Malene finder nye kunder
   Hun er lige kommet hjem, og lejligheden føles alt for tom og stille. Hun står ved CD-hylden i dagligstuen og prøver at finde et album at sætte på anlægget. Pludselig kan hun ikke rigtig lide noget af det. Der er noget dårlig dansk pop og noget dårlig amerikansk rock. Fra Nik og Jay til Evanescence. Det er alt sammen noget kommercielt lort. Hvorfor fanden købte hun det? Hun hader den slags musik. Hun hader den slags mennesker, der lytter til den slags musik. Hun vil ikke være sådan et menneske.
   Hun tænder for P3 i radioen og lytter til en tilfældig ny R'n'B sang. Hun har ikke hørt den før. I det mindste har hun ikke hørt den før. Beatet pumper ud fra anlæggets højtalere og ned igennem gulvet med den tunge bas. Måske vil underboen klage over det. Malene er ligeglad. Hun vil bare fylde den tomme, stille lejlighed med noget musik. Noget musik hun ikke har hørt før.
   Hun lader pegefingerspidsen glide hen over rækken af CD'er. Den stopper ved et bestemt album. Det var det album, hun satte på, mens hendes første kunde var her. Hun kan ikke engang huske hans navn længere. Var det noget med R? Robin? Rasmus?
   Malene trækker CD'en ud fra hylden, går ud i køkkenet og smider den i skraldespanden.
   Inde i dagligstuen stopper hun pludselig op og stirrer på sofaen. Hvor er den grim og klam. Sort læder? Hvad fanden tænkte hun på da hun bad sine forældre om at købe den til hende?
   Hun henter et lagen inde fra skabet i soveværelset og dækker sofaen med det. Hvidt, blødt stof i stedet for sort læder. Det er meget bedre sådan. Det er ligesom i sådan et hus, som har stået forladt i et stykke tid. Ligesom i en film. Når nogen lige er flyttet ind i et gammelt, støvet hus, og alle møblerne er dækkede med hvide lagner.
   Malene sætter sig ned på den tildækkede sofa. Hun stirrer ud af vinduet og hører musikken og værternes stemmer og reklamerne fra radioen uden rigtig at lytte til noget af det. Himlen er grå. Det er begyndt at regne. De små, gennemsigtige dråber sætter sig på ruden og triller ned.
   Efter et par minutter indser hun, at hun er faldet i staver. Hun rejser sig. Er nødt til at lave et eller andet, holde sig selv i gang. Hun går ind i soveværelset, sætter sig ved den bærbare computer på skrivebordet og tjekker sin mail inde på internet-siden, hvor hun har lagt sin annonce ud. Hun har fået nye kunder. Hun kigger på deres billeder inde i deres profiler. De må ikke være rigtig tykke eller rigtig gamle. Dér sætter hun grænsen. De må ikke være rigtig tykke eller rigtig gamle. Det ville bare være for deprimerende. Og de må heller ikke være perkere. Hun stoler ikke på perkere.