bade, skifte tøj inden næste dags job ventede hende. Hun virkede ikke, -på mig- som en kvinde, der havde roen til at sætte sig ned med en god bog, eller tage en aften ud af sit arbejdsliv til at nyde en afslappet aften med lidt ligegyldigt tv. Det var som om, at hvis hun ikke arbejdede, så ville hun have for ringe samvittighed, eller følelsen af, at hun ikke fungerede helt.
   En dag inviterede hun mig på middag hjemme hos hende. Jeg vidste at det var rigtigt at takke ja til invitationen, da jeg ikke havde nogen fornemmelse for, hvornår det ellers kunne lade sig gøre at se hende igen.
   Jeg havde valgt at lægge vejen forbi min lillesøster forinden, da hun arbejdede som makeup-artist. Jeg var nødt til at vide, at hun havde lagt den sidste finish på mig, inden jeg skulle møde Jea.
   Jea og jeg havde aftalt at jeg skulle være der 18:30 kl og jeg var meget spændt på at møde hende igen.
   I de uger der var gået siden vores første date, havde jeg uden hun anede noget, sat hende højere end noget andet som jeg havde kendt til tidligere i mit liv. Hun var blevet til en besættelse inden i mig. Jeg havde ingen ide om hvad der skete med mig og hvorfor hun havde en så stor indvirkning på mine tanker. Nu var hun pludselig blevet det vigtigste i min verden. Min sjæl var pludselig blevet endevendt af hendes tilstedeværelse. Mine fantasier var blevet til levende forestillinger om hende og jeg, og jeg fattede på intet tidspunkt hvad det var, der var ved at ske for mig.
   Denne rødhårede kvinde havde taget mig med storm, og jeg var som fortryllet ind i hendes verden. En verden hvor hun bestemte alle regler og love, hvor jeg ingen logisk sans eller fornuft havde tilbage. Alle mine sunde sanser blev afklædt helt ind til skindet. Min selvstændighed blev revet i tusinde stykker, flosset, flået fra hinanden. Alt blev tilsidesat, af ellers vigtig betydning. Alle aftaler jeg havde med andre kunne jeg glemme, og endda med god samvittighed. Jea havde taget førstepladsen i mit liv, alt andet blev ligegyldigt. Mit job, mit hjem, mit liv i alle henseender. Alt blev tilsidesat ved tanken om bare at få et sekund sammen med hende.
   Nu skulle jeg hjem til middag hos denne enestående kvinde, se hendes hjem, se hvordan hun boede, og endelig få muligheden for at finde ud af noget mere om hende. Måske ville dette besøg fortælle mig lige netop hvad det var der skete inde i mig, måske ville alle svarende komme denne aften, for jeg anede at der var en årsag til, at jeg følte mig så draget af hendes nærvær.
   Jeg kørte fra min søster allerede en time inden jeg skulle over til Jea. Efter ti minutters kørsel var jeg fremme, ikke på hendes adresse, men tæt på. Jeg vidste at hun boede i et kvarter nær Park Alle i Glostrup. Jeg havde ikke den nøjagtige adresse, da hun ikke havde givet mig den endnu, og da jeg ikke ville virke for desperat til at udfritte hende den ugerne forinden, kørte jeg hen til en Shell-tank, hvor jeg parkerede og forsøgte at slå den sidste svære ventetid ihjel.
   Da klokken blev 18:33, ringede jeg til hende.
   - Hej! det er Jea!
   Nu havde hun svaret mig. Nu var det alvor. Vi skulle ses om lidt.
   - Hej! Det er mig. Jeg holder på en tankstation ved Park Alle, hvor bor du? spurgte jeg hende.
   Hun fortalte mig adressen, og det viste sig, at jeg kun var et par hundrede meter fra hendes hjem. Nu valgte jeg at trække tiden lidt, så jeg gik ind i butikken på tankstationen. Jeg ville have noget med hjem til hende, da det var første gang jeg skulle besøge hende. Jeg stod længe i vinafdelingen, inden jeg langt om længe valgte en rødvin som jeg vidste var god.
