Malene har en kunde, der ikke vil betale
   Kl. 1 på en søndag åbner hun døren for Knud. Knud er en lastbilchauffør på 32 år. Han har ingen modesans; hans cowboybukser og ternede skjorte er tudegrimme. Han er i god form, lidt for muskuløs for Malenes smag. Han har karseklippet brunt hår og et tykt ansigt med skægstubbe og et grimt, gulligt smil, som han tvinger frem, da hun åbner døren.
   "Hej," siger hun med sit sædvanlige, friske tonefald og lipgloss-smil. Hun har en hvid badekåbe og sorte strømper på. "Du er så Knud?"
   "Ja, hej," siger han og træder ind i entréen, før hun overhovedet har flyttet sig. Skubber lidt til hende og døren. Hun kan lugte hans tunge, tørre spiritus-ånde.
   Hun tøver lidt. Så lukker hun døren.
   Han hænger sin jakke på en bøjle. Kan ikke finde ud af det. Både jakken og bøjlen falder på gulvet, i det øjeblik han vender sig om mod hende.
   "Er du fuld?" spørger hun stille.
   "Hvad? Hvad siger du?" nærmest råber han.
   "Er du fuld?"
   "Det kan du sgu da være ligeglad med, din luder."
   Det giver et lille sæt i hende. Ikke bare fordi han virker så aggressiv, men også fordi hun aldrig har tænkt på sig selv sådan. Som en 'luder.'
   Der er stille. De står afventende overfor hinanden som to boksere i bokseringen. Hun kan høre hans tunge vejrtrækning. Hun rømmer sig. "Skal vi, øh, skal vi sætte os ind i stuen?"
   Hun går forbi ham uden at vente på et svar. Så er der pludselig noget, der slår luften ud af hende. Hans arm, rundt om hendes mave. Han kommer bagfra, løfter hende op fra gulvet, smider hende ned på sofaen. Han griner.
   Hun vender sig om, sætter sig op og kryber baglæns hen til hjørnet af sofaen. "Er du rigtig klog, mand? Hvad fanden skulle det til for?!"
   "Hold kæft, din luder."
   "Hey," siger hun og prøver at lyde kølig, selvsikker. Hun løfter hænderne advarende. "Hey, sådan skal du ikke snakke til mig. Mine kunder respekterer mig, okay? Tal til mig med respekt, og så taler jeg til dig med respekt. Og ikke noget voldeligt. Den er jeg bare ikke med på."
   Han ser ikke ud til at lytte til hende. Han er ved at tage skjorten af. Afslører en bleg, behåret brystkasse. En ølvom under udvikling længere nede. "Nu holder du op med at snakke så meget, kælling." Han går hen til hende som en marcherende soldat. Hun prøver at rejse sig.
   "Jeg ringer altså til politiet hvis du ikke opfører dig or-"
   Han slår hende i maven, smider hende ned på sofaen igen. River badekåben væk så han kan se hendes røv. Lyner sine cowboybukser ned og smider dem fra sig på sofabordet.
   Malene gisper efter luft. Hun kommer vaklende på fødderne igen og løber ud i køkkenet, hvor hendes mobiltelefon ligger på bordet. Hun samler den op og skal til at ringe til politiet, da han skubber hende hårdt op mod køkkenbordet og vrister telefonen ud af hendes hånd. Smider den væk, ned i vasken.
   "Vent," siger hun. Kan næsten ikke få ordene ud. Luften slået ud af lungerne. "Vent ... ikke sådan her. Jeg gør det ikke sådan her -" Så skriger hun.
   Han er inde i hende nu, presser sig ind i hendes røv. Han har en lille pik, men det gør stadig ondt. Det føles, som om der er noget, der bliver strækket for vidt, noget, der sprækkes, hver gang han glider ud og støder ind igen. Hun prøver at række bagud og slå ham, men han holder fast i hendes håndled og presser hendes håndflader ned imod køkkenbordet. Hun prøver ikke at skrige. Hun vil ikke give ham den tilfredsstillelse. I stedet råber hun af ham. "Fuck dig, din dumme bøsserøv! Fuck dig! Fuck dig!" Det hele føles så absurd.
   Han presser hendes ryg ned, slår hendes hoved hårdt ned i kanten af vasken. Der kommer en skarp, isnende smerte et sted i hendes pande. Hun får næseblod.
   Så kan hun føle en lille smule sperm sprøjte ud inde i hende, og han trækker sig ud. Det hele tog kun et par minutter. Hun bliver ved med at stå lænet op ad køkkenbordet, med ryggen til ham, mens han går tavst tilbage ind i stuen og tager sit tøj på. Hun bliver ved med at stå lænet op ad køkkenbordet, mens han går ud af lejligheden, uden at sige noget, uden at betale. Hun bliver ved med at stå lænet op ad køkkenbordet, mens hun lytter til stilheden. Det er begyndt at regne. Dråberne pibler ned ad ruden i køkkenvinduet foran hende.
   Hun går ud i badeværelset og tager et langt, koldt bad i badekarret. Hun renser flængen i sin pande godt og grundigt med det iskolde vand. Så sætter hun to plastre på i et kryds.
   Hun går nøgen ud i køkkenet og samler mobiltelefonen op fra vasken. Hun skriver en SMS til Helle.
   'det er OK. Han er gået nu. Det hele gik fint. Knus Malene'
   Hun lægger telefonen fra sig på køkkenbordet. Går ind i dagligstuen. Sætter sig på sofaen. Hendes badekåbe, som han flåede af hende, ligger her stadig. Hun samler den op og folder den pænt sammen. Sidder med den i skødet et stykke tid. Måske går der et minut, måske en time. Hun lægger ikke rigtig mærke til det. Stirrer bare ud af vinduet på regnen.
   Hun går ud i badeværelset igen og åbner medicinskabet. Der står to pilleglas på den nederste hylde. Hendes lykkepiller; dem som Jørgen gav hende recepten til. To om dagen. Hun skal altid tage to om dagen.
   Malene tænker ikke over, hvad hun gør. Hun tager bare de to pilleglas, går hen til den lille skraldespand i hjørnet ved siden af toilettet og smider glassene ud.