Jørgen kommer hjem
   Han går ind ad bagdøren til villaen, op ad kældertrappen og ind i køkkenet. Grith står og hakker løg til aftensmaden. Der er en sydende larm fra et eller andet, der steger på komfuret.
   "Her lugter godt," siger han med et stort smil. "Er alle møgungerne blevet hentet for i dag?"
   Grith sender ham et surt blik, selvom hun ved, han bare kalder dem 'møgunger' for at drille hende lidt. "Børnene er ude af huset." Hun er dagpleje-mor her i kvarteret.
   "Hvordan var der så på arbejdet? Kan du hjælpe dem?" spørger hun og smiler tilbage til ham over skulderen. Hendes ansigt er ved at falde hen i 30'ernes folder, mens Jørgens allerede er i 40'ernes rynker med et par leverpletter.
   Han går ud i entréen og hænger jakken op på en bøjle. "Du ved, jeg ikke må fortælle dig om dem ..."
   "Jaja, det var bare for sjov, Jørgen. Jeg gider ikke høre om alle dine skøre små patienter."
   Han går ud til hende igen. Kigger på maden. God gammeldags hakkebøf med salat. Han ved godt, hun bare kalder patienterne 'skøre' for at drille ham lidt.
   "Har du læst den der artikel i Urban i dag? Om at universitetsstuderende, der lige er flyttet hjemmefra, bliver ensomme og deprimerede ..."
   "Nej, og det har jeg ikke tænkt mig, Grith," siger han. Lyder afslappet, ikke sur.
   "Jeg tænkte bare du ville være interesseret. Det er jo sådan lidt sociologisk."
   Han sætter sig ned ved køkkenbordet og begynder at bladre i en bunke reklamer. "Hvis du tænker på Rasmus ..."
   "Nej nej. Nej, jeg snakkede med ham i dag. Han siger det går helt fint; han har masser af venner i gangen og på fysik-holdet ..."
   "Ja, det ved jeg. Rasmus skal nok klare sig. Han er ikke typen, der bliver ensom."
   "'Typen der bliver ensom'?" siger Grith med en lille, hurtig latter. "Det lyder vel nok som noget psykologisk fagsprog, doktor Petersen ..."
   "Vil du hellere have jeg skal analysere min søn?" siger han med et smil. "Finde alle hans neuroser og sindsforstyrrelser?"
   "Du godeste nej. Du bliver aldrig færdig. Der må jo være tusindvis af dem, når vi nu har været sådan nogle dårlige forældre."
   Jørgen griner.
   Så er de begge to stille i et stykke tid. Grith står med ryggen mod Jørgen. Hun smiler mens hun hakker det sidste løg i små tern.