   I tiden ved vinhylderne, overbeviste jeg mig selv om, at jeg også ville tage en buket blomster med til hende, jeg gik udenfor hvor blomsterne var placeret, valgte en flot lyserød buket. Jeg havde ingen anelse om hvilke farver hun kunne lide, men jeg valgte de lyserøde, da jeg huskede motiverne fra hendes vattæppe dén aften på stranden.
   Jeg betalte og gik over til bilen med de ting jeg lige havde købt. Nu vidste jeg at tiden var ved at nærme sig vores møde. Mine tanker begyndte at vakle. Var det nu rigtigt at komme med blomster?
   Ville det sende et signal, at jeg var for vild med hende allerede? Ville det sætte mig i en akavet situation, hvis jeg skulle opleve hende tage det helt forkert? Var det overhovedet rigtigt af mig at fuldføre dette? Jeg kunne jo sende hende en SMS-besked, at jeg ikke kunne overholde aftalen på grund af nye omstændigheder. Hvad jeg end valgte, vidste jeg nu, at det ville blive fatalt. Fornemmelsen sværmede omkring mig konstant, og jeg var ikke i stand til at få et klart billede af hvad det ville medføre at møde hende igen.
   Nu tog jeg alligevel beslutningen. Jeg ville se hende. Jeg var blevet så nysgerrig af mine egne tanker, at jeg var nødt til at få så meget besvaret om hende som jeg kunne..

Jeg ringede på hendes dørtelefon. Ringede to eller tre gange, ventede! Endelig!
   - Hej! hørte jeg kort fra samtaleanlægget...
   - Hej! Det er mig! svarede jeg.
   Døren i opgangen blev åbnet. Nu var jeg på vej ind til noget, som jeg ikke anede hvad var. Nu havde jeg købt billetten til den forestilling som jeg selv havde udvalgt. Som om jeg havde valgt et stykke opera, eller et teaterstykke, jeg ikke havde nogen forestilling, hvad handlede om.
   Jeg havde dog besluttet, at hvis det blev en ringe forestilling, så kunne jeg selv bestemme hvornår pausen skulle være, eller hvornår jeg ville gå. Jeg havde valgt at bestemme forløbet af denne aften...
   Døren stod åben da jeg kom op på anden sal, dog kun lige åben nok, til at jeg kunne se en entre så lys og kold. Der duftede svagt af mad, mest af brændt brød. Duften af overophedet olivenolie og hvidløg fornemmede jeg også en snert af. Jeg bankede forsigtigt på døren da jeg ikke vil brase ind i lejligheden uden en lille form for velkomst. Pludselig blev døren åbnet med en hurtig bevægelse, så jeg fik en fornemmelse af at blive trukket ind i en farlig hule.
   Skulle jeg bare gå ind? tænkte jeg. Døren var vidt åben nu, men ingen i entréen til at modtage mig. Jeg bankede på endnu engang, men denne gang på dørkarmen.
   - Er her nogen? spurgte jeg...
   Ude fra køkkenet hørte jeg en stemme som jeg genkendte fra den første telefonsamtale med denne kvinde.
   - JEG ER I KØKKENET, råbte stemmen.
   Med en underlig fornemmelse af at være inviteret, og så samtidig opleve denne lidt sære form for velkomst i hendes hjem, blev jeg for alvor i tvivl om det var rigtigt det jeg nu gjorde? Hvad ville der komme ud af det her? Hvorfor var jeg nu pludselig i en lejlighed? I en fremmed kvindes lejlighed, uden jeg var herre over hvad næste træk skulle være?
   Hvad var det, som skete med mig? Havde jeg ikke altid haft styr på de ting, som jeg udsatte mig selv for indtil nu? Nu stod jeg her med en hel bunke tvivl og følte mig så fandens usikker, lige midt i hendes éntre. Jeg havde stadigvæk ikke set hende, da hun råbte fra køkkenet.
   - KAN DU LIDE LAKS?
