Stefania snakker med sin søn
   Aftensmaden står på asparges, kartofler og kolde kylling-rester fra i går. Christian er til et eller andet møde henne på gymnasiet, og der er stille i køkkenet mens Stef og Nikolaj spiser. Klokken er et kvarter over 6. Der er stadig lyst udenfor. Sollyset bliver filtreret gennem skyerne til en kedelig, grå nuance, der skinner gennem det åbne vindue og farver køkkenet ligeså gråt og kedeligt.
   Stef kigger over på Nikolaj. Han fornemmer, at hun kigger på ham, og stirrer irriteret op på hende. Han havde sin sidste 2.g eksamen i går - matematik mundtlig; han fik 4. Christian er lidt skuffet, men lettet over at Nikolaj i det hele taget bestod. Stef synes Christian presser Nikolaj lidt for hårdt til at klare sig godt i matematik, bare fordi det er det fag, Christian selv synes er vigtigst. Men Stef holder den mening for sig selv.
   "Så er din sommerferie vel begyndt nu?" siger hun stille.
   Nikolaj brummer en ja-lyd, mens han tygger.
   "Men du skal stadig hen og aflevere alle dine bøger på mandag."
   Han nikker.
   "Og så er der translokation den ... 29.? Var det den 29.?"
   Nikker igen.
   De er begge to stille et stykke tid. Stef tænker på at Nikolaj var til en fest i går med klassen, hvor de vel fejrede at de var færdige med årets eksamener. Han kom hjem ved 2-tiden i går aftes og stod op ved 12-tiden i dag.
   "Hvor mange øller drak du i går?" spørger hun.
   Han stirrer hende lige i øjnene og ser meget træt ud. "100."
   "Nå." Hun kigger ned på maden på sin tallerken igen. Drysser salt på en asparges og dypper den i mayonaisse. Festen var ovre hos Ulrich, en tyk dreng med sukkersyge, som Nikolaj er meget sammen med. Ulrichs forældre er pædagoger. Faderen ejer vist en børnehave. "Må ham der Ulrich bare tage så mange øller, han vil, for sine forældre?"
   Nikolaj brummer en ja-lyd.
   "Nå. Så der er ... der er ingen restriktioner?"
   Nikolaj ryster på hovedet.
   "Det er synd for ham."
   De er igen stille i et stykke tid. Så spørger Stef: "Har du nogensinde drukket mere end 2-3 øller?"
   Nikolaj løfter langsomt hovedet og giver hende igen et langt, træt blik. "Nej."
   "Nå." Hun sipper til sin hjemmelavede limonade. "Det har jeg heller ikke." Så: "Ja, jeg ved jo ikke om du tager mig ved næsen."
   Han svarer ikke.
   "Jeg har drukket vin indtil jeg begyndte at føle, at jeg havde det ubehageligt," fortsætter hun. "Så vidste jeg, at jeg ikke kunne klare mere. Og så stoppede jeg også. Men det var til fester, hvor jeg var sammen med folk, som også drak meget og prøvede at få mig til at drikke mere. Og så var jeg ikke stærk nok til at sige nej."
   Nikolaj brummer en nå-lyd. Han rejser sig fra bordet, siger tak for mad og stiller sin tallerken og bestikket hen i vasken. Så går han ovenpå.
   Stef sidder i det stille, grå køkken et øjeblik og stirrer ud ad vinduet. Fuglene kvidrer. På den anden side af skillevæggen til den anden halvdel af huset kan hun høre det unge ægtepar lege med deres små tvillinger. Tvillingerne skriger og hyler. De har det sjovt.
   Så rejser Stef sig fra bordet og begynder at vaske op.