Justin vender tilbage
Det blev Orlando der fandt ham...
Orlando havde næsten med det samme skaffet sig respekt i lejren. Flere fra hans tidligere omgangskreds var havnet i samme lejr, og dem der kendte ham, havde alle en skjult frygt for hvad han kunne gøre. Ingen havde nogensinde set ham gøre nogen noget ondt, men alle havde hørt historierne om ham. Det passede Orlando fint. Så længe de lod ham være i fred, lod han også dem være.
Der var kun én der ikke havde respekt for ham... Justin! Allerede dagen efter Orlando var blevet overflyttet stødte han på Justin. Mødet blev kort og brutalt, men ingen kom til skade. På hospitalet havde Angel fortalt om Justins besøg, hvilket havde provokeret Orlando endnu mere. Da han så pludselig stod ansigt til ansigt med 'en der havde gjort hans kære ondt, blev alt vreden samlet i en hård klump, der kort efter eksploderede. Justin nåede at få to slag ind, inden Orlando sendte ham i gulvet. Kort efter blev slagsmålet afbrudt af syv vagter, der skilte de kæmpende ad.
"Jeg slår dig ihjel... jeg slår dig ihjel." Vreden gennemvædede Orlandos ord. En vagt greb fat om hans hals og førte ham væk. Justin var alene tilbage. Han rejste sig fra jorden og børstede støvet af tøjet. "Hvis ikke jeg får dig først..."
Flere sammenstød fulgte, men vagterne begyndte at holde øje med Orlando. Men én gang undslap han deres opmærksomhed længe nok til at opsøge Justin igen. Og uden at give ham en chance, sprang han på ham. Et kort slagsmål fulgte, men så fik Orlando fat om Justins hals. Han strammede grebet, til Justin var ved at kvæles..
"Hvis du nogensinde nærmer dig Angel igen, bliver det værst for dig selv." Orlando strammede grebet, og kiggede Justin dybt i øjnene. "Forstår du?"
Det vilde udtryk i Justins øjne viste at han forstod. Han var på besvimelsens rand da Orlando endelig slap hans hals. Han væltede om på maven og hostede og kastede op af anstrengelse. Orlando kiggede kort på ham. "Husk det." Så gik han bort og lod Justin ligge. Kun lige tidsnok til at de vagter der i et nu kom løbende. De kiggede fra Orlando til Justin og tilbage igen, men der var Orlando allerede væk.
Kort tid efter dette fandt sted, havde Ewan også et sammenstød med Justin. Men ingen af dem havde set den anden før, så det havde ingen baggrund. Nederlaget til Orlando pinte Justin og han trængte til at afreagerer. Ved et tilfælde kom Ewan gående forbi i samme øjeblik, så det blev ham, Justin gik efter. Da Justin først kom imod ham, fattede Ewan ikke hvad der skulle ske. I de seks uger han havde tilbragt i lejren, havde han ikke haft nogle nærkampe med andre. Selvfølgelig havde han måttet bevise at han var noget værd, men ingen havde opsøgt ham som Justin gjorde nu.
Første slag sad i maven. Overraskelsen og slaget tog pusten fra Ewan. Alt luften blev slået ud af ham, og et øjeblik følte han det, som skulle han kvæles af luftmangel. Næste slag sad på kinden lige under øjet. Slaget var så kraftfuldt at Ewan væltede bagover og landede hårdt på ryggen.
Ewan blev liggende helt stille på jorden. Sundede sig. Som havde han allerede givet op. Men bag hans rolige ydre sydede og kogte det. Aldrig, aldrig om han ville lade en vildt fremmed slippe af sted med dette!
Lynhurtigt rejste Ewan sig og kom på benene, og i en bevægelse kastede han sig over Justin som en vild løve. Justin faldt bagover og landede med Ewan oven på sig. Ewan prøvede at holde Justin fast, men Justin var for stærk, så de trillede rundt og Ewan endte nederst. Justin, der var overrasket over modspil, frydede sig over Ewans kampgejst. Kun én gang før havde han følt en sådan stædighed... Kun hos Angel havde han set ønsket om at undgå ydmygelse gå dybere end frygten. Og han elskede det. Frydede sig over sin egen overlegenhed.
Justin holdt Ewan nede med den ene hånd og løftede armen for at slå ham igen, da han pludselig selv blev slået i ryggen, bagfra. Det resulterede i at han væltede forover og Ewan kunne slippe fri. Idet Justin kiggede op og fik øje på vagterne, greb Orlando fat i Ewan og trak ham efter sig. Også Justin vidste at to slagsmål på en dag ikke var godt, så han kom på benene og stak af den anden vej.