   Jeg var på vej ud til hende, men stoppede op da jeg pludselig stirrede lige ind i et spejl, som hængte over en kommode i hendes entré, nu blev jeg for alvor ængstelig. Ville hun slet ikke tage imod mig? Ville hun bare have at jeg skulle sætte rødvinen på kommoden, smide blomsterne på gulvet, og dernæst tage turen til køkkenet, rive en tallerken ud fra skabet, spise til jeg var mæt, tage hende hårdt på køkkengulvet og dernæst sige tak for en hyggelig aften for derefter at smutte igen?
   Nå! Jeg valgte at finde køkkenet, og det var ikke så svært at finde da jeg kunne dufte hvor det brændte brød kom fra. Jeg stod stadigvæk med en flaske rødvin i den ene hånd og en dejligt duftende buket lyserøde blomster i den anden.
   Da jeg kom ud i køkkenet, så jeg Jea, med et gå-på-mod, i gang med at rense overfladen af et keramikkomfur. Ikke at det så beskidt eller fedtet ud, men måske var jeg ikke lige typen, der kunne se de detaljer som denne kvinde åbenbart var i stand til. Uden at værdige mig et blik, kastede hun sig lidt efter over køkkenvasken. Ikke at den så uren ud heller, men der var måske noget som gik mit synsfelt forbi. Efter cirka et minuts tid, valgte hun nu først at have øjenkontakt med mig. Det blev dog kun til et sekund, eller mindre, men virkede som en befrielse i situationen, da jeg stadigvæk stod og følte mig som en idiot med en flaske vin og en buket blomster til hende.
   Hende som jeg var begyndt at drømme og fantasere om. Hende, som var blevet så betydningsfuld i min hverdag. Hende, som jeg vidste, jeg ville elske resten af livet, kunne hun ikke værdige mig mere end et sekund af denne scene på vores anden date? Kunne hun ikke sige noget til mig? Kunne hun ikke bare vise mig en snert af velkomst i hendes hjem? Det var en beklemt fornemmelse for mig at fortsætte vores møde nu. Nu anede jeg virkelig ikke om jeg bare skulle kaste den vin jeg stod med i gulvet, smide blomsterne i hovedet på hende og forlange et fornuftigt svar. Hvad fanden havde jeg gjort hende? Hvorfor havde jeg fortjent denne behandling? Nu valgte jeg, på grund af mine spolerede forventninger, at sparke hårdt fra mig. Nu sagde jeg fra mit usødet hjerte.
   - Måske er det en dårlig dag vi har valgt?
   Jea kiggede mig igen i øjnene, med et forbavset blik
   - Ja! Men kan du lide kold laks? spurgte hun mig, iskoldt.
   Jeg stod som lammet et kort øjeblik, over hendes spørgsmål, -på mit spørgsmål...
   laks!. altså kold laks!? . Det kunne sgu da være lige meget i denne situation vi stod i nu. Hvem fanden tænker på laks, når man står med sit livs kærlighed lige foran sig? Hvem fanden tænker på mad, når kvinden man vil leve sammen med resten af sit liv står lige for ens åsyn og ser så brandgodt ud? Lige i dette øjeblik kunne de bedste kokke fra hele verden komme med deres største og innovative bedrifter, jeg var ikke sulten. Jeg kunne kun fokusere på Jea, intet andet betød noget lige nu. Jeg ville røre ved hende, kramme hende, mærke hendes tunge ramme min. Den ville føles varm og forførende, jeg var forelsket... Jeg var blevet forført at hendes skønne sexede ydre, hendes duft, hendes parfume, og hendes ungdommelige tøjstil, samtidig med manglen på min egen fornuft og dømmekraft.

Nu lagde jeg den medbragte blomsterbuket på køkkenbordet, stillede vinflasken ved siden af.
   - Kan du lide rødvin? spurgte jeg.
   - Ja! men jeg har åbnet en flaske rosevin, den passer nok bedre til laks, tror du ikke selv det?
   - Jo! du har nok ret, svarede jeg og lod som om jeg vidste hvad jeg skulle gøre med den medbragte vin.
   - Gider du tænde stearinlysene inde i stuen? maden er klar nu.
