Gæster
   Det er en lun, tør fredag aften - den slags aften, hvor naboerne griller og de fleste teenagere fester ude i byen eller nede på stranden. Nikolaj lægger sig på sengen og samler den tændte joint op fra bordkanten. Han tager et langt hiv af den. Han har stillet stolen op mod døren med stoleryggen under håndtaget.
   Han er lige begyndt at læse videre i 'Således talte Zarathustra', da det ringer på døren nedenunder. Han kan høre sin mors skingre stemme: "Det er dem, Christian!" Så ringer klokken, der sidder øverst på dørkarmen, da hun åbner hoveddøren og lukker gæsterne ind.
   Nu kan Nikolaj huske, hvad det var, der skulle ske i aften. Christian har fået nogle nye kolleger ude på gymnasiet - en ung mand og en ung kvinde; de er vistnok forlovede. De tager sikkert rundt og mødes privat med alle lærerne på gymnasiet lige for tiden. De prøver vel at gøre et godt indtryk. Nikolaj kan høre de fire stemmer og noget afdæmpet latter nede fra entréen.
   "Nå, men I skal da lige have en rundtur her i huset," siger Christian.
   "Fuck," mumler Nikolaj. Han skynder sig at skodde jointen og smide den i papirkurven. Han tøver lidt. Så roder han op i papirkurven, indtil jointen er gemt i bunden under en hel masse andet lort. Han næsten løber hen til vinduet, river de stramme hasper op, skubber det åbent og sætter krogen på. Selv hvis de kan lugte røgen, når de kommer herind, så vil de vel bare tro, han har røget en almindelig cigaret.
   Han løfter stolen og sætter den hen foran skrivebordet, forsigtigt og lydløst.
   Han har lige sat den fra sig, da der bliver banket på døren, og den går op, før Nikolaj har svaret.
   "Hej, Nikolaj," siger Stef med et stort smil. Hun har taget en lyseblå, langærmet kjole på. Christian har også klædt sig fint på - eller i hvert fald 'fint' efter hans standarder - med en hvid skjorte stoppet ned i hvide bukser.
   "Øh, hej," siger Nikolaj.
   De to nye lærere står bag Nikolajs forældre og smiler til drengen. De er nok begge et-eller-andet-og-20 år og har klædt sig lidt mere skødesløst på end deres værter. Kvinden er en blondine med et venligt ansigt uden make-up. Manden har karseklippet brunt hår og er ubarberet, måske med vilje, måske ikke. Nikolaj ved ikke helt hvorfor, men han gætter på, at kvinden er dansk-lærer, og manden er biologi-lærer.
   "Det er så Nikolaj," siger Christian.
   "Hej, Nikolaj," siger kvinden. "Jeg hedder Anne-Lise; jeg er en ny lærer ude på din fars gymnasium."
   "Hej." Nikolaj går hen til døråbningen og smiler og trykker gæsternes hænder. Anne-Lises hånd er blød og nærmest cremet.
   "Hej, jeg hedder Anders," siger manden.
   "Hej," siger Nikolaj.
   Der er en lidt akavet stilhed i et sekund. Anders ser underligt bekymret ud. Så siger Christian: "Nå, men I skal da også se loftet! Nikolaj, vi kalder på dig, når vi skal spise."


* * *
   Nikolaj sidder for enden af middagsbordet med hans forældre på den ene side og gæsterne på den anden. Samtalen kører derudaf uden at han selv behøver at komme med bidrag, hvilket passer ham fint. De spiser noget paella, salat og tomatbrød, som Stef har lavet, og som Anne-Lise ikke kan holde op med at komplimentere hende for. Det viser sig, at Anders rent faktisk er biologi-lærer, og Anne-Lise er engelsk- og samfundsfagslærer. De skal giftes engang i efteråret.
   "Nå, ved du så, hvad du vil gøre efter gymnasiet, Nikolaj?" spørger Anne-Lise og nipper til sin rødvin. Hun sidder tættest på ham.
   "Øh ..." Nikolaj stirrer på den lyserøde dug.
   "Nikolaj har ikke helt besluttet sig endnu," siger Stef.
   "Nåh," siger Anders med et forstående smil. "Ja, han har jo også god tid. Han kan jo også altid tage et fjumre-år."
   Christian og Stef ler, som om det var en vits snarere end en seriøs mulighed.
   "Og han går så på Amtsgymnasiet?" siger Anne-Lise. "Han gad ikke gå på gymnasiet her i byen?"
   "Nej, selvfølgelig ikke," siger Christian og smiler til sin søn. "Ikke dér hvor far underviser."
   Nikolaj tvinger et smil frem og ler sammen med de voksne.
   "For resten, der skete noget rigtig sjovt for nylig," siger Stef. "Nikolaj kom hjem en søndag eftermiddag, hvor han havde været ude ved stranden med sin veninde - hvad er det nu, hun hedder?"
   "Nana," siger Nikolaj.
   "Ja, Nana," fortsætter Stef, "og ved I hvad? Det var rigtig dårligt vejr, rigtig gråt og koldt, og så var de faldet i vandet! De gik hånd i hånd, og så snublede én af dem vist og kom til at trække den anden ned med sig."
   Anders og Anne-Lise venter et øjeblik, som om de forventer, at der skal komme en sjov pointe nu. Da der ikke kommer nogen pointe, ler de alligevel.