Psykologens kone tager billeder
   Det er mandag, og Grith har fem børn i dagpleje her om formiddagen. Det er de sædvanlige børn fra kvarterets ægtepar, hvor både far og mor er ude at gøre karriere på hverdage. Jørgen kommer hjem ved 5-tiden i dag, en time efter børnene bliver hentet ved 4-tiden. Så har Grith tid til at gøre rent i huset, så Jørgen ikke skal blive irriteret over alt det rod, børnene laver.
   Ulrich på 5 år, Thomas på 7 og Niels på 8 sidder ved bordet og spiser frokost.
   "Lad nu være med at smøre for tykt på med Nutella, Thomas," siger Grith. "Det er ikke godt for din mavse."
   "Jaja," siger Thomas. Han stiller Nutella-dåsen fra sig og kigger surmulende på hende. Niels hjælper Ulrich med at hælde mælk op i glasset. Grith ser til, at de ikke spilder noget, og så tager hun mælkekartonen og stiller den tilbage i køleskabet. Hun går ud i dagligstuen. Heidi på 8 år sidder midt på gulvet og tegner med farvekridt på et stort stykke karton.
   Grith sætter sig på hug ved siden af hende og spørger med et smil: "Nå, hvad er det du tegner i dag, Heidi?"
   "En drage."
   "Nå. Den ser godt nok farlig ud."
   "Det er den slet ikke. Det er en venlig drage." Heidi lyder lidt irriteret, som en kunstner hvis værk ikke bliver fortolket ordentligt af masserne.
   "Okay. Nå, men det er i hvert fald en rigtig god tegning. Er du sikker på du ikke vil lege med de andre i stedet for at tegne hele tiden?"
   "Ja. De andre er dumme."
   "Nå, okay. Så må du selv om det." Grith stryger Heidi på skulderen, rejser sig og går ud af stuen. Hun går op ad trappen til anden sal for at kigge til Maj på 7 år, som sidder i badekarret i det store badeværelse for enden af gangen. Maj faldt i en mudder-grøft, mens de alle sammen var ude og gå tur i skoven for en time siden, og blev helt snavset. Hun skal op af badet nu og have sit skiftetøj på.
   Inden Grith går ind i badeværelset, henter hun sit digital-kamera inde fra sit og Jørgens soveværelse. Hun går ud i badeværelset og siger hej til Maj.
   "Æv altså," siger Maj. "Nu er mine fingre blevet til rosiner igen. Det er rigtig ulækkert."
   "Du er ikke spor ulækker," siger Grith med et sødt smil. "Du er en rigtig pæn pige."
   "Tak," siger Maj genert. Hun sidder og skubber en oppustelig gummi-krokodille frem og tilbage på vandoverfladen. Grith kigger på hendes krop.
   "Maj, jeg er lige nødt til at tage nogle billeder af dig igen i dag. Okay?"
   "Okay." Maj lyder lidt træt, lidt sur. "Hvad skal du bruge alle de billeder til?"
   "Det har jeg jo sagt. Jeg tager altid billeder af piger og drenge, der er rigtig pæne."
   "Men hvorfor skal jeg altid have ikke noget tøj på? Det kan jeg altså ikke lide."
   "Du er allermest pænest når du har ikke noget tøj på, okay, Maj? Vil du så ikke godt komme ud af badet?"
   "Okay." Hun prøver at rejse sig, er lige ved at glide og falde. Grith tager hende under armhulerne og hjælper hende blidt og forsigtigt over kanten af badekarret. Maj står stille, nøgen, foran toilettet. Vand drypper fra hendes krop ned på tæppet.
   "Nu skal du bare stå sådan der, helt stille som en mus. Det her går rigtig hurtigt." Grith tænder for kameraet og begynder at tage billeder. Først billeder af hele kroppen. Så bøjer hun sig ned og zoomer ind på dele af pigens krop. "Det er godt. Nu skal du bare vende dig om, og så er jeg straks færdig." Flere billeder, ingen blitz, kun det gråligt-hvide formiddagslys. "Så vend dig om igen. Okay, og så lad være med at surmule. Smil til kameraet, ikke? Bare smil som om du er rigtig glad. Det var godt. Så er jeg færdig. Det gik hurtigt, ikke?"
   Maj siger ikke noget. Hun nikker lidt. Så: "Ja, det gik hurtigt."
   "Og det er ligesom de andre gange, ikke? Du siger ikke noget til din far og mor om det her, vel? Ligesom de andre gange."
   "Nej nej."
   "Lover du det?"
   "Det lover jeg."
   "Det var godt."
   I løbet af de næste fem minutter hjælper Grith pigen med at tage sit skiftetøj på. Så siger Grith, at Maj godt må gå ned og lege med de andre børn nu. Det gør Maj. Grith bliver oppe på anden sal. Hun går ind i arbejdsværelset, hvor computeren står. Hun tænder for den og kobler digital-kameraet til. Så går hun på internettet og besøger en side, hvor folk som Grith kan lægge billeder op, som de alle sammen kan dele med hinanden og nyde i fællesskab.
   Bagefter rydder hun internet-oversigten over besøgte web-sider. Når Jørgen bruger computeren, må han ikke finde ud af, at hun har været inde på sådan en side.