   Jeg gik ind i hendes stue med en fornemmelse af tvivlsom forvirring. Nu så jeg mig selv i denne underlige situation, hvor det kun var hende, der styrede hele forløbet.
   Ok, tænkte jeg.. Det var jo hende, der havde inviteret mig og ikke omvendt, så jeg forsøgte at finde mig så godt til rette som jeg overhovedet kunne. Hendes stue var ikke særlig stor, og jeg kunne ikke rigtig fornemme noget personligt ved indretningen. Jeg havde det som om, at jeg var blevet inviteret på en date i et venteværelse hos en psykolog og jeg nu skulle have min første konsultation, så jeg kunne få en masse spørgsmål besvaret.
   Mine tanker var i løbet af de sidste par uger, -efter jeg havde mødt hende første gang- blevet rodet godt og grundigt rundt i min hjerne, så jeg mest af alt følte mig som fanget i en gråzone af uvished. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille af spørgsmål, og havde ingen fornemmelse af hvordan denne kvindelige psykolog ville angribe mig med spørgsmål. Igen fik jeg fornemmelsen af, at det var forkert af mig at have takket ja til invitationen.
   Jeg satte mig i hendes sofa efter jeg havde tændt de to stearinlys på spisebordet. Jea kom lidt efter ind i stuen og satte en skål med pastaskruer på bordet foran mig.
   - Hvorfor har du ikke tændt lysene som jeg bad dig om? Kan du da ikke se at der er flere der skal tændes? spurgte hun vredt og irritabelt, og du kan godt smide dine sko ude i entréen, fortsatte hun med endnu mere tryk på stemmen.
   Hun tog min lighter som jeg havde lagt ved siden af min cigaretpakke. Hurtigt og målbevidst, som havde hun ikke bestilt andet hele sit liv, begyndte hun at tænde samtlige stearinlys i stuen. Jeg sad nu med en vis forundring over hvorfor det var så vigtigt at alle lysene skulle tændes, at det ikke var nok med de to jeg allerede havde tændt på spisebordet. Det virkede på mig, som om hun var blevet fornærmet over mit sølle overblik af hvad der skulle ske denne aften. Som om hun følte sig skuffet over at jeg ikke var på samme bølgelængde som hende. Nu sagde jeg noget virkeligt dumt for at redde mig ud ad den prekære situation som jeg var havnet i.
   - Din belysning minder mig om et besøg i den Parisiske katedral Notre Dame, du har bare valgt lidt flere stearinlys end de anvender.
   Hun vendte sig straks mod mig, mens hun stadig var i gang med at tænde de sidste lys. Hun havde et ansigtsudtryk, som om hun enten ikke forstod det jeg sagde, eller ikke følte det i god jord at jeg skulle anfægte hendes planer for aftenen. Men jeg havde jo ingen fantasi til at følge med i hvad der foregik i hendes tanker, og slet ingen situationsfornemmelse til at tolke hvad der ville ske herefter.
   Jea havde endelig fået tændt alle lysene, og var gået i køkkenet for at hente resten af det, som ikke var brændt på.
   Jeg skænkede op af rosé-vinen, som hun allerede havde stillet på bordet inden jeg var ankommet. Hun kom ind med et fad og en skål. I den ene hånd havde hun den kolde laks som hun rakte mig, som jeg straks satte på bordet. I den anden hånd havde hun en skål med blandet salat. Jeg lagde hurtigt mærke til måden maden var anrettet på, både i skålen og fadet. Laksen var skåret i fine, og nøjagtige lige store skiver. Jeg tror ikke der var en millimeter til forskel på afstanden mellem skiverne og de var lagt i den mest perfekte orden. Salaten bestod af rucula, radiser, oliven og cherrytomater. Det så så smukt ud som det lå i skålen, så jeg næsten ikke turde tage noget fra den
   Jeg foreslog at vi skålede, og løftede begge vinglas op inden vi satte os til bords. Jea tog imod glasset og satte sig resolut ned uden at tage imod min skål. Jeg tog selv en tår, inden jeg trak stolen ud og satte mig.
