August
   
Nikolaj hører om Ole
   Nikolaj og hans forældre er på besøg hos farfar og farmor. De sidder ved spisebordet og spiser en stikkelsbærtærte, som Stef selv har lavet med stikkelsbærrene fra haven derhjemme. Bornholmeruret tikker ligeså højlydt som altid. Der spiller noget klassisk musik i radioen. Vistnok Mozarts Tryllefløjten.
   "Ja, vi blev jo ganske chokerede lige for nylig," siger farmor og stryger det grå hår om bag sit rynkede, spidse øre. Hun nipper til sin te.
   "Hvorfor dog det?" spørger Stef med et nervøst smil.
   "En af ..." Farfar rømmer sig. "En af vores naboer her på vejen begik selvmord."
   "Jamen, neeej!" siger Stef med en slags teaterhvisken, mens hun trækker vejret ind. "Sikke noget."
   Nikolaj kigger op fra sit stykke tærte. Han havde siddet og faldet i staver, mens han lyttede til sine forældre og besteforældres samtale med et halvt øre. Ordet 'selvmord' rev ham ud af hans tanker.
   Selv Christian ser forbløffet ud. "Jamen, det ... det er jo sådan noget, man slet ikke tror kan ske i virkeligheden. Ikke så tæt på én selv."
   Farfar nikker langsomt. "Hjemmehjælperen fandt ham, men da var det for sent. Han skal begraves ved siden af sin kone på lørdag."
   "Han må have været ensom," siger Stef lavmælt.
   "Ja," siger farmor og sukker dybt. "Sådan noget kan vel ske. Det er godt, Svend og jeg stadig har hinanden." Hun lægger sin hånd over hans på bordpladen, og deres fingre fletter sig sammen. Pludselig føler Nikolaj sig lidt kvalm.
   "Var det én ... vi har mødt?" spørger Christian.
   "Ja," siger farfar. "Ole Friisberg. I mødte ham til frokosten hos Roelsgaards sidste uge."
   "Nå, ham," siger Stef, som om hun har gjort en vigtig, chokerende opdagelse.
   "Jeg snakkede lidt med ham," siger Nikolaj stille.
   "Virkelig? Jeg syntes ikke, han deltog særlig meget i samtalen med os andre," siger Stef. "Selvfølgelig bliver man vel lidt ... tilbagetrukken fra det sociale liv, når man ... går med den slags tanker."
   "Jeg snakkede med ham om, at jeg læser Nietzsche," siger Nikolaj tonløst og stirrer ned på nogle krummer på den hvide borddug. "Jeg ... jeg snakkede med ham."