1Helt i fisk
En dag kommer Uffes bror Holger på besøg og havde som sædvanlig e... [...]
Livshistorier · selvbedrag, mangfoldighed, selvironi
6 timer, 29 minutter siden
1Fred, frihed, fængsel
Flugten · D. 26/3 '99 sælger de huset i Arnager med stort overskud ... [...]
Livshistorier · tvivl, had, længsel
1 dag, 8 timer siden
1En rigtig familie
Med sit store talent for en god handel, havde Lene forhandlet sig... [...]
Livshistorier · dæmoner, psykisk smerte, reflektion
1 dag, 14 timer siden
3Fejlerier
Glad for at dumme mig · Tog chancer uden omtanke · Det blev måske en ... [...]
Aforismer og gruk · humor, livet, perfekt
1 dag, 15 timer siden
0Ridser i lakken
Lene viser at hun har rigtig god økonomisk sans og har allerede i... [...]
Livshistorier · lyst, sårbarhed, ansvar
2 dage, 18 timer siden
5Dødsfald
Søndag aften kl. 22:30. Uffes telefon ringer. Han var lige ved at... [...]
Blandede tekster · virkelighedsflugt, afsked, sorg
3 dage siden
1Drømme på vej
Der var engang for en evighed siden. Han bor til leje på 1. sal m... [...]
Livshistorier · drømme, parforhold, spænding
4 dage siden
2Caminoen
Caminoen · Jeg kan ikke fransk. Er i vildrede. Henne ved en bænk st... [...]
Livshistorier · selverkendelse, rejse, eventyr
5 dage siden
2Min fordom
Jemmeværnet · Jeg ser dem for mig stå der og svinge myndigt med sta... [...]
Livshistorier · danmark, samfundskritik
9 dage siden
0Misbrug
Afhængig af misbrug · Det er jo ikke forbudt at være misbruger til ... [...]
Livshistorier · dumhed
10 dage siden
1Til evig tid
For tiden er jeg sur · og genstand for mit begær · der gav gammel gæl... [...]
Digte · tiden
12 dage siden
2Mor og far
Uffes mor går bort i 2005 efter flere år med bl.a. Parkinson. Sel... [...]
Digte · familierelationer
18 dage siden
1Alvor nedbrydes
Krigen var i gang. Han krøb sammen oppe i et træ med sin bøsse og... [...]
Blandede tekster
19 dage siden

Puls: 66,9

Publiceret: 13
Afgivet: 53
Modtaget: 20
Uffe Markmann (f. 1954)
Afhængig af misbrug
   Det er jo ikke forbudt at være misbruger til en vis grænse. Findes der et sundt misbrug? Hvad med det misbrug, der almindeligt og endog forbundet med stor anerkendelse i vide kredse? Hvornår er man afhængig af sit misbrug?
   Uffes dagsorden er ikke blot at beskrive det misbrug af alkohol og narkotika, som fører til afhængighed og som direkte skader helbred, privatøkonomi og nærmeste pårørende. Dette misbrug har selvfølgelig vidt rækkende konsekvenser for hele samfundet og belaster sundhedsvæsen, sociale udgifter, politi, domstole og fængslerne. Ludomani med stor spillegæld til følge kan også blive direkte livsfarlig, når gælden ikke kan betales.

Den lille lottoseddel til 100 kr. hver uge gør ikke nogen skade og Herre Gud, de daglige smøger og et par pilsnere til maden er jo ikke direkte farligt nu og her. Der skal vel også være plads til fest, farver og lækker mad. Jo vist er rygning, kød, sukker og fedt ikke sundt og ligefrem bandlyst i nogle kredse. Nogen er tilmed økologiske vegetar-varanere. Men vi andre skal vel ikke nedgøres fordi vi elsker at vælte os i store måltider og masser af guf til fjernsynet. Vi er ikke misbrugere, selv om vi er blevet afhængige af vores egen indgroede vaner - vel?