   - Start du bare med maden! sagde hun.
   - Ok, det ser lækkert ud, svarede jeg og tog lidt af laksen.
   Jeanne begyndte at sortere i salaten, inden hun til sidst tog et par rucalablade over på sin tallerken.
   Jeg rakte hende fadet med laksen som hun kun tog et stykke af.
   Hun begyndte at skære den i bittesmå stykker, inden hun tog den første mundfuld.
   Nu fik mine tanker for alvor det spillerum, som jeg ellers helst havde været foruden. Min fantasi løb af med mig igen.
   Mens vi sad der stille, vendte hele forløbet af denne aften sig inde i min hjerne, da jeg hørte Jea sige.
   - Hvorfor ville du ikke kysse mig på vores første date? Tænder du slet ikke på mig? Tror du vi vil kysse hinanden i aften? ...
   Alle disse spørgsmål kom fra Jea, mens hun roligt tog et blad mere fra salaten. Hun sagde ikke et ord på noget tidspunkt, og alligevel så jeg hendes mund bevæge sig med disse svært frække forsøg på en forførelse. Alt hvad jeg hørte fra hende, var som et forsøg på at gå videre til næste skridt.
   - Kan du lide sex? fortsatte hun.
   Jeg fik på en eller anden måde min løbske fantasi skubbet til side, så jeg kunne vende tilbage til den virkelige verden igen. Jeg gruede ved tanken om at det ville ske igen, så jeg foreslog endnu engang at vi skålede. Denne gang tog Jea imod min skål. Hun løftede sit glas og kiggede mig dybt i øjnene. Det føltes som om hun havde vidst hvad der foregik i min fantasi for lidt siden. Som om hun også selv havde været der. Jeg blev pludselig meget usikker på hende. Hun havde vidst sendt et frækt smil til mig da vi skålede. Det virkede på mig som om, at maden kom i anden række nu, både for hende og jeg. Jeg blev så nervøs ved tanken om at skulle røre ved hende, men fornemmede at det kun var et spørgsmål om sekunder inden det ville ske nu.
   Jeg havde nået at spise lidt af laksen, og en anelse af salaten, da hun spurgte om jeg ville have mere.
   - Tak for mad, svarede jeg uden at have nogen ide om hvor meget eller hvor lidt jeg egentligt havde spist.
   - Smagte det ok? spurgte hun.
   - Det smagte vidunderligt, svarede jeg. Du er dejlig!
   Jea rødmede, og nu følte jeg endelig at jeg var ved at være med på hendes spil. Der var ingen tvivl om hendes motiver længere, hun ville i seng med mig.
   Hun løftede sit glas, rejste sig fra stolen og kom over til mig. Hun satte sig overskrævs på mig med det frækkeste smil jeg kunne forstille mig.
   Jeg fornemmede nu, at hun allerede inden jeg var ankommet, havde fået et glas vin eller to. Måske var det årsagen til at hun havde virket fjern da jeg lige var ankommet. Nu var det hele pludselig ikke så anspændt længere. Jeg løftede mit vinglas fra bordet, og lod det nærme sig hendes. Vi skålede, ved forsigtigt at klinke vores glas sammen, hvorefter vi drak en tår. Jea vendte sig om og satte sit glas fra sig på bordet så det væltede med resten af rosévinen i. Jeg sad stadigvæk med mit glas i den ene hånd mens jeg havde den anden omkring hendes nakke. Jeg kunne dufte hendes parfume samtidig med hendes dejlige duft af kvindelighed. Denne duft ophidsede mig til en ekstase af vellyst. Jeg kunne allerede fornemme det første kys vi ville have inden for de næste par minutter, men fantaserede også om at gå længere end det. Jeg var ikke længere i tvivl om, at dette måtte være det ultimative forspil. Den måde denne kvinde havde ført mig ud i en ophidselse af så ekstreme dimensioner, at jeg ikke var i stand til at kontrollere mine bevægelser længere. Jeg kunne ikke styre min krop længere, nu måtte jeg have hende. Jeg ville have hendes