Nana er træt
   Det er aftenen efter translokationen. Hele Nanas klasse sidder på stranden omkring bålet og smider noter fra de fag, de har afsluttet i år, ind i flammerne. De fejrer, at de er færdige med 1.g. Sprut bliver passeret rundt og blandet op i plastic-krus eller drukket direkte fra flasken af dem, der ikke har kyssesyge. Nogle af pigerne lader nogle af drengene drikke body-shots fra deres navler, mens de fniser og skræpper op om, at det kilder. Dennis, en musik-nørd med langt, krøllet hår, sidder og spiller noget Beatles på sin guitar, og nogle af pigerne synger med på det. Hey Jude er det vistnok. Nana kender ikke så meget til gammel, populær musik. Eller nogen slags musik i det hele taget.
   Hun sidder på en sten lidt udenfor rundkredsen. Hun er stille. Esben, klassens mest poppede dreng, sætter sig hen til hende. "Hvad så, Nana?"
   "En hel masse 'så,'" svarer hun automatisk. Det er hendes standard-svar på udtrykket 'hvad så.' Hun hader det udtryk.
   "Du er ikke gået kold allerede, er du?"
   "Nej nej."
   "Hvor meget har du drukket?"
   "Ikke særlig meget." Hun rynker lidt på næsen, frastødt af hans øl-ånde. Han sidder alt for tæt på hende. De fleste piger på hendes alder ville være glade for det, hvis en flot dreng som Esben sad lige ved siden af dem på en strand om natten, øl-ånde eller ej.
   Hun rykker lidt væk fra ham, men ikke langt nok til at han lægger mærke til det. Hun skutter sig i sin vindjakke.
   "Hey, jeg har stadig ikke spurgt dig, hvad fik du i dine årsprøver og sådan?"
   Nana tager en dyb indånding, som om hun skal til at dykke ned i havet. Hun er så træt af at skulle fortælle folk om det igen og igen. Så remser hun karaktererne op: "12 i skriftlig engelsk, 12 i mundtlig matematik, 10 i mundtlig billedkunst, 12 i skriftlig dansk, 7 i skriftlig samfundsfag, 10 i geografi." Hun smider sine sidste geografi-noter over på bålet; det var et af de fag, hun afsluttede i år.
   Esben smiler sit megawatt smil og klapper hende på skulderen. Hun skæver irriteret til ham. "Tillykke! Det går virkelig godt for dig, hva', Nana?"
   "Ja. Det gør det vel."
   "Sætter du dig ikke hen til mig og Ditte og Jonas? Vi skal til at spille sandhed eller konsekvens. Det bliver virkelig humor."
   "Nej, jeg tror bare, jeg tager hjem. Jeg er temmelig træt."
   "Klokken er kun 11!"
   "Ja, men jeg lovede min mor, jeg ville være hjemme inden 12-tiden." Det gjorde hun ikke, men Esben ser ud til at købe løgnen. Han ligner en forladt lille hundehvalp.
   "Nå. Det stinker," siger han. "Men så ses vi vel engang i løbet af sommerferien. Der bliver sikkert holdt flere fester."
   "Ja, det bliver der vel. Møjn." Hun går ned ad stranden og op ad stien til stativet ude i skoven, hvor hun parkerede sin cykel. Hun finder sine diode-lygter frem og spænder dem på.


* * *
   Morgenen efter har hun lidt tømmermænd. En svag hovedpine sejler rundt i baghovedet. Lejligheden er underligt stille. Mor er ikke hjemme; hun er vist på en forretningsrejse her i weekenden. Nana går ud i badeværelset og tisser. Så beslutter hun sig for at tage en panodil.
   Hun står med pilleglasset i hånden og stirrer ind i spejlet på pigen derinde. En 16-årig pige, slank og køn, måske lidt bleg i det. Langt, blondt hår. Store mørkegrønne øjne, som ikke er vinduer ind til sjælen, fordi en dreng kiggede på dem og troede, at hun var en glad pige, der havde styr på det hele. Og hun har vel også styr på det hele. For meget styr på det hele.
   Hun tænker lidt på, hvordan alle mennesker er så fremmede for hinanden.Pludselig har hun tømt pilleglasset i håndfladen. Hun står og løfter hånden op og ned, føler pillernes vægt. De vejer ikke særlig meget, de 20-30 styk, der var i dåsen i alt. Måske ligeså meget som et Kinder-æg. Eller det lille stykke legetøj indeni et Kinder-æg. Hun nynner melodien fra en Kinder-æg reklame, der kører meget i TV lige for tiden.
   Nana stirrer ind i spejlet igen i et langt øjeblik. Hun hælder koldt vand op i et krus.
   Så sluger hun pillerne. 4-5 styk af gangen, med en slurk vand hver gang. De glider ganske let ned. Hun kommer ind i en præcis, mekanisk rytme - fører pillerne op til munden, tygger dem lidt, drikker vand, sluger. Hun får en bitter smag på tungen. Hun bliver ved indtil hun har slugt dem alle sammen.
   Hun drikker den sidste slurk koldt vand og stiller kruset fra sig på bordet ved siden af alle hendes mors creme'er og lotion'er fra Matas. Pilleglasset står tomt på kanten af vasken. Hendes spejlbillede stirrer udtryksløst tilbage på hende.
   Så spærrer øjnene sig vidt op. Angsten kommer. "Fuck," hvisker hun. "Fuck!"
   Et øjeblik står hun bare dér, ved ikke hvad hun skal gøre, ved ikke hvor lang tid hun har til at gøre noget. Hun har det som om hun falder meget hurtigt ned i et dybt, koldt hul. Det suser i maven.
   Hun falder på knæ foran toilettet og stikker sin venstre pegefinger og langfinger ned i halsen. Får det hele op igen. En hvid, klumpet masse. Det falder ned i urinen i kummen med et plask og synker ned. Hendes hår hænger ned i kummen, ned i overfladen af blandet tis og bræk, men hun er ligeglad. Hun skal bare have det hele op igen. Hun skal bare have det hele op.