Et stort mørkt rum fyldt med frygt
   (Nyt liv?)
   Bilen stoppede med et sæt der vækkede både Angel og Ewan. Turen havde varet halvanden dag og alle var udmattede af den anstrengende tur. Uden varsel blev døren indtil lastbilen hevet op og sollyset strømmede ind og blændede folk. Angel holdt hånden op for øjnene og skyggede for solen, og selvom at hendes øjne endnu ikke havde vænnet sig til lyset, kunne hun alligevel skimte hvordan mændene i sort begyndte at hive folk ud af bilen. De råbte og skreg, luften var fyldt af støj og forvirring. Også Angel og Ewan blev skubbet ud af vognen og presset frem af mængden, men det lykkedes dem alligevel at holde sammen. De fulgte en indhegnet sti hen mod et stort pakhus. Det mindede mest af alt om de indhegninger man brugte til heste der hvor Ewan kom fra, han genkendte systemet, men han sagde ikke noget. Pakhuset virkede meget mindre indenfor end det havde gjort udenfor. Der sad allerede halvanden hundrede i pakhuset, og nu blev de, af de nyankomne, tvunget til at rykke tættere sammen dybere inde i mørket. Da alle var inde var der omkring tohundrede sjæle i rummet, plus alle de mænd i sort tøj der stod som vagter hele vejen rundt.
   Med et blev lyset tændt. Et sæt gik gennem forsamlingen. Dørene var blevet lukket og en høj mand stod frem på en slags scene.
   "I undre jer nok over hvorfor I er her, hvem jeg er og hvad I skal?" En ubeskrivelig stilhed sænkede sig over forsamlingen, og manden fortsatte.
   "Mit navn er R. K. Reinholt! Jeg er førende leder i dette område, og jeg forventer at mit ord bliver overholdt!" Han holdt en kort pause, gav ordene en chance for at falde på plads, før han fortsatte.
   "Grunden til at i er her, er den virus der for nyligt er brudt ud..." der gik et sus igennem folkemængden da han udtalte ordet "virus". Selv Angel og Ewan var overraskede over det. Så fandtes den altså?
   "Ja jeg ved godt at I er overraskede, men denne virus er ikke bare rygter, den findes og den er dødelig... Vi har set enkelte tilfælde af smitten verden over, men ingen troede at det var noget alvorligt, før vi fandt ud af hvad den gør ved folk... Jeg ville gerne beskrive symptomerne for jer, men der er nok også en del der gerne vil skånes, og derfor har jeg besluttet ikke at komme nærmere ind på dette. Det sidste vigtige der er at sige om virussen er, at den spredes ved hjælp af husdyr. Hunde, katte, heste, grise. Ingen af slagsen er sikre mere. Det bringer mig også videre til, hvorfor i er blevet indsamlet fra store dele af byen på denne måde. Det er simpelthen en metode der gør det lettere for os at holde folket udenfor smittefare, og samtidig sørge for mad til en stor befolkningsmængde uden at hvert enkelt individ løber den risiko der er ved at omgås spisevenlige husdyr ."
   En forsigtig hånd blev rakt i vejret et sted nede bagi, og da "lederen" nikkede i retning af den, rejste en spinkel mand sig og spurgte forsigtigt,
   "Hvad sker der hvis vi ønsker at gå tilbage til vores normale liv i stedet for at bo i denne... koloni?"
   Lederen tog imod spørgsmålet med åbne arme,
   "Det bringer mig videre til det næste jeg vil komme ind på. Modstand!"
   Idet han udtalte ordet kom Orlando frem på scenen...
   Blodet dryppede fra hans næse og mund, og den eneste grund til at han ikke faldt sammen, var de to mænd der holdt ham oppe.
   Angel prøvede at komme frem mod scenen, men Ewan holdt hende tilbage. I det samme gav de to mænd slip på Orlando, og gav ham et lille skub ud over scenekanten. Han ramte gulvet hårdt, og blev liggende...
   "Sådan kommer det til at gå alle der bryder reglerne!" det var det sidste "Lederen" sagde, inden han forlod scenen.
   Folk blev siddende tilbage. Slugte ordene. Indtrykkene. Kun en bevægede sig gennem mængden. Angel. Hun kæmpede sig igennem de tæt stående mennesker indtil hun fandt der hvor Orlando var faldet til jorden.
   "Orlando! Er du okay?" En stille hvisken gik gennem salen, og alle begyndte for første gang at tale sammen... Angel vendte Orlando om så han lå på ryggen og lagde hans hoved i sit skød. Han åbnede forsigtigt øjnene og prøvede at smile da han så at det var Angel, men det blev kun til en forpint mine.
   "Det okay..." Angel tørrede noget blod væk fra hans kind med sit ærme. I det samme kom Ewan hen til dem.
   "Hvad har de dog gjort ved ham?" Ewan kiggede på Orlando med et udtryk der fortalte at han forestillede sig hvilke pinsler Orlando måtte have været igennem. Pludselig blev, den efterhånden høje, snak afbrud. En høj herre, også i sort tøj, var gået frem på scenen, og det havde fået hele salen til at bryde ud i total stilhed.
   Manden kiggede ud over dem der var tilstede, før han omsider åbnede munden og begyndte at tale:
   "I vil nu hver især blive delt op i forskellige grupper, og vil så blive sat til at udføre et stykke arbejde matchende til jeres standart..."