Avril og Martin... Er de?
Angel og Martin gik hånd i hånd. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forholde sig til det, men hun ville ikke slippe. Det gjorde hende rolig at holde ham i hånden. Men hendes øjne var fæstnet på Orlando. Hun ville se de blikke han sendte hende. Hun havde altid kunnet kommunikere med Orlando gennem øjenkontakt, men aldrig læse ham. Hun kendte de fleste af hans reaktioner, men alligevel følte hun sig på bar bund. Avril vente sig pludselig om, og da hun så Martin med Angel i hånden, sendte hun først Martin et indforstået blik der viste alt andet en glæde, og så sendte hun Angel et blik fyldt af had og irritation. Med hun tog da også hævn. Avril greb ud efter Orlandos arm og holdt sig endnu tættere op af ham. Det stak i Angel. Hun knugede Martins hånd.
Ewan holdt øje med Orlando. Han forstod ikke Orlandos handlingsmønster. Orlando vidste jo at Angel elskede ham... gjorde han ikke? Men hvorfor så denne kontakt med Avril? Hans øjne gled tilbage på Angel. Pludselig følte han et stik af smerte i brystet. Han så hvordan Angel holdt om denne fremmedes, denne Martins, hånd. Præcis som hun plejede at holde hans.
De gjorde holdt for natten i en lade. Da de først havde set huset, troede de at der boede mennesker der, men da de så bankede på og intet skete, blev de klar over at huset var forladt. Det lykkedes Orlando at bryde døren ind, men det syn der mødte dem var kvalmende. De trådte alle et skridt tilbage da stanken ramte dem. Justin vendte endda en hel omgang og brækkede sig i det nedtrampede blomsterbed. Orlando trådte indenfor i det lille hus. Hans øjne vænnede sig til det svage lys, og han kunne kigge sig omkring. Overalt lå ekskrementer og efterladenskaber. Om det stammede fra husets beboere eller den døde hund der lå, halvrådden, i hjørnet kunne han kun gætte sig til.
"Vent herude..." Han gik ind, men han var ikke alene. Martin fulgte efter.
De undersøgte køkkenet for mad, men alt var blevet smadret eller fjernet. Kun skår og råddenskab var tilbage. Orlando var endda ved at kaste op, da Martin med en pind, undersøgte om hunden var spiselig. Med de fandt intet.
De sov i laden. Alle sammen. Avril hos Justin, Ewan og Orlando på hver side af Angel. Martin alene.
Angel vågnede om natten. Hun hørte stemmer.
"Hvorfor forsvinder du ikke bare?!"
"Du er ikke verdens midtpunkt Avril!"
Angel rejste sig ganske lidt. Hun kunne se deres skikkelser. Martin og Avril.
"Men hvorfor kom du tilbage?" Angel kunne høre på Avrils stemme at hun var irriteret. Vred.
"Forstår du det ikke?! Jeg har været her hele tiden!"
"Du er åndssvag. Ødelægger det hele!"
"Ødelægger hvad? Dine chancer hos Orlando?"
"Jeg får ham tilbage!"
"Forstår du det ikke? Han elsker dig ikke mere!"
"Næ nej, han elsker jo Angel. Hans søde lille..."
"Hold nu op."
"Hvorfor? Du synes måske det er synd for hende? Du er måske faldet for hende?"
"Drop det Avril!"
"Bare rolig, din hemmelighed er sikker hos mig." Avrils grin skræmte Angel. Den ondskab det indeholdt. Hun lagde sig helt ned. Holdt sig for ørene.