Christian
   Han står inde på Nikolajs værelse. Det er en mandag, hvor Christian kun har haft to modulers fysik ude på gymnasiet og er kommet hjem ved 12-tiden. Der er omtrent tre timer til, at Nikolaj kommer hjem.
   Christian står midt på det tomme, støvede gulv med hænderne på hofterne. Han lader blikket løbe henover de steder i værelset, hvor man kan gemme noget under eller bag ved eller indeni noget andet. Bøgerne på reolen. Skabet. Skufferne i skrivebordet.
   Der gik nogle dage efter den middag, hvor de nye lærere endte med at fortælle ham om lugten inde på Nikolajs værelse. I de dage talte Christian hverken med Stef eller Nikolaj. Han lavede alt det arbejde, han havde fra gymnasiet - rettede nogle fysik-rapporter og nogle matematik-opgaver. Han ordnede noget have-arbejde og snakkede med nogle håndværkere om at få udbygget terrassen og repareret nogle rør i badeværelset på første sal. Han prøvede at lade være med tænke særlig meget over noget som helst.
   Men nu skyller det ind over ham, som en bølge, han bare har gået og ventet på. Nu tænker han endelig på, hvor Nikolaj kan have gemt det.
   Han går hen til skrivebordet og hiver skufferne ud. Han roder igennem dem, lægger papirerne i sirlige bunker på skrivebordet. Gamle skolepapirer, tegninger, et par breve og postkort, gratis blade om musik og computerspil. Jo længere ned i skufferne, han kommer, desto mere barnlige og åndssvage bliver tegningerne og de overmaklede skolepapirer. Han finder oven i købet et par gamle, krøllede porno-blade, der er flere år gamle. Men det kan være lige meget.
   Han er nået til bunden af den nederste skuffe, da han finder den lille klump pakket ind i sølv-folie. Og én til, og én til, alle sammen solide, firkantede klumper pakket ind i sølvfolie. De er mørkebrune, ligner små småkager eller chokolade.
   "For helvede, Nikolaj," mumler Christian. "For helvede."
   Han synker sammen på rullestolen foran skrivebordet. Han sidder krumbøjet og stirrer på hashen. Han tænker lidt over, om Mikkel ville gøre sådan noget - tage sådan noget møg. Nej. Mikkel har styr på sit liv; Mikkel får ordentlige karakterer og er altid fokuseret og kvik og klog. For første gang i sit liv ønsker Christian næsten, at han kunne bytte sin søn ud med en anden, bedre én. Men Mikkel har selvfølgelig også gjort Christian meget forvirret. Det kan Christian ikke lide.
   "Christian?" spørger Stef. Det giver et sæt i Christian, og han vender sig om på rullestolen. Stef står i døråbningen og smiler nervøst. "Hvad laver du? Roder du rundt i Nikolajs ting?"
   Christian ved ikke, hvad han skal sige.