Det er let for os pæne borgere, at få øje på den magre usoignerede narkoman, der ligger og flyder på gaden. Godt det ikke er os. Vi er heldigvis ikke havnet på bunden af samfundet. Nogle af os er ovenikøbet blevet helt velstillede, spiser 3-retters menuer og drikker kun de gode vine. Vi har høj social status. Vores børn får al den luksus de ønsker, og lidt til. Kun den bedste privatskole er god nok. Derfor skal karrieren passes og det kræver rigtig meget tid. Vi bliver fuldstændig afhængige af den overflod vi har skabt os. Det er direkte prisværdigt, hvis vi på vejen op skaber en større formue, selv om vi derved jokker på andre og dermed misbruger mennesker. Vores misbrug og afhængighed har nemlig høj social status, når vores revisorer og advokater er dygtige nok, når der bliver knas med de dumme paragraffer. Vores børn skal nok klare sig for vi tilhører jo socialgruppe 6 eller derover. Staklen der er endt på gaden, lever af kakaomælk og render rundt efter næste fix, kommer næsten altid fra de lavere sociale lag, med svigt, vold eller misbrug i familien og en længere kriminel karriere bag sig.

Kl. er 06:00 og Anne-Marie åbner tanken. Den første stamkunde er allerede på pletten. En pose Tuborg og 20 Prince light. Så tøffer han hjem igen til sit værelse med adgang til bad. Det bruger fyren dog ikke særlig tit, kan A.M. lugte. Ellers er det håndværkere og andre der møder tidligt, som lige tager en kop kaffe og en ostemad med sig på farten. "Kend dem på knækket" lyder et reklameslogan. Kend dem på lugten og du ved hvad det "smager af". Chefen, sælgeren og funktionæren med jakke og slips. Bag duften af deodorant, barbersprit og gajoler trænger den alligevel igennem. Duften af alkohol, der trænger ud af alle porrer i huden og det pæne tøj. A.M. kender de fleste og nogle er endda temmelig offentlig kendte. For syns skyld køber de gerne lidt chokolade og en croissant og så for resten lige en halv abe og to elefanter. Så er de klar til en dag på kontoret.

Peter er en dygtig, intelligent og kreativ mand på 43 år. Han har skabt sin egen virksomhed i reklamebranchen. I Vedbæk har han stor villa, båd i havnen og ikke mindst en ægtefælle, som han stadig elsker højt. Firmaet går rigtig godt, men det kræver også et kæmpe arbejde og døgnet har stadig kun 24 timer. For at kunne skaffe nye kunder og holde på de gamle, behøver han mere energi. Cola og kaffe rækker ikke rigtig længere. Peter beslutter at snuppe en enkelt bane coke, bare til det værste pres har lagt sig. Presset fortsætter og det gør coken også. Men han har styr på det, mener han. Endelig efter nogle hårde uger sidder han hjemme i Vedbæk og kan rigtig slappe af. Hustruen støtter ham og tager langt hovedparten derhjemme. Peter kan ikke rigtig slappe af. Han er rastløs. Behøver frisk luft og kører en tur. Uden lige at tænke over det, svinger han ned ad Cold Bjørns Stræde, hvor hans pusher altid står. Efterhånden begynder misbruget at skade hans arbejde. Han glemmer aftaler og bliver let opfarende. Ganske hurtigt forlader kunderne ham, men han kan ikke slippe coken. Den har taget kvælertag. Hjemme er hustruen ved at forlade ham og tage børnene med. Han fik et ultimatum. Tag i behandling eller ...

Uffe var mødt ind på sin første dag og fik en rundvisning på hele ejendommen af ejeren selv. Han havde renoveret det gamle nedslidte hotel "Randkløve" og åbnet en døgnbehandling for stofmisbrugere. Han var stolt over det overskud, som hans virksomheder havde skabt. Et firma hed "Boligselskabet Randkløve. Det andet "Døgnbehandlingen Randkløve", begge med egne bestyrelser. Tor er selv Direktør. Han fortalte om hvordan de to selskaber samarbejdede, sådan at der aldrig var overskud i behandlingsdelen, for det krævede lovgivningen. I dag er en dygtig advokat formand for bestyrelsen. Nu skulle Uffe jo bare være miljøvagt og for det meste kun arrangere ture og aktiviteter for klienterne, så hvad skulle han bryde sig om Thor's forretninger.