hud så tæt på mig, at jeg ikke kunne forestille mig noget andet. Jeg ville kysse hende med en intensitet, som jeg aldrig nogensinde havde kendt til før, Inhalere alle hendes nuancer af skønne dufte, som sprang frem fra hendes porer. Hver en kirtel af hendes krop var nu så åbne, at der kun var en vej tilbage for os. Jeg rev hurtigt hendes T-shirt af, så hun kun sad tilbage iklædt den stramme bh og de stramme forvaskede cowboybukser. Hun begyndte at vride sit underliv overskrævs på mig med en rytmisk bevægelse. En bevægelse, som måske viste mig hvordan hun mest var interesseret i et forestående samleje. Jeg kunne ikke styre mit begær længere. Jeg åbnede hendes bh som jeg langsomt lod falde ned over hendes lår, og så nu de smukkeste faste bryster med en fyldighed som nu ellers kun havde fandtes i min erotiske billedverden. Jeg knappede derefter hendes cowboybukser op og fik fat i lynlåsen, som jeg forsigtigt lynede ned. Jeg mærkede stoffet af hendes trusser, som var det den fineste silke. Kombinationen af dette skønne silkeagtige stof og berøringen af hendes velduftende hud, samtidig med at hun også løftede sig og knappede mine cowboybukser op, blev for meget for mig. Jeg var ikke i stand til at styre eller kontrollere mine bevægelser længere, selv om jeg ihærdigt forsøgte. Jeg måtte bare have hende nu. Jeg tog fat om hendes balder, løftede hende fra stolen, mens hun stadigvæk lavede rytmiske samlejebevægelser tæt og intimt på min krop. Jeg bar hende ind i hendes soveværelse, lagde hende ned på sengen, hvorefter jeg rejste mig halvvejs op. Jeg løftede hendes numse fra sengen, og med lidt hjælp fra hende, lykkedes det mig at vriste hendes cowboybukser af. Nu havde hun kun trusserne tilbage. Jeg rejste mig nu helt op fra sengen, tog mine egne cowboybukser af.
   - Også underbukserne! sagde Jea, jeg vil have dig uden tøj på! -Vi skal være helt nøgne, sagde hun med et frækt smil.
   Jeg tog imod hendes opfordring, og smed den sidste trævl jeg var iført, lagde mig ned til denne skønne og ophidsende kvinde, som nu duftede endnu mere af begær. Da jeg lagde mig ovenpå hende, kunne jeg fornemme duften af hendes svedkirtler, der åbnede sig, og føltes endnu stærkere, samtidig med duften af hendes lidt stærke parfume. Min mund nærmede sig hendes mund. Vores læber strejfedes flere gange, med mere fugtige læber for hver gang, som til sidst ramlede sammen til et mundkys. Vi åbnede begge munden og lod vores tunger finde sammen til en større forløsning af samspil. Hendes tunge spillede med min i en leg, som holdt alle mine fantasier i gang. Alle mine sanser var hos Jea nu. Intet kunne forstyrre, eller henlede mine tanker til andre steder. Hun havde endevendt min hjerne til at forstå hvad begær bestod af. Intet skulle nogensinde stoppe dette vi var i gang med. Her var hele essensen af hvad livet bestod af. Alt dette ubegribelige, sansevækkende og tiltrækkende sammenfald af følelser, krop og sjæl på én gang blev så overvældende for mig. Jeg var pludselig nødt til at stoppe op, var nødt til at kæmpe imod denne uimodståelige fristelse. Denne pludselige følelse af at være så tæt på livet, og alligevel blive så skræmt af den, at den gav mig de ondeste kuldegysninger.
   Jeg kunne stærkt fornemme at jeg var ved at komme nu, og tænkte, at det eneste Jea ikke måtte gøre lige nu, det var at kærtegne mit lem.
   Jeg vidste med sikkerhed, at hvis hun fik chancen for at kærtegne mit stærkt erigerede lem nu, så var jeg ikke i stand til at holde mig tilbage længere.
   - Tag mine trusser af nu! sagde hun pludselig, og fortsatte.
