Orlando!
   Spændingen krøb helt ind under huden på Angel da hun stod og ventede på toget. Det var egentlig skørt at han havde valgt at tage toget, han plejede da at have bil. Kun få minutter igen... og Ewan havde ellers lovet at komme og holde hende med selskab. Typisk Ewan at glemme noget der betød så meget for hende.
   "ANGEL!" Angel snurrede en halv omgang og fik øje på Ewan i den anden ende af perronen. Han kom løbende imod hende med sin halskæde dunkende på brystkassen og sin frakke flagrende efter sig. Hun undrede sig altid over at han kunne holde sig varm i det tøj han gik med, men det så ud til at gå fint.
   "Er jeg kommet for sent?" Han nåede helt hen til hende i samme sekund de hørte togets horn i det fjerne,
   "Det er ham... Nu kommer han!" Angel kunne næsten ikke holde spændingen inde, hun var ved at eksplodere. Og hun havde ellers planlagt at spille cool når han kom. Ville det lykkedes?
   Toget kørte ind på perronen og bremserne blev trykket i bund. En høj lyd af blokerede jernhjul der skøjter hen af skinner fik dem begge til at holde sig for ørene. Lyden blev ved til toget holdt stille, og næsten med det samme lød et smæld da dørene blev åbnet.
   "Angel!" En stemme der på mange måder skilte sig ud fra andres, skar sig vej gennem alle lyde der måtte være på stationen, og sendte en strøm af følelser gennem Angel.
   Han havde ikke ændret sig det mindste. Han havde stadig det samme hår, bare længere og med krøller, og charmerende smil, og øjne der kunne få selv den koldeste is til at smelte. Han gik hende i møde med målbevidste skridt, og først da han nåede mindre end en meter fra hende stoppede han. Han så kun hende, og Ewan følte sig pludselig lidt tilovers. Det hans bedste ven og denne fremmede sagde med øjnene nu, ville han aldrig kunne sætte ord på, han vidste bare at det gik dybere end noget han havde set før.
   Han var bange for at afbryde dem, og det blev da heller ikke nødvendigt. Så snart Orlando havde forsikret sig om at alt var i orden, vendte han sig mod Ewan og præsenterede sig.
   "Orlando, god ven og forhenværende roommate. Og du er?"
   "Mit navn er McGregor, men mine venner kalder mig Ewan. Jeg bor sammen med Angelina nu." han kiggede mistroisk på den fremmede, han stolede stadig ikke helt på ham. Måske var det også fordi at jalousien var begyndt at gnave en smule. Denne Orlando så ikke halvt så charmerende ud på en tv-skærm, som i virkeligheden. Ewan var sikker på at Orlando ville kunne charmere trusserne af enhver. Fyre som Ewan undgik altid fyre som ham, og nu skulle de bo under samme tag.
   "Nå men, skal vi tage tilbage til tilholdsstedet?" Orlando kiggede undersøgende fra Angel til Ewan og tilbage.
   "Ja, kom." Angel begyndte at gå mod deres sted, og drengene placerede sig på hver sin side. Orlando havde lyst, og var også lige ved at lægge armen om Angel, men han ville ikke gøre sig unødigt uvenner med denne Ewan, hendes nye bedste ven...