På en vagt møder Uffe Peter, som fortalte sin historie. Det var faktisk anden gang han var her. Første gang havde han gennemført afgiftningen, holdt abstinenserne ud og var blevet helt clean. Heldigvis ventede hustruen på ham og han havde travlt med at komme hjem og genopbygge sit firma. Han knoklede røven ud af bukserne uden stoffer. Langt om længe var der udsigt til det helt store gennembrud. En meget stor kunde skulle komme og underskrive en kontrakt til mange millioner fredag eftermiddag. Kunden kom og skrev under. Lykkelig og lettet på vej hjem går han ned mod Hovedbanegården, men pludselig drejer fødderne ned ad Cold Bjørns Stræde til hans gamle pusher. Bare en enkelt som belønning for sit slid og slæb. Da han mærkede det gamle kvælertag i ugen der fulgte, greb han straks i egen lomme og fik plads på "Randkløve". Prisen var ca. 35.000 om ugen. Nu var han ved at afslutte 2. del af behandlingen, der drejede sig meget om personlig selvindsigt og opbygning af metoder til at se tegnene og håndtere den "gorilla som ville tage kvælertag". Om Peter senere fik tilbagefald, vides ikke.

De stod og kiggede ud ad vinduet i medicinrummet. Nå der ankom en ny klient, var det altid spændende at se hvad hun/han var for en. Ud af bilen træder en bleg krumbøjet ung mand. Han ser ud til at have ondt i maven, som han krummer sig og har et lidende ansigt. Hvor længe tror du han holder, spurgte Alex. Jeg ved ikke rigtig, svarede den nye kollega. Jeg giver ham maksimum fire uger - skal vi vædde, sagde Alex.
   Nu skulle den nye klient først igennem et større kontroltjek. Kropsvisitering og Alle poser og tasker endevendt. Selv hans tøj blev grundigt undersøgt for stoffer. Inde på kontoret afleverede han sin mobil til terapeuten, og skulle præcist redegøre for arten og mængden af narkotika, som var kommet op på. Herefter blev der lagt en nedtrapningsplan, med bl.a. metadon.
   Alex var en lavstammet rund mand med en rigtig markant Vesterbro dialekt. Han var selv narkoman og havde været clean i fem år. Med en uddannelse i bagagen, var han så blevet ansat på "Randkløve". Som Alex selv udtrykte det, så er man sgu narkoman på livstid, også når man er stoppet med at være aktiv. Uffe så hvordan Alex tog imod den nye klient Ivan. Alex gav først et godt solidt håndtryk og en mandekrammer. Jeg ved præcis hvordan du har det Ivan. Jeg har været der selv. Du får din medicin kl. 18. De første dage bliver et helvede. Du vil kaste op, ryste over det hele og få tyndskid. Medicinen vil dog hjælpe lidt. Og så vil Anders og Bo være dine plejere i nat. De bor på din gang. Velkommen min dreng. Vi spiser kl. 17:30. Du følges med Anders og Bo.
   Uffe holdt sig tæt på Alex for at suge til sig og lære reglerne på stedet. Da Alex skal op i vagtværelset og sove et par timer, henter han Thomas som lover at han nok skal tage hånd om den nye Uffe. Thomas var en af de stærke klienter, der var meget tæt på sin afslutning. En stor mand med tatoveringer på halsen, som havde givet ham en høj status, både i fængslet og her på Randkløve. Han udstrålede ro og autoritet og stoppede enhver der prøvede at tage røven på Uffe. Thomas er i dag daglig leder på Randkløve.
   Ivan blev en særlig udfordring for Uffe, selv om flere andre klienter ofte prøvede at manipulere ham til at få ekstra fordele eller slippe for pligter. En del af programmet var at alle klienter bl.a. skulle møde til aftensamling kl. 22:00. Ved udeblivelse fik man en advarsel (gult kort). Ved enhver overtrædelse af reglerne kunne enhver medarbejder tildele et gult kort. 3 gule kort gav rødt kort, som betød fratagelse af visse goder eller andre sanktioner I grovere tilfælde bortvisning. Enhver klient kunne afbryde sin behandling når som helst og få en billet hjem.
   En aften hvor Uffe går sin aftenrunde ved 8-tiden, kommer Ivan og spørger om lov til at gå tidlig i seng, da han er meget dårlig. Hvis Uffe giver lov, kan Ivan slippe for aftensamlingen og undgå det gule kort, blot mødelederen får besked. Han får lov. Næste aften gentager det sig og Uffe er nok lidt blød. Den tredje aften går det op for Uffe, at Ivan bare udnytter hans manglende erfaring. Uffe er småtræt og sur i forvejen. De mange aftenvagter i træk slider. Han hidser sig op og giver Ivan en kæmpe skideballe: Nej! du skal passe hele programmet. Men du er nok bare en skide svagpisser, der slet ikke magter at gennemføre behandlingen. Jeg kører dig gerne til færgen hvis du vil. Du siger bare til, så kan du komme hjem i morgen. Dette var blot en forkortet og meget mild udgave af Uffes skideballe.
   Dagen efter da Uffe møder ind på sin næste aftenvagt, ser han chef-terapeuten, Søren vinke ham over på kontoret. Vi har modtaget en klage fra Ivan. Andre hjalp ham med at skrive, men læs her. Kan du genkende forløbet som beskrevet? Det kunne Uffe godt og sank en klump. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det, spurgte terapeuten. Ja jeg ved ikke rigtig, jeg gik over stregen og tænker at jeg vil give Ivan en undskyldning. Hvorfor det spørger Søren. Nu ser Uffe fyresedlen være på vej. I det offentlige havde det kostet bortvisning på stedet. I stedet peger Søren ud ad vinduet. Kan du se Ivan? Ja han går der svarer Uffe forvirret. Nemlig han har ikke bedt om en enkeltbillet. Nå ikke nej jamen så kan jeg måske nu gå ud og ... Ivan vil ikke have din undskyldning eller have noget som helst med dig at gøre. Men det er måske mest for din egen skyld, så du kan lette din egen samvittighed? God vagt Uffe.

