Malene har en læge som kunde
   Hun ligger i sengen og trækker sine strømper på. Den midaldrende mand - hun kan ikke engang huske hans navn længere - står ved fodenden af sengen og er ved at knappe sin skjorte. Han er et lidt latterligt syn med hans sølle blondt-grånende hår helt pjusket og hans krop nøgen bortset fra den halvt knappede skjorte, så man kan se hans ølvom, hans store krøllede pubeshår og hans lille pik. Hun har lidt lyst til at fnise af ham.
   I stedet siger hun: "Jeg har en psykolog, der er på alder med dig."
   "Nå." Han trækker sine underbukser på. Det er sådan nogle små stramme hvide nogle. "Har du fortalt ham at du sælger sex?"
   "Næh. Jeg synes ikke, han behøver at vide det."
   "Psykologer bør da vide alt om éns liv," siger han mens han tager bukser på. Fine sorte fløjlsbukser. Sikkert købt i Dressman. Han har nok en god middel-indkomst.
   "Tja." Malene tænder en cigaret. "Man kan også sige, at éns venner bør vide alt om éns liv. Eller éns familie bør vide alt. Men det gør de bare ikke. Der er aldrig nogen, der ved alt om nogen."
   "Ved din familie, du gør det her?"
   "Nej. De ville nok slå hånden af mig. Jeg går også til psykolog. Jeg har heller ikke fortalt ham om det her."
   "Det burde du da. Psykologer skal vide alt om éns liv for at kunne hjælpe en."
   Malene svarer ikke.
   Den midaldrende mand smiler skævt, undskyldende. De har talt for meget om personlige ting. Det bør de ikke. De er jo bare fremmede for hinanden. Han er bare en kunde. De er begge stille et stykke tid, mens han tager sine bukser på.
   "Har du en familie?" spørger Malene. "Altså kone og børn?"
   Han stirrer på hende et par sekunder, ansigtet udtryksløst. "Det synes jeg ikke, du behøver at vide." Han går hen til det store spejl på klædeskabet og begynder at tage sit fine, mørkeblå slips på.
   Malene tager et langt sug på cigaretten og puster langsomt røgen ud.
   "Det her er farligere, end du tror," siger han.
   Hun rynker på panden. "Hvad mener du?"
   "At være prostitueret. Jeg så i din annonce, at du giver blowjobs uden kondom."
   "Ja." Malene smiler svagt. "En superfransk."
   "Det er farligt. Man kan også godt få sygdomme af det, selv hvis man ikke sluger sæden. Og du kan ikke bare se på nogen, om de er 'typen', der har en sygdom eller ej."
   "Hvad er du måske, en læge?"
   "Ja, det er jeg faktisk."
   Malene ler lidt.
   "Jeg læste en artikel for nylig. De fleste prostituerede får faktisk post-traumatisk stress, når de holder op."
   "Nå, så det gør de fak-tisk?" Malene bliver ved med at grine.
   "Ja, det gør de." Han lyder irriteret. Hun er ligeglad. Hun kan ikke holde op med at grine. Han tager sin jakke på, finder sin tegnebog frem og begynder at trække pengesedler ud. Tryller dem frem som kaniner fra en hat. Malenes latter er ved at dø hen.
   "Du skal ikke prøve at hjælpe mig," siger hun så. "Ikke dig, af alle personer. Du har jo lige selv ... Det er bare hyklerisk. At prøve at hjælpe mig, efter man selv har været en af dem, der bruger mig."
   "Du får det til at lyde, som om jeg har udnyttet dig."
   Hun trækker på skuldrene. "Måske er det dét, jeg synes."
   Han ryster stille på hovedet. Så rækker han hende 1.000 kr. i kontanter. 1.000 kr. for én times sex; det var det, de aftalte. Og der er kun gået en halv time. "Jeg betaler dig jo. Det er ligesom enhver anden kunde, der betaler for et produkt. Der er ikke noget forkert i det. Jeg siger bare, det kan være farligt."
   Hun trækker på skuldrene igen og tager imod pengene.
   Han går ud af værelset. "Farvel!" Han lyder ikke direkte vred, bare træt.
   "Farvel." Hun hører ham gå ud ad hoveddøren og lukke den efter sig. Hun sidder stille i sengen et stykke tid og stirrer ud af vinduet henover de århusianske hustage. Der er en ildebrand et sted ude mod horisonten; en lille søjle af røg stiger mod den mørkegrå himmel. Hun kan høre ambulancer. Det er ved at blive tusmørke.
   Hun skodder cigaretten, rejser sig, tager sin badekåbe på og går ud for at låse hoveddøren. Så går hun ud i badeværelset og tager to af sine piller.