Et indblik i en andens liv
   Sorte fortalte aldrig selv hvad han hed eller spurgte til Angels navn. Han viste heller ikke glæde, men hun fornemmede at det betød noget for ham at hun var i nærheden. Og når han ikke selv var der, tog Benjamin sig af hende. Hun fik god mad, bedre end selv dengang hun boede alene med Ewan i hulen. Sorte var tit hos hende når hun spiste, men selv spiste han intet. Han smilede sjældent, men når han gjorde fik Angel en helt speciel følelse i maven. Hun forstod ikke Sorte. Alt ved ham var så fremmed fra noget hun kendte, men han havde brug for at hun var der. Og hun havde brug for at være der for ham. De skabte deres eget bånd. Det var ikke kærlighed, det var en følelse.