Det er ret kostbart at være afhængig af hårde stoffer. Prisen er ca. 1200 kr. om dagen for blot at være fri for abstinenser og være "rask". Så turen ned i lortet går lyn hurtigt. Der bliver ikke råd til almindelige faste udgifter. Der må stjæles, lyves, snydes og prostitueres for at skaffe penge til det næste fix. Om vinteren er livet på gaden temmelig farligt for helbredet og kræver kolossale evner og stort held for at overleve. Ofte er en fængselsdom en luksus, hvor man kan komme sig, få tre måltider om dagen og en varm seng om natten. Mange udvikler enorme kompetencer i kreative løsninger.

Så har narkomanerne fra socialgruppe 6 det noget lettere i begyndelsen. Så længe far og mor hjælper med at finansiere det stigende forbrug og sørger for at han har bolig, god mad og der sørges for rent tøj og alle faste udgifter, kan han fremstå helt normal i lang tid. Men når misbruget forhindrer ham i at passe arbejde eller uddannelse, bliver hans elendige liv synligt. Når han så begynder at stjæle fra forældrene, lyve og manipulere vil mange forældre slet ikke se det og undskylder for sønnens eller datterens adfærd. Mange af de unge herfra har ofte haft et misbrug fra 12-årsalderen. Før forældre indser at de er magtesløse og ikke længere tør have en narkoman i huset, er der ofte gået 10 - 15 år. Den unge på 25 år er udviklet som en 12-årig og magter slet ikke at klare sig på egen hånd. Hvis de er heldige, får de tilbudt døgnbehandling, måske på Randkløve.

Så går det anderledes stille og roligt hjemme hos familien, som nøjes med lidt lotto, Pizza, pølser og fritter fra Grillen plus godt med bajere. Her er der rigelig tid til at blive nedbrudt. Den afhængighed af sit misbrug kan jo vare ved i mange år, før prisen skal betales. Der kan gå rigtig lang tid før den pæne alkoholiker, som ikke sidder på bænken, bliver opdaget. Og hvis først jobbet ryger og tilbud om afvænning bliver afslået, mister også alkoholikeren måske både hustru, børn og hjem. Prisen for hustru og børn har tit været vold, trusler og en fuldstændig utilregnelig mand og far. Hvad koster det?