   - TAG MINE TRUSSER AF HENRIK! ELSK MED MIG NU FOR HELVEDE! gentog hun højt.
   Jea havde nu taget et fast greb om mit lem med sin venstre hånd, og havde samtidig med sin højre hånd skubbet sin trussekant til side så alt syntes klart til et samleje. Jeg sad nu op mellem hendes ben, og havde frit udsyn til hendes vagina som hun nu legende med, og friskt stimulerede foran mig. Jeg kunne høre lydene af hendes fingre, som cirklede om hendes klitoris, og fornemmede duftene fra hendes åbne skød. Jeg var godt klar over, at lige meget hvad jeg end forsøgte nu, så var det for sent. Jeg kunne ikke holde mig tilbage længere. Ordene fra Jea, og hendes vridende bevægelser, samtidig med mine indre forestillinger om hvor meget Jea også nu ville have mig, blev så overvældende for mig at jeg til sidst måtte give op. Jeg havde de sidste ti sekunder, kæmpet for at holde mig tilbage, men lod mig til sidst kaste alt hvad jeg ejede af selvkontrol, ud i det store mørke univers af tomrum og intethed. Jeg gav slip på alle mine tanker, mens følelsen af svimmelhed og en sortnen for øjnene, udløste alt den energi som havde ophobet sig igennem al den tid jeg havde kendt Jea, denne sexede, smukke, og forførende kvinde.
   Jeg kom nu i en voldsom, og langt om længe befriende udløsning, ud over Jeas mave, som var det en slags indre eksplosioner i kroppen, antændt med lunter som var præcist placeret, så det kun var med korte intervaller inden den næste eksplosion kulminerede.
   Jeg faldt derefter tungt over hende, da mine arme ikke lystrede min hjerne i de efterfølgende sekunder.
   - NEJ HENRIK!! råbte Jea højt i samme øjeblik min mave ramte hendes.
   - DU SKULLE KOMME OPPE I MIG! sagde hun med en forbitret skuffelse og en sammenbidt stemme.
   - Det nåede jeg sgu da ikke! svarede jeg hende med en underlig lettelse i stemmen.
   - JEG HÅBER DU HAR MERE AT BYDE PÅ!! sagde hun igen højt, hvorefter hun skubbede mig væk så jeg landede på ryggen ved siden af.
   - Du slipper ikke så let! sagde hun nu med en urolig, men overbevisende stemme.
   Jeg lå på ryggen nu, og Jea havde lagt sig sidelæns i sengen, ind over mig, så hendes ansigt var tæt på min mave.
   - Lad os se hvor meget du har at byde på, sagde hun, mens hun nu begyndte at kærtegne mine kugler. Jeg lå med lukkede øjne et par sekunder og måtte indse, at jeg ikke havde mere at byde på, da Jea pludselig fandt et sted, et punkt på mig som jeg ikke nogensinde anede eksisterede.
