Jakob er aldrig god nok
   Jakob låser sig ind i lejligheden. Han ignorerer Stella, da den løber ind i den mørke entré og springer glad op af ham. Hunden kan hurtigt mærke, at der er noget galt, og den trækker sig lidt tilbage fra sin ejer. Jakob tager jakken af, tager en bøjle inde fra skabet og prøver at hænge jakken på. Hans bevægelser er langsomme, slappe. "Fuck." Han kniber øjnene sammen, vrider ansigtet sammen. Græder stille. Så kommer det første, høje hulk.
   "Skat? Skat, er du okay?"
   "Fuck!" Han taber bøjlen og jakken på gulvet. Han tager et par skridt baglæns, støder sig selv hårdt op mod den lukkede hoveddør. "Jeg er ikke god nok ..."
   "Ej, skat, hvad er der galt?" Harald træder ind fra dagligstuen og løber hen til sin kæreste. Jakob glider ned ad døren og sætter sig på de kolde gulvbrædder. Harald sætter sig ved siden af ham, lægger armen om ham og stryger hans hår. "Hvad er der sket? Bare fortæl mig det, bare fortæl mig det hele ..."
   "Jeg er ikke god nok."
   "Hvad?"
   "Jeg ..." Han taler igennem hulkene og snøftene. "Jeg er ikke god nok. Mine noveller er ikke gode nok. Vita Skovgaard, jeg mødte Vita Skovgaard igen i caféen, og, og hun sagde det ... Hun er med til evalueringen, og hun har læst, hun har læst mine noveller, og, og hun siger at jeg nok ikke, at jeg nok ikke kommer ind. Jeg er ikke god nok."