Nikolaj har lidt tømmermænd
   Efter han er vågnet op, ligger han i sengen i omtrent et kvarter. Han prøver at huske hvad der skete i går aftes. Han prøver at huske, hvad der skal ske i dag.
   Nikolajs tænder føles store og rustne, og hans fingerspidser føles sammenpressede, som om neglene er blevet klemt ind i kødet af en eller anden stor vægt. Hele hans krop lugter af øl og røg.
   Nikolajs seng støder lige op mod væggen der deler huset i to. Det unge ægtepar inde ved siden af har to tvillinger, der vist er et par måneder eller et par år gamle. De skriger altid. Tvillingerne altså. De skriger og hyler og græder. Her på denne lørdag morgen vræler de bare på en skinger, forpint måde. Udenfor kvidrer fuglene højt og monotont. Nikolaj ved ikke hvem han har mest lyst til at slå ihjel. Tvillingerne eller fuglene.
   Tvillingernes skrig når et sandt crescendo af smerte. Nikolaj løfter armene, knytter hænderne sammen og viser væggen sine to langfingre. "Hold så kæft. Små fucking parasitter."
   Tvillingerne skriger videre.
   Nikolaj river dynen til side. Han sætter sig langsomt op; han har en lille, dump hovedpine bagerst i kraniet.
   Han kigger ned på uret på natbordet. Halv 12. Hans farfar og farmor kommer på besøg i dag, som sædvanlig på hver lørdag, og så skal de alle sammen spise fin, hyggelig frokost sammen. Nikolaj, hans forældre og farfar og farmor.
   Nikolaj tager en badekåbe på over sin pyjamas og samler alt sit tøj fra i går op fra gulvet. Tøjet stinker endnu værre end hans krop. Han går ud fra soveværelset og ud i den korte gang på anden etage af huset, hvor han smider tøjet i kurven og går videre ind på badeværelset. Han tager et langt brusebad, mens han river den af.
   Bagefter tager han noget rent tøj på, går ind på sit værelse, lukker døren. Døren kan ikke låses. For at være sikker på at hans forældre ikke kan komme ind lige pludselig, sætter han en stol hen med stoleryggen under håndtaget. Han har gjort det før.
   Han finder en joint frem fra nederst i skrivebordsskuffen, får ild på den og begynder at suge røgen dybt ned. Han åbner begge vinduer for at den sødlige gran-lugt ikke skal blive hængende herinde. Hans forældre ved nok ikke, hvordan hash lugter, men de ville stadig blive mistænkelige hvis de lugtede den lugt.
   De skriger stadig inde ved siden af, men nu er Nikolaj ved at være ligeglad. Han sætter sig ned på sengen med jointen og begynder at læse sin Nietzsche bog. Han er halvvejs igennem den. 'Således talte Zarathustra.'