   Jeg kunne pludselig føle det som små elektriske energier, eller som små stød, der gennemtrængte min krop gentagne gange. Jeg begyndte at kærtegne Jeas klitoris, som hun lå sidelæns i sengen, og for hver berøring jeg nu havde med hendes dejlige våde skede, jo flere stød følte jeg min krop blive gennemstrømmet med. Efter cirka tyve sekunders intens gensidig berøring, var det lykkedes Jea at ophidse mig så meget igen, at hun nu hurtigt lagde sig på ryggen, og anmodede mig om at lægge mig på siden tæt ind til hende. Jeg vidste godt nu hvad hun ville, og tanken om at jeg måske snart skulle se hende få en orgasme gav mig yderligere virilitet. Jea tog igen fat om min penis, og ledte mig nu helt tæt på hendes skød. Jeg lå nu på siden, mens Jea stadigvæk lå på ryggen. Med hendes små og hurtige ryk frem og tilbage om min penis, fik hun mig igen ind i en verden af samme type begær som jeg havde følt tidligere på aftenen. De samme elektriske energier genopbyggede sig, og dannede igen et kraftfelt af voldsom ophidselse. Jeg berørte og kærtegnede hendes venstre bryst med min højre hånd, og kunne let fornemme en hårdhed i hendes brystvorte. Jea, som stadig havde et solidt greb om mit lem, begyndte at gnide mit pikhoved op og ned over hendes våde skamlæber så det lød som smaskelyde, hvilket ophidsede os begge endnu mere. Hun begyndte, med sit underliv, at vride sig i rytmiske bevægelser, samtidig med at det var lykkedes hende at få mit pikhoved indenfor, kun lige akkurat indenfor og ikke længere. Jeg forsøgte at presse på, men Jea havde tilsyneladende mere kontrol over forløbet end jeg havde på dette tidspunkt. Hun tog fat i min venstre hånd, og trak den hurtigt ned mellem sine ben og viste mig hvordan jeg skulle berøre hendes klitoris. Jeg fik hurtigt følingen af hvordan hun kunne lide det og fortsatte nu med de gnidninger og bevægelser som hun lige havde lært mig. Hun tog med begge sine hænder fat om min ryg mens hun samtidig pressede sit underliv frem mod mit lem, som allerede var en anelse indenfor. Endelig! endelig lykkedes det. Jeg gennemtrængte Jeas skede. Jeg var inde i Jea nu. Det var som at åbne en dør til noget helligt, som havde det været gemt væk i årtusinder. Følelsen og spændingen var overvældende. Det sortnede igen for mine øjne. Tanken om at være så tæt på den eneste ene. Tanken om at der lige nu og her, kun fandtes to mennesker i hele dette universet, at der kun var hende og jeg, og alt andet intet betød lige i dette øjeblik. Jea begyndte at finde en fast rytme i sine bevægelser som gjorde at mit lem hurtigt gled ind og ud ad hende. Jeg havde nu fundet hendes stimulerende punkter og kunne høre hende sukke af vellyst. Hendes vridende bevægelser blev for hvert sekund hurtigere og mere intense. Hun begyndte i stedet for at sukke, at stønne højlydt. Jeg var selv tavs, da jeg var så betaget af hendes vellyst og liderlighed at jeg kun kunne nyde synet af hendes begær. Jeg tog min hånd væk fra hendes skød et par sekunder, suttede på to af mine fingre som gjorde dem endnu mere våde. Jea greb med det samme fat i min hånd og tvang den tilbage.. Jeg kunne nu -fordi mine fingre var mere våde, gnide hendes klitoris med endnu større pres end før. Jea forsvandt kort tid efter fra denne verden, og røg over i en verden hvor intet eksisterede længere. Hendes høje stønnen blev overtaget af små hurtige gisp med en tiendedels sekunds interval. Hendes hoved blev kastet fra side til side med øjnene lukkede. Hendes svedkirtler åbnede sig overalt på hendes krop, og hendes hud glinsede, som var det små perler der var lagt forskellige steder på hendes solbrune hud. Hun pressede med sin ene hånd, min hånd så hårdt, at det gjorde ondt, og slappede så pludselig af i hele kroppen. Hun slap min hånd igen og var helt stille.
   Vi lå i cirka et minut uden at sige noget, da hun endelig spurgte.
   - Kom du også?
   - Nej! svarede jeg, men jeg har det helt fint.
   - Jamen den er jo stiv endnu, sagde hun.
   - Ja, skat! svarede jeg, men den falder nok snart til ro igen.
   - Kram mig, skat! kram mig nu, sagde hun med en udmattet stemme. Jeg vil gerne sove nu.
   - Sov godt, skat, sagde jeg. Vi krammede til vi faldt i søvn i hinandens arme.

Jeg var nu blevet så hovedkulds forelsket i Jea. Jeg kunne ikke styre det og jeg vidste godt nogenlunde, hvad det måske kunne få af betydning fra nu af. Vores hjerter levede i hver sin verden, og jeg vidste at de aldrig ville kunne forenes nogensinde, og at jeg skulle gå med den ulidelige smerte i et endeløst tidsrum...

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 10/10-2006 18:10 af Henrik Weitzmann og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 5513 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.