Bageren snakker med sin kæreste
   Jakob låser sig ind i lejligheden og tænder lyset i den smalle, rodede entré. Stella, hans newfoundland-hund, kommer løbende ind fra dagligstuen med tungen hængende ud mellem de kraftige kæber. Den springer op ad ham, og Jakob bukker sig ned og pludre-snakker til den, mens han kører hænderne gennem dens bløde sorte pels.
   Inde i dagligstuen ligger Harald på sofaen og ser TV-Avisen. "Hey," siger han med et smil. Han går og keder sig herhjemme, mens Jakob arbejder. Harald er stand-up komiker, men han har ikke fået nogen tilbud om at optræde nogen steder på det seneste. Han bliver ved med at sige til Jakob, at han leder efter et normalt, fast arbejde, men det er ikke blevet til noget indtil videre.
   "Hej skat." Jakob går hen og kysser ham. Harald smager af Carlsberg. "Har du nu drukket igen?"
   "Bare et par øller til aftensmaden. Jeg lavede lasagne. Der er stadig lidt tilbage til dig hvis Stella ikke har hoppet op og ådt det," griner han mens Jakob går ud i køkkenet.
   I nyhederne er der et eller andet om Søren Krarups holdning til EU. "Søren Krarup er fandme sindssyg," råber Harald ud til Jakob.
   Jakob kommer tilbage fra køkkenet med et stykke lasagne på en pap-tallerken. "Det behøver du ikke fortælle mig." Harald sætter sig op og rykker sig lidt, så Jakob kan sidde ved siden af ham i sofaen.
   "Jeg ved godt, at opinions are like assholes - everybody's got one, ikke, men altså ... Kan du huske dengang han sagde bøsser er handicappede mennesker?"
   Jakob nikker og kysser Harald igen, et langt tungekys der nu smager af øl og lasagne. "Altså, jeg tror sgu Søren Krarup selv er skabsbøsse."
   "Ja, selvfølgelig!" Harald skraldgriner. "Det forklarer det hele! Han skammer sig bare rigtig meget!"
   De griner. Så er de stille i et stykke tid mens de ser TV-avisen. Jakob spiser sit stykke lasagne. Stella går rundt i køkkenet og æder de små klumper kød, der er faldet på gulvet.
   "Hey, gæt hvem jeg mødte i den der café i forgårs?"
   "Der hvor du tager hen og hører de der åndssvage digt-oplæsninger?"
   "De er ikke åndssvage! Men altså, jeg mødte Vita Skovgaard! Altså, hende jeg er så vild med."
   "Hende rødstrømpen der skrev de der stenede digte i 70'erne?"
   Jakob ruller med øjnene. "Ja, Harald, de 'stenede digte.' Men altså, jeg mødte hende dernede. Hun arbejder på forfatterskolen med at bedømme ansøgninger og sådan. Tænk hvis hun skal bedømme mine noveller og mine digte en dag! Ville det ikke være fedt?"
   "Sikkert."
   "Du lyder godt nok entusiastisk."
   "Jamen, Jakob ... du skriver jo fantastisk godt. Jeg er sikker på du nok skal komme ind på forfatterskolen en dag, lige meget hvem der bedømmer dig."
   "Synes du virkelig?"
   "Ja, seriøst! Du er genial! Jeg kan se på dine historier, at du bliver bedre og bedre. Du udvikler din helt egen stil."
   Jakob smiler.
   De kysser igen.