Malene får Rasmus til at hoppe på den
   "Hvad er der sket med dig?" spørger Rasmus, mens de går hurtigt ned ad gaden fra kollegiet, hen mod busstoppestedet. Malene har foreslået, at de tager en bus ind til centrum og sætter sig ind på en eller anden café.
   "Hvad mener du?" spørger Malene.
   "Du har ..." Rasmus peger op på sin pande med en finger, dér hvor hun har to plastre siddende i et kryds. Der er noget, der hæver sig lidt indenunder. Han kan også se en mørk, størknet plet ved hendes næsebor, hvor hun må have blødt.
   "Nåja," siger Malene. "Jeg er kommet til skade."
   "Nå," siger Rasmus. "Øh. Hvordan er det sket?"
   "Jeg blev voldtaget."
   Rasmus stirrer på hende et øjeblik. Han ved ikke, hvad han skal sige. Hendes ansigt er udtryksløst.
   Så griner hun.
   "Ej, okay! Just kidding, Rasmus! Du hoppede virkelig på den lige dér!"
   Rasmus tvinger et smil og en kort, tør latter frem. "Ja, øh. Dér fik du mig."
   "Nå, hvordan går det så med dig? Går det bedre end dengang, vi sidst mødtes?"
   Rasmus nikker langsomt. De sætter sig ned på en bænk ved busstoppestedet. "Det kan man vel godt sige."
   "Hvordan det?"
   "Jeg, øh ... Jeg er begyndt at snakke mere med de andre på min gang. I kollegiet altså. Jeg er begyndt at snakke mere med dem, når vi mødes i køkkenet eller TV-stuen. Og, øh, jeg tager til flere fester. Får nye venner på, på den måde."
   "Har du fundet dig en kæreste?"
   "Ja."
   "Nå. Det var da godt." Malene tager en dyb indånding. Så siger hun: "Jeg har aldrig haft en kæreste. Jeg har haft sex med en masse mænd, men jeg har aldrig haft en rigtig kæreste. Én som siger, han elsker mig og alt muligt. Er det ikke underligt?"
   Rasmus svarer ikke på spørgsmålet. Håber det er retorisk.
   Malene kigger op på Rasmus og smiler igen. "Hvordan er din kæreste, Rasmus? Hvad hedder hun?"
   "Hun, øh. Hun hedder Sophie. Hun er fransk. Hun bor også på min gang. Hun studerer matematik, og, øh, hun er vegetar."
   "Hun lyder sød."
   "Ja. Det ... Det er hun også."
   "Jeg er holdt op med at tage imod kunder," siger Malene pludselig. "Jeg har slettet min annonce fra dén der side, hvor du fandt mig."
   "Nå." Rasmus stirrer ned på fortovet. Han fugter sine sprukne læber med spidsen af tungen. "Øh. Det var da, øh, godt for dig. At du fik truffet en beslutning."
   "Ja. Det synes jeg også selv."
   Så sidder de helt stille, helt tavse, mens de venter på bussen.