Uffe følger med i hvordan Ivan klarer sig på Randkløve. Han er der stadig, men går fortsat i en stor bue uden om Uffe. Ivan deltager aldrig i de ture og aktiviteter, som Uffe står for. Efter nogle måneder bliver der udtaget 8 klienter til en særlig krævende og intensiv terapigruppe. Svagpisseren Ivan kommer med. På sine vagter, kan Uffe iagttage deltagerne, når de går fra gruppen, for at fortsætte med deres hjemmearbejde. Ivan ligner sig selv i begyndelsen. Krumbøjet og stiv i ansigt og lemmer. Efterhånden ser Uffe en mere afslappet rank mand, der ser op og ofte har et smil på læben. Fra kollegaer hørte Uffe, at Ivan var en af dem, der var nået længst.
   En dag hvor Uffe har startet bussen, springer Ivan ind på bageste sæde. Turen går ud til en smuk sø. Alle klienterne går rask afsted. Uffe kommer noget bagud. På sin venstre side aner han Ivan ud af øjenkrogen. Uffe stopper op. Ivan nærmer sig og prikker til Uffe. De ser hinanden dybt i øjnene. Med dyster stemme spørger Ivan om Uffe husker den kæmpe skideballe han gav ham engang. Uffe sveder og ser sig omkring. Alle de andre er langt væk. Jo da det husker Uffe skam og synker det sidste spyt. Så ryger Ivans højre hånd frem. Hans ansigt lyser op i et kæmpe smil og giver et langt håndtryk og et klap på skulderen. Det er din skyld at jeg blev i behandlingen. Du skulle kraft æde mig ikke får ret i at jeg var en svagpisser. Min vrede gav mig styrke, men det kunne du jo ikke vide. Det blev en af de bedste ture og Ivan satte sig ind på forsædet på vejen hjem til Randkløve.
   Bortvisning
   Brian var vaks. Han havde holdt ud at blive i behandlingen vinteren over, men var nu klar til at vende tilbage til sin gamle kærlighed, heroinen. Han havde fået ordnet sin meget dårlige tænder, taget 10 kg. på i vægt og fået et tiltrængt pusterum fra gadens barske miljø. Brian var en mønsterklient, der snart kunne udskrives. Men i hans egen verden, var der kun én ting der trak, stofferne. Få uger før han skulle modtage "Den gyldne Delfin" og fejres, tager han lige med på en af Uffe ture. På hjemvejen holder Uffe ind til siden, så alle kunne få en rygepause. For sent opdager Uffe, at den nedlagte købmand slet ikke er lukket. Alle klienterne stryger ind for at handle. Det var strengt forbudt. Hurtigt får Uffe smidt smøgen og stoppet for flere indkøb. Han så dog, at de kun slæbte cola og chips ud af forretningen - Ingen alkohol. På resten af vejen blev der meget stille i bussen. Der opstod et markant stemningsskift. Luften stod helt stille og trykket. Ingen sagde et ord. Mærkeligt tænkte Uffe.
   Om aftenen har Uffe fyraften kl. 21. Disa er nu alene på sin døgnvagt. Da Uffe er kommet hjem og vil gå til ro, ringer Disa til ham. Kan du møde ind i morgen tidlig kl. 06:30 for Brian skal bortvises. Det var lykkedes den vakse Brian at skaffe en flaske vodka hos købmanden og smugle den op på sit værelse. En anden klient havde pippet til Disa. Kl. 06:45 stod Disa og Uffe på Brians værelse og bad ham pakke alle sine ting. Uffe blev hos ham mens Disa gjorde bilen klar. Uffe skulle nu følge Brian meget tæt ned til bilen og sørge for at han ikke kom i kontakt med andre. Han nåede dog at råbe et par trusler til et par søvndrukne piger, der så undrende til. På vejen til havnen fik Brian udleveret sin mobiltelefon. Han fik dog virkelig skældt ud over den enorme uretfærdighed, der var overgået ham. Andre måtte have anbragt den vodkaflaske på hans værelse. Lidt efter sad Brian og pralede i telefonen over hvordan han havde snydt de skide behandlere. Men de hoppede sgu ikke på den, hvor kan vi mødes i morgen? Brian blev sat af ved færgeterminalen med sin bilet og besked om at passe på ikke at få en overdosis. Der var 4 timer til færgen gik og han havde ikke en klink.

Uffe fik lært rigtig meget og ikke mindst af narkomanerne. Vær autentisk og glem alt om de tillærte pædagogiske attituder. Du bliver gennemskuet og så gider de dig ikke. Det var aldrig til at se hvem der klarede behandlingen og forblev clean bagefter. En af vores sunde og stærke klienter deltog i en kanotur i Sverige. Han viste kammeratskab, tog ansvar og hjalp enhver der sagtnede agter ud. Så da vi sluttede vores 3 dage på de svenske søer, var min kolleger og jeg helt enige om at han nok skulle komme godt igennem. Tilbage igen skulle han på weekend i sit hjem. Han dukkede ikke op om mandagen og tirsdag var der en notits i avisen: Ung mand fundet død i sin lejlighed af en overdosis.

Thor og Hanne kom til øen i en ældre Toyota. De har planer om at åbne en døgnbehandling for stofmisbrugere. En ældre ejendom ser velegnet ud og er rimelig i pris. De køber den, men får ikke lov til at have metadon og anden stærk medicin på stedet. I deres videre søgen finder de et gammelt nedslidt hotel, hvor medicinen kan tillades. Nu har de to ejendomme på øen. Her kom deres enorme kompetencer virkelig i spil. De var begge tidligere aktive narkomaner, havde uddannelse, forretningssans og frem for alt en kolossal vilje til at gennemføre deres planer. De begyndte med ganske få klienter på det første sted mens de fik indrettet hotellet nødtørftigt. Fik stadig flere klienter og efter en årrække fremstod hotellet totalt renoveret og kunne have op til 30 klienter. Den første ejendom stod Hanne for, som tilbød familieophold, efterbehandling og langsom udslusning til samfundet. Fantastiske præstationer af to gamle narkomaner. Men var de så holdt op med at være misbrugere? Ja i hvert fald af narkotika. Thor var en temmelig barsk arbejdsgiver. Han fyrede og udskiftede medarbejdere meget hyppigt. Selv dygtige nøglemedarbejdere blev smidt ud, hvis de blot bad om rimelige vilkår. Al efteruddannelse skulle foregå i fritiden. Lønnen var skrabet og han havde ingen overenskomst med en fagforening. Thor viste sig sjældent, men havde en "løjtnant" til at effektuere sine beslutninger. Thor havde kontrol over bestyrelsen selv om der bl.a. sad en socialdemokrat, som i dag har en tung ministerpost i regeringen.
   Så da Uffes 1-årige kontrakt var ved at udløbe, var det nok utopisk at tro på en forlængelse med blot en smule bedre arbejdsvilkår. Selv om Uffe havde afleveret et afbalanceret oplæg til forhandlingsmøde i god tid, skete der intet. Thor dukkede hovedet, når Uffe traf ham på P-pladsen. Uffe følte sig skidt på, så han skrev sin opsigelse og havde den i inderlommen med på arbejde. Klar til at smide på bordet. Da "løjtnanten" en dag kalder ham venligt ind på kontoret, forventer Uffe et svar på sit oplæg. Og det får han. Desværre, siger hun med sødmefuld stemme, bestyrelsen kan desværre ikke imødekomme dine ønsker. Så skubber hun en grå konvolut hen over sit store skrivebord. Vi er desværre nødt til at opsige samarbejdet. Hun havde virkelig været på kurser og lært at lægge ansigtet i de rette beklagende folder. Hertil smiler Uffe meget venligt og skubber konvolutten tilbage. Desværre siger Uffe overdrevent slesk. Det er mig der må fyre firmaet. I lever slet ikke op til at være en anstændig arbejdsplads. Han rækker Løjtnanten sin opsigelse. Uffe havde et nyt job på hånden.
   Thor var ikke længere misbruger af narkotika. Han var blevet misbruger af mennesker.
Forfatterbemærkninger
Har selv været i alkoholens magt i lange perioder

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/09-2021 14:26 af Uffe Markmann (ny skriverkarl) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 3526 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.