Den nye lærer fortæller Christian noget
   "Tusind tak for, at du kører os hjem," siger Anders igen. Han sidder i passager-sædet ved siden af Christian i den gamle Toyota.
   "Ja, tusind tak," siger Anne-Lise fra bagsædet.
   "Det var da så lidt. I tog jo bussen herud, ikke?"
   "Ja."
   "Og I har ikke bus-kort?"
   "Næh."
   "Ja, så kan det jo blive meget dyrt."
   "Det kan det jo."
   Der er stille inde i bilen, mens de passerer lejlighedsbygninger og kiosker. Fortovene er næsten helt øde. Der er ingen stjerner og ingen synlig måne på nattehimlen. Christian kigger på uret i instrument-brættet. 23:45. Han troede slet ikke, det var blevet så sent. Tiden har virkelig fløjet af sted. Han og Stef har været meget mere på bølgelængde med hans nye, unge kolleger, end han havde regnet med.
   "Christian ... Der er noget, jeg godt vil fortælle dig," siger Anders.
   "Hvad?" Christian rynker på panden. Anders lyder helt uhyggeligt alvorlig.
   "Jeg snakkede med Anne-Lise om det her, mens I var ude i køkkenet og gøre desserten klar. Og ... Og vi synes begge to, at dig og Stef bør vide det her. Det er måske ikke på sin plads, at en fremmed person fortæller dig det her, men ..."
   "Du er da ikke en fremmed person. Men, øh, hvad bør jeg vide?" siger Christian med et nervøst smil. Han sætter farten lidt op. "Jeg forstår ikke helt ..."
   "Der lugtede af røg inde på din søns værelse," siger Anders.
   Christian ler i ren og skær lettelse. "Ja, jeg tror, han ryger en gang imellem," siger Christian. "Han prøver selvfølgelig at holde det skjult for os, men jeg har lugtet røg derinde før. Men det er ikke rigtig et stort problem. Det er nok bare en fase, han snart går ud af."
   Anders udstøder et lille, træt suk. "Nej, Christian, det var ikke cigaret-røg."
   "Hvad skal det betyde?" Christian kan slet ikke lide tonen i Anders' stemme nu. Den gør ham urolig.
   Så forklarer Anders det, hurtigt, som om det bare er noget, han vil have overstået. Som at rive et plaster af. "Anne-Lise og jeg har nogle venner i Christania, som vi besøger en gang imellem, selvom vi ikke rigtig kan lide det derude. Men, øh. Vi kunne genkende den lugt, der var inde på din søns værelse. Det var sødligt. Det lugtede nærmest af gran, ikke?"
   "Gran?" siger Christian og føler sig mere og mere forvirret. "Jo, det lugtede vel lidt af gran."
   "Det lugtede af hash," siger Anne-Lise lavmælt omme fra bagsædet.
   Christian bremser hårdt.