Rasmus taber skraldeposen
   Solen skinner lidt fra bag nogle trevlede skyer, men luften er underligt kold og fugtig. Rasmus får kuldegysninger, da han træder ud ad kollegiets hoveddør og går ned gennem gyden mellem de to blokke. Han skifter den grønne, stinkende skraldepose fra hånd til hånd, svinger den nærmest som et pendul mens han går ud på parkeringspladsen. Her er øde og varmt. Der er masser af pollen i luften. Han nyser igen.
   Han går hen til rækken af containere foran rækken af parkerede biler. En grå kat ligger ovenpå den container, der er fjernest fra ham. Han tænker lidt over hvordan den er kommet derop. Kan katte springe så højt?
   Mens han stirrer på den sovende kat, glider posen ud af hans venstre hånd og ned på jorden. Knuden er ikke bundet ordentligt. Skraldet glider ud som en lavine fra et bjerg og dækker fliserne. "Fuck."
   Rasmus står stille et øjeblik og stirrer på alle de ting, han har smidt ud i ugens løb. En banan-skræl. Nogle fysik-noter, hvor han har lavet en lang udregning helt forkert. Et yoghurt-bæger. Nogle Kleenexer han brugte til at tørre spermen af efter han havde spillet pik. Et TV-program fra sidste uge. En lang, smuk, lysebrun fjer fra en eller anden fugl - han samlede den instinktivt op fra fortovet en dag, mens han var på vej hjem, og da han kom hjem anede han ikke hvor han skulle gøre af den, så han smed den bare ud.
   Rasmus stirrer på alt skraldet. Synet af det alt sammen, på samme tid, som det ligger der på jorden og flyder ud fra en pose, hvor knuden ikke var bundet ordentligt ... Det gør ham lidt trist af en eller anden grund.
   Så bukker han sig ned og begynder at samle det op og lægge det i posen igen.
   Da han endelig smider posen i containeren og smækker låget i, vågner katten på den fjerneste container og springer væk.