Mystisk fremmed
   Det knirkede i skroget da Angel prøvede at komme fri. Hun var sluppet billigt, kun ganske få skrammer på armene hvor glaskårende havde ramt hende. Chaufføren derimod var ilde tilredt. Der flød blod fra hans øre og hans ben var klemt fast under rettet i en akavet vinkel. Angel kikkede ind i bilen. Ind på bagsædet... Den person der havde siddet ved siden af hende lå også stille. Hun ville løbe hen til Orlando, men hendes nysgerrighed vandt. Hun gik hen på den anden side af bilen. Hun kiggede ind gennem den smadrede rude. Han lå på siden med hovedet mast ind mod bilens tag. Men han trak stadig vejret. Hans brystkasse hævede og sænkede sig i hurtige ryk og Angel blev enig med sig selv om at hjælpe ham ud. Hun fik vristet døren åben. Hun fik med stor besvær hevet den tunge krop ud, og hvem det end var, gjorde personen ikke noget for at hjælpe hende. Lod sig bare trække ud. Hun fik hevet ham helt ud og lagt på ryggen på jorden. Stofposen lå stadig over hans hoved. Hendes hånd... langsomt ned... tog fat i stoffet... det føltes groft og beskidt... en dyb indånding og så... hun hev posen af.
   Et par rolige øjne skævede op til hende. Hans hår var uglet og der var mærker efter slag i hans ansigt. I hans øjne vistes hverken frygt eller forundring. Det var nærmest som regnede han med at Angel ville hjælpe ham. Angel fjernede en tot hår fra hans ansigt og smilede. Han var køn, nærmest smuk.
   "Skal... skal jeg hjælpe dig fri?"
   "Nej det gør ikke noget, jeg bliver bare liggende her..." Han smilede til hende, og pludselig følte Angel sig dum.
   Men hun løsnede ham ikke. Hvis han nu var lige så sindssyg som folkene i hæren, ville hun ikke have noget med ham at gøre, så ville hun finde Orlando før hun gjorde mere.