Verdens bedste ejendomshandel


1 måned siden 0 kommentarer Noveller

0Verdens bedste ejendomshandel
Ak ja! At være jyde af sjæl og sind og så have det uheld at være ... [...]
Noveller
1 måned siden
1Krivitog
En af de aftner hvor hele verden synes på vej til at sejle bort! ... [...]
Noveller
2 måneder, 26 dage siden
2Stemt i A
Violinen er stemt i kammertonen A. Ingen musikudøvere er så berøm... [...]
Smilebåndet · refleksion
5 måneder, 20 dage siden
1Terror
Det hører med til sagen, at jeg må lade et par ord falde angående... [...]
Noveller
6 måneder, 28 dage siden
1Av
26/3 1997. · En rimelig normal dag, som jeg afsluttede med at drage... [...]
Livshistorier
7 måneder, 9 dage siden
2Sommerens død. At lære at elske September
Sommerens død. At lære at elske September. · Dage med blæst solskye... [...]
Digte
8 måneder, 1 dag siden
1De dødes papkasser
En af de første aprildage og den mindede mig om udsigten udover e... [...]
Noveller
9 måneder, 21 dage siden
0Litteratur fra Pivhytten
" Pivhytten" 22 februar 1950. · Køre Lisa. · Heller ikke jeg holder a... [...]
Filosofihulen
10 måneder, 27 dage siden
1Strandtur under sommeren
Oh at vandre gennem midsommeren med en følelse · som kunne man gå p... [...]
Digte
11 måneder, 8 dage siden
3Forårets død
For år tilbage døde den russiske komponist Igor Stravinskij i en ... [...]
Klummen
1 år siden
1Mr Slammers himmelspor
Åh ja! Man begynder jo pr tradition ikke en beretning med ordet "... [...]
Noveller
1 år, 2 måneder siden
0Historiens største uopklarede røveri
Jeg mener: Denne opringning var helt på Mars. Eller om ikke andet... [...]
Noveller
1 år, 2 måneder siden
0Nytårsmorgen 99
Nytårsmorgen!! Jeg sov på Anders værelse, i en lidt for kort seng... [...]
Klummen
1 år, 3 måneder siden
0Den første kvinde på Månen. Af Mary Hatfiel...
25/1 2101 · Månen! En livløs klode uden luft og vand! En ruin i rum... [...]
Noveller
1 år, 3 måneder siden
0Til minde om et mindre isfjeld
Til minde om et mindre isfjeld der kæntrede i havnen. · Til minde o... [...]
Digte
1 år, 5 måneder siden
1Et monument i Gribskov
Til min elskede datter. Der findes i Gribskov i Nordsjælland et m... [...]
Noveller
1 år, 9 måneder siden

Puls: 17,1

Publiceret: 2
Afgivet: 6
Modtaget: 1
Søren Yssing (f. 1953)
Ak ja! At være jyde af sjæl og sind og så have det uheld at være født i København. Ak ja! At rengøre Det Kongelige Teater klokken fem morgen. Ak ja! At være uddannet som teknisk tegner i computerens tidsalder. Ak nej! At bebo en mørk forfalden , kommunal lejlighed i et af den truende storbys mere ydmyge kvarterer. Disse gader med deres himmelhøje sodede stenmasser på hver side. At leve sit liv i evig skygge og med udsigt til en væg hvor der burde være en prægtig udsigt. At være tæt på at hidkalde Den Danske Nationalfront når negeren i lejligheden ovenpå dansede de onde ånders dans i nattens mulm og mørke fordi selvsamme onde ånder var over ham. Og ikke tog hensyn til at underboen skulle stille på Det Kongelige Teaters Gamle Scene klokken fem sharply. At forbande underbo Benny fordi han i sin femogtyve år gamle brandert var tæt på at brænde hytten ned flere gange. Fordi han sov fra de kartofler han havde sat over på gaskomfuret.
   Ak ja! At forbande den fulderik der overpissede ens repos lige foran entredøren. Ak ja! Den fulderik man var tæt på at bøffe baglæns ned ad trappen, hvorved han meget vel kunne have brækket nakken. Ak ja! Der var mange akker at tage stilling til når indbrudstyve huserede i opgangen, narkomaner fiksede den i kælderen. Politifolk havde deres faste observationsposter i opgangene , uden det dog gjorde den store forskel. Boligblokken var i sig selv lidt af et mirakel; bygget 1944 og i en tid hvor de fleste byggematerialer fortrinsvis formede tyske bunkere. En ydre skal af mursten medens det indre fortrinsvis bestod af træ og pap i forskellige variationer. Åh at vandre gennem kældergangene der rummede skidt og skrammel fra adskillige generationer af lejere. Hush, dette let stavede ord" brandfare", som man kun turde hviske fordi Bellahøj Brandstation næsten var nærmeste nabo. En god ting i et kvarter hvor forskellige menneskelige særheder også kunne forme pyromanen.
   Herom senere. Se hvilket menneske.
   Oh at sidde på Hovedbiblioteket på Kultorvet en mørk og tåget novemberaften og hen over vejviseren gøre sig sine drømme om en grønnere tilværelse. Det lille stråtækte hus i Nordsjælland. En saftig grøn bøgeskov til den ene side og udsigten over Esrum Sø blånende til den modsatte side. Oh at bebo en sollys og velindrettet lejlighed i Hillerøds velordnede verdensbillede. Ak ja! At modtage disse skrivelser fra boligselskaberne om mange års ventetid. Dybe suk over disse boligpriser der så langt oversteg ens formåen. Kompromisløs er kun drømmen. Alt kommer til den der kan vente. Tålmodighed er en dyd. En frisk ung mand har tiden for sig, også selv om han så småt nærmer sig den farlige alder der definerer den midaldrende. Håbet er så lysegrønt som en skovsti i Trylleskoven.
   Og årstiderne skifter. Måneder og år går og den unge mand går med. I en lejlighed i nummer 67 bliver en beboer fundet som et mumificeret lig. Et andet sted i kvarteret har en heldig kartoffel vundet tre millioner i lotto. Vejtromler ruller tromlende hen over de asfalthuller på Rørsangervej der lige har fejret ti års jubilæum. Rygter går at de gamle livsfarlige gasradiatorer vil blive erstattede af fjernvarme inden for overskuelig tid. Lyder næsten for godt til at være sandt. Dronningen fejrer sine halvtreds år med en mægtig gallafest på Det Kongelige, og i den anledning er den unge mand med til at fjerne sådan cirkus et tons konfetti fra de vidtstrakte gulve på Gamle Scene. Berlinmuren falder. Det forenede Tyskland genopstår. Uroligheder ved grænserne i Somalia. Hist og her bliver folk henrettede og et sted er der hungersnød.
   Se den unge mands ansigtsudtryk da noget mærkeligt hænder i Københavns Kommune! Lavvande i kommunekassen som så ofte. Københavns Kommune sælger ud af sine " Aktiver". Beboerne på Rørsangervej, Nattergalevej og Stærevej får tilbud om at overtage deres lejligheder på Andelsbasis, og på særdeles favorable vilkår, og de er bare nogle få ud af mange tusind der får de tilbud. 30000 kommunale lejemål transformeres til andelsboliger med et fingerknips.
   Stiftende generalforsamling. Køb og salg. Højtflyvende planer om renovering af alle tænkelige former for årtiers forfald og forsømmelser. Foden under eget bord. Selvbestemmelse og indflydelse og bestyrelse. Ottetusind stærke i indskud for at blive medlem af foreningen, hvilket er overkommeligt , selv for en fattigrøv. Især da de såkaldte " vedligeholdelseskonti", som skiftende generationer af lejere har betalt ind på gennem tiderne, ikke er blevet brugt i den udstrækning de burde. Hundredetusinde af kroner har ligget i mølpose i årtier medens råd og forfald bredte sig. For den unge mands vedkommende summer det sig til attentusind bobs under gulvet. Attentusind minus ottetusind udløser et passende overskud på ti tusind stakater som den unge mand kan putte i lommen uden at den strenge Skattefar kikker med. Eller han brokker sig ikke over uvæsenet. Den friske unge mand har ikke bare fået en andelsbolig stillet til rådighed ganske gratis, han har tilmed fået penge oven i hatten , og det i en sådan grad at købsprisen er blevet negativ.
   Ingen økonomisk sagkundskab har fantasi til at forestille sig , at prisen på en produceret vare kan være nul, eller måske ligefrem negativ. Fortjenesten profitten ,afkastet kan ikke beregnes under de omstændigheder fordi profitten fortjenesten ,avancen, under de omstændigheder går mod uendeligt, hvorved lommeregneren melder " E". En af verdens bedste ejendomshandler har set dagens lys. Om ikke i kroner og ører så procentvis. Da den unge mand er gældfri og ikke har hverken børn eller umættelige behov så bliver den jo ikke mindre profitabel af den grund. Og bedre endnu! Når 30000 billige boliger forsvinder op i den blå luft i løbet af et par år så koger boligmarkedet over. Desperate boligsøgende stormer" markedspladsen" og låner vildt og vanvittigt i nærmeste bank for at kunne købe de boliger de før har kunnet leje for et beskedent indskud og en ditto husleje. Oh hvilken fornemmelse at være på den rette side af stregen. Hvilke hede drømme er ikke gået i opfyldelse. At man hver aften kan lægge sig langflad i sin gode seng og næste morgen vågne op og være blevet lidt rigere i nattens løb. Verden er afgjort blevet et bedre sted at leve! Med et slag har der åbnet sig andre muligheder end flugten til Nordsjælland.
   Næsten for godt til at være sandt , hvad det naturligvis også viser sig at være.
   Den midaldrende herre vågner brat op fra drømmen og er på en gang blevet både rigere og klogere. Han står sammen med adskillige ligesindede nede på fortovet foran boligblokken bare iført underbukser og den tynde skjorte han fik på i farten, da han satte noget nær verdensrekord i nedadstyrtende trappeløb---Den rå ildelugtende, tilrøgede ,tågede nat og de blinkende blå alarmlys indgiver visse gyserfilmfornemmelser, bare lige med den forskel at her er ingen afbryderknap inden for rækkevidde. Tyve hærdebrede brandfolk med glitrende hjelme, store støvler og brandslanger i næverne er i fuld aktion med at poste oceaner af vand ned i kælderen under hans nyerhvervede andelsbolig, hvor der så åbenlyst er brudt en brand ud . Indsatslederen er ligeledes i fuld aktion med at udrede, at det var da et rent svineheld hans folk kunne være så hurtigt på pletten. Med alt det skidt og skrammel i kælderen kunne en forsinkelse på bare få minutter ---Disse gamle, vaklende rønner! Rene brandbomber! En kælderbrand kan lægge en sådan gammel kommunalforsømmelse i aske hurtigere end et fingerknips. Når en sådan situation har gentaget sig sådan ca. fjorten gang i løbet af et par år så går det op for selv den mest fattesvage at her er noget alvorligt galt. Andelsboligforeningen har mange venner, men åbenbart også mægtige fjender der er villige til at gå meget langt for at få afløb for deres vrede. De formår tilsyneladende at komme ind overalt, som kunne de gå tværs gennem mure og låste døre. Muligvis kommer den eller de ind i kælderen via hemmelige gange fra krigens tid, som kun den eller de kender til---Udskiftning af låse i kælderdørene er uden virkning. Selv om de sammenbidte beboere går brandvagt om ejendommen i nattetimerne, og holder øje med al mistænkelig adfærd, så varer det ikke længe før de blå blinklys må på den igen. Politiets brandteknikere er ikke til megen hjælp. Selv om pyromanen skulle have efterladt sig et og andet spor på gerningsstedet, sit pas eller sygesikringsbevis, for eksempel, så har han også efterladt sig højere temperaturer end de fleste bevismaterialer kan tåle.
   Den der truer andre på livet er en farlig mand. Men dem han truer på livet bliver også farlige, både for sig selv og andre. I mørke grublende stunder funderer den midaldrende mand over hvordan han skal tackle situationen når han, forhåbentlig om ikke så længe, overrasker den lille grimme gnom midt i hans forbryderiske adfærd. Han er ved at arrangere et større bål af skidt og skrammel i et af kælderrummene, han mangler bare lige at hælde en skvæt benzin på før han kan tænde den lange lunte som tillader ham at gøre sig usynlig før hans mordbrand bliver bemærket. Du vælter den lille ildelugtende(!) grimrian om på kældergulvet og placerer dig solidt oven på ham. Du kniber ham forsvarligt på passende steder, således det gør passende ondt, hvorved han skriger så passende højt, svineslagteri i Hjørring, at folk oppe på gaden bliver klar over at den er rivegal i kælderen og kommer dig ilende til undsætning.
   Men hvad nu hvis han er større i staturen end det er praktisk. Hvad nu hvis han i kæft og manerer er grovere end det er behageligt. Løsningen er lige for. Man griber et gammelt rustent vandrør, de står mange steder i de skumle kældergange og er lige til at gå til. Man bøffer mordbrænderen eftertrykkeligt i nødden, således han bliver passende groggy og ikke er i stand til at undslippe. Naturligvis skal han ikke gokkes så hårdt man slår manden ihjel. Han skulle jo nødig dø i synden. Selv om man i sin retfærdige harme og ophidsede tilstand nok kunne få visse tendenser til, at glemme alt om jerns vægtfylde . Det er jo ikke ligefrem en del af ens dagligdag at gokke folk oven i hovedet med gamle rustne vandrør; her mangler utvivlsomt lidt øvelse i kunsten.
   Tågede sentenser fra familiekrøniken! Onkel Ove genopstår fra de døde og er under besættelsen medlem af en illegal ventegruppe. Maskinpistolen gemt i et støvet skab oppe på loftet .I fravær af skydeøvelser og egentlig militær træning kan man jo fordrive ventetiden med at læse i de udleverede trykte instruktioner , der blandt andet omhandler den nærkamp der rykker tættere og tættere på .Når en ordonnans banker hårdt og kontant på døren og melder at nultimen er inde. At de militære ventegrupper skal falde Værnemagten i ryggen for fuld styrke. Så er det tid at memorere sig! Nærkamp! Kamp mand mod mand under så snævre forhold skydevåben ikke kan anvendes. Stole borde, potteplanter, knive og gafler er fortrinlige våben i en given situation. Selv en stoppenål kan havde udmærket virkning hvis man prikker den i fjenden på rette sted. Tørklæder og lange underbukser er fortrinlige. Snedigt sniger man sig ind på fjenden bagfra, og lægger tekstilerne om halsen på ham eller hende. Ved at regulere stramningen kan man selv bestemme om man vil dræbe fjenden eller blot bedøve ham eller hende. Hvor grænsen går svæver lidt i det uvisse, men det kommer jo nok efterhånden som man får øvelsen.
   Den unge midaldrende mand er ikke ene om at gøre sig den slags tanker. Forskellige bekendtskaber er mere kontante i opfattelsen end han selv. En vil slå mordbrænderen til hundeæde der hvor han antræffer ham. En anden vil klynge selvsamme op i nærmeste lysmast og tænde et stort bål underneden, således psykopaten langsomt kan smuldre til aske. Så kan han lære det kan han! Igen en følelse af uhygge! Man ser sig selv stå grinende i flammeskæret sammen med halvtreds andre medsammensvorne, medens umennesket dingler i lysmasten som på et foto fra en lynchning ovre i Staterne engang i halvtredserne. Det foresvæver en at livet jo ikke er en amerikansk krimi. Man sidder ikke mageligt tilbagelænet i Byretten og svarer fattet på dommerens spørgsmål: Hvorfor slog De ovennævnte person ihjel? Højtærede dommer! Fordi han fortjente det! Sagsakter kan forfølge en resten af livet. Når de først er blevet behørigt udfærdigerede kan de måske ligefrem overleve en med mange århundreder. Straffeattester arbejdsforhold, jobafslag, sagsomkostninger, afhøringer, skilsmisser, familieudelukkelse, fængselsgange, nøgleraslen, denne særlige fortættede indelukkede luft der hersker på den slags steder. Familiekrøniken igen! Din afdøde Bedstefar placerer en anklagende pegefinger på et gammelt familiefoto To tynde, unge piger i lange slaskede sorte kjoler. Pater Familias siddende bred og mægtig midt i billedet. En lidt slidt udseende kone sidder til venstre for ham iført en lang folderig kjole. Af den slags der vistnok havde plads til syv skørter under hinanden.
   Forrest i billedet står som orgelpiber tre små kortklippede drenge på vel en femsekssyv år. De kikker på fotografen med store undrende øjne. Din bedstefar har rettet sin anklagende pegefinger mod den mindste og mest troskyldigt udseende af knægtene i højre side af billedet. Morbror Hans , forklarer Bedstefar langsomt og dystert. Han var en skidt karl. Og man kan forstå han sad inde mere end en gang. Morbror Hans! Det eneste sorte får i familien der har efterladt sig spor. Vistnok det eneste fotografi af ham der har overlevet til i dag.
   Men det skal blive værre endnu! Den midaldrende mand kommer intetanende hjem fra arbejde en smuk sollys eftermiddag, og møder et medlem af bestyrelsen der gerne lige vil slå et par ord af. Brian er arresteret. Bestyrelsesmedlemmet behøver ikke angive grunden til arrestationen. Eller den kendsgerning har er gift med formanden for andelsboligforeningen. Og så i øvrigt er ejendommens vicevært.
   Den midaldrende mand føler hans hår bliver gråt med en gang! Det svimler for ham som under et optrækkende hjerteanfald. Øjnene ser de særeste ting, med eller uden briller, og ørerne summer som en bikube.
   Brian arresteret! I nogle sekunder kan han stadig få selvsamme Brian til at ligne en vennesæl og sympatisk mand. Blå kedeldragt og sorte træsko og kasket i vekslende farve og mønstre. Altid klar for en rask bemærkning. Altid med tjek på tingene til alles bedste. På farten omkring ejendommen i rask tempo eller siddende på dette sit kontor hvor ikke en rekvisit vender forkert. Den sidste i Universet han ville tillægge de egenskaber han åbenbart alligevel besidder. Hvad Politiet har på Brian er så lukket land som en atomar hemmelighed under den kolde krig. En skruetrækker. Et par træsko. Et fingeraftryk. Forskellige forvirrende rygter og formodninger som ingen for alvor tror på. Begivenhederne i de næst følgende uger er som en ond drøm. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling om foreningens fremtid. En ordstyrer der er tæt på at blive kampleder. En bestyrelsesformand der virker som udhugget i kampesten og er lige så uflyttelig som en sådan. Et had så fortættet man næsten kan skære i det. En bestyrelse der får lov at køre videre med tre stemmers flertal, hvilket jo ikke er noget brugbart mandat som tingene står. Forhåbentlig er Brian uskyldig. Er han det har pyromanen fra kælderen nået sit mål. Han har ikke bare bragt en uskyldig mand i den situation han selv burde befinde sig i, ødelagt for millionbeløb , bragt flere hundrede menneskers liv i fare. Han har også formået at lægge alle forhåbninger og al tillid og al sammenhold i aske. Den midaldrende mand ser sig omkring i det velindrettede mødelokale, og det forekommer ham at han ser pyromanen fra kælderen i hvert eneste ansigt på mødedeltagerne.
   Han tager en beslutning der ikke vil kunne omgøres. Ikke en snus at gøre her! Han har for evigt mistet enhver fidus til dette foretagende. Bort herfra inden han brænder op eller bliver morder. Indstillet på at bryde ethvert bånd og enhver kontakt han må have erhvervet sig indenfor de sidste tolv år. Farvel og tak for alt. Farvel og tobak. Vi ses aldrig mere i dette liv. Og hvor i end havner så kan i kikke langt efter hilsner fra undertegnede. Man ser sig atter engang omkring i dette velindrettede beboerlokale og det forekommer en at alle i lokalet ser så ens ud som var de fremstillet på en fabrik.
   Hvorhen? Hvornår? Hvordan? Med boligprisernes himmelflugt i baghovedet så vil salgsprisen for andelsboligen forslå som en skrædder i Helvede på " Markedspladsen" Ingen tro på mirakler. Ingen tro på højere og lavere magter af guddommelig natur. Ingen tro på der findes en højere vilje end mennesket selv. Men en mørk sensommeraften, en god måned efter den kaotiske generalforsamling, føler han alligevel at vakle i troen. Han kommer hjem efter nogle dages rekreation i Nordjylland, halvtolvtiden nat, han entrer ind i sin opgang, der forekommer ham rimeligt fredsommelig. Ingen sortsvedne ruiner at se i nabolaget. Lugten af brandrøg forholdsvis behersket. Den er næppe blevet fornyet på det sidste. Ingen indbrudstyve synes at have lagt turen indenom. Selv de onde ånder oppe hos negeren synes at have taget sig nogle dage fri. I entreen ligger et lille tyndt brev som han samler op og fikserer nærmere i det søvnige loftslys. Fo Hillerød. Fællesorganisationens Byggeselskab Skovleddet 113A stuen til højre. Han roder lidt planløst rundt i sine ellers så udmærkede hjerneceller, men ingenting sker. Ikke kan han komme på nogensinde at have haft omgang med det selskab. Så dæmrer der et og andet om en tåget råkold novemberaften på Kultorvet, engang i fjerne tider hvor alt kom til den der kunne vente. Var der ikke noget med et girokort på hundrede kroner engang tilbage i Januar. I stående stilling ritcher han brevet op og lader øjnene indsuge de forholdsvis få, afgørende rubrikker. Nummer 1 på ventelisten. Overraskende behersket indskud og husleje. Toværelses lejlighed med udestue. Er de interesseret i ovenstående bedes de snarest kontakte på telefonnummer---Venlig hilsen Fo Hillerød. Det fremgår af datoen at sidste frist er i overmorgen. Højere magter har tydeligt hvisket ham i øret at det var på tide at sætte kursen hjemover. Den midaldrende mand havde ferie på tidspunktet og havde faktisk overvejet at forblive i Vendsyssel endnu nogle dage. Han var jo jyde. Når man endelig befinder sig i hovedlandet kan det være svært at løsrive sig. Nå ja! Hvordan man bliver nummer et på ventelisten hos et boligselskab man aldrig før har hørt et kuk fra unddrager sig en nærmere beskrivelse. Det er lidt som et dybsindigt kunstværk. Lad være at forstå! Oplev. Lad gode ånder husere.
   I en underlig vægtløs tilstand placerer han sig i gyngestolen, der synes at kunne rokke ved egen kraft.
   Det var så det!
   En mærkelig uvirkelig måned fulgte. Lejligheden blev afsat til noget der oversteg en årsløn og indskuddet på lejeboligen i Hillerød var mere end overkommeligt. En annonce i den Blå Avis. Andelsbolig centralt i København sælges. Rimelig husleje. Tæt på offentlige transportmidler. Velfungerende forening. Prisen er den lovbestemte for andelsboliger, hvilken pris er betragteligt under " markedspladsen"
   En telefon der ringer uafbrudt i døgndrift , indtil jyden trækker stikket ud. Et sandt Himmelbjerg af breve laviner ind gennem brevsprækken. Aldeles ukendte mennesker dundrer på døren og præsenterer sig selv som gamle venner og veninder der engang blev lovet andelsboligen her, hvis den engang blev sat til salg. Tilbud om betragtelige summer under bordet hvis i frem, så faldt og så videre. Smukke unge damer kommer anstigende i rigelig mængde, og iført påfaldende lidt, stadig sensommer, og med de blikke på der antyder at i kærlighed og krig gælder alle kneb. Aldrig i sine dage har den midaldrende mand da været så omsværmet. Nej! Det blev ikke til en lang serie af haremsagtigt hede nætter med jyske, fynske og bornholmske skønhedsdronninger. Det blev ikke til frydefulde beløb under bordet. Et fotografi af hans gamle Morfar hang på væggen ; den gamle vismand hævede sine buskede øjenbryn og hviskede, at man skal være en hæderlig mand også i medgang.
   En anden hæderlig mand skrev en pæn håndskrift og formulerede sig på en måde så man huskede det. Amanuensis i kinesisk, hvad enhver jo kan udnævne sig selv til, men det lød da unægtelig interessant. Der var længere vej til Kina dengang i forhold til i vore dage. Lidkøb på et værtshus i den indre by, der bar sælgerens fornavn. Beliggende på Vandkunsten. Den midaldrende mand fik pengene. Kineseren fik nøglerne til porten i den kinesiske mur, som han formulerede sig. Foreningens advokat udfærdigede den nødvendige nota ,der til sælgerens forbløffelse ikke havde Skattefar med ved bordet. På forespørgsel svarede advokaten at det jo ikke var en ejerbolig han havde solgt. Det var som bekendt en andelsbolig og her gjaldt andre regler, også for såkaldte arbejdsfri indtægter. Man skulle ikke gøre sig bekymringer. Tag du bare til Nordsjælland og hyg dig, sagde han i et lidt anderledes ordvalg. Den midaldrende mand ringede ikke til Skattevæsenet for at få en dybere udredning af problematikken. Tossegodhed ligger ikke for en jyde. Der skulle trods alt være grænser, selv i en nation der har ry for at være alle skatters og afgifters fædreland.

Der vokser et træ i Brooklyn . Der kører en kassevogn på Kongevejen. Denne lange perspektiviske asfaltstribe der fra Lyngby skyder sig mod Nordøstsjælland, næsten uden at slå et sving undervejs. Uendelige rækker af biler medførende uendelige rækker af skæbner bundet til rattet. Lyngby. Sorgenfri. Geels Bakke. Rudersdal . Birkerød. Allerød. Hillerød. Navne der rummer liv, fest og glæde for nogle og blod sved og tårer for andre, og total anonymitet for yderligere nogle skæbner. Stednavnene passerer så hurtigt man har glemt alt om dem få sekunder efter de er forsvundet som flimrende steger ude til højre.
   En midaldrende mand sidder bagerst i kassevognen, ovenpå sit rimeligt beskedne flyttelæs. Iført denne underlige vægtløse tilstand der kan følge med når tidens tonstunge tandhjul drejer sig endnu en tak og nye horisonter åbner sig. Fyrre kilometer er ingenting. Fyrre kilometer kan føles længere end en jordomrejse. Han sidder ovenpå flyttelæsset og føler sig som Egon Olsen for hvem det store kup endelig er lykkedes. Oh at være i fuld fart på vej mod det søde liv i eksotiske omgivelser. Farvel til skidesprællere! Ludere! Lommetyve! Mordbrændere! Psykopater! Hattedamer! Pudseklude! Hængerøve! Spytslikkere! Ikke noget med socialdemokrater her! Den borgmester han lægger bag sig er socialdemokrat. Og den borgmester han nærmer sig er af samme skuffe. Han har en del at takke de to herrer for.

Ak ja! Dage i Hillerød! Ak denne snavsede, slidte, forfaldne stationsbygning, der ligesom formede indgangsportalen til Nordsjællands hovedstad. Denne moderne bunkerarkitektur der omgav stationsbygningen og bidrog med yderligere grå tristesse. Åh disse velplejede haver omkring velholdte villaer, og med plads til mindst to biler i den garage der stod tom i ti af døgnets timer. Oh at se Danmarks smukkeste slot hæve sig op over sin blånende søs flade som et fata morgana i den omgivende slotshaves eventyrlighed. Se vinden hviske i buksbom og lindetræer. Se lynene lyne i forsiringer og forgyldninger. Se Kroningskirken spejle sig i guld og sølv og det der er bedre. Oh at vandre gennem gyldne sale og ende med at se sig selv i et guldspejl.
   Oh højere magter! Dage i Lærkeparken! Skovleddet 113A 2tv. Bolignummer 34657893. Lejekontrakt 234-78-90. Typeformular B . Medlemsregistrering 0078-7845. Boligareal 65. Husleje 3880, inklusive varme.
   Dage i en lang lav, gråhvid murstenslænge med skrånende halvtag og et utal af ens vinduer. Så grå og kedelig at opgangsdørene altid stod åbne, hvad der ikke skete noget ubehageligt ved . Så grå og kedelig af lavere middelklasse ingen indbrudstyv eller hjemmerøver værdigede den et blik, men fortsatte ned mod de fede villaer lidt længere nede ad vejen. Mennesker passerede forbi på fortovet og havde glemt alt om blokken i selvsamme øjeblik de havde passeret den. Den lå ellers godt placeret med hensyn til alt der kunne indgive tryghed i tilværelsen Ældrecenter Skanselyet lige overfor mod øst. Udsigt til den mægtige tagkonstruktion på Regionshospital Nordsjælland når man kikkede ud ad vinduet mod vest. Skansebakkens kapel og krematorium lidt oppe ad vejen hvis tidens skridt engang skulle standse ud for en.
   Oh denne prægtige matematik som man måske ikke helt forstår, men føler så meget desto mere. Bruttoareal minus areal af soveværelse og toilet og entre bør udgøre så stor en procentdel af det samlede areal som det er praktisk og lovmæssigt muligt. Denne hyldest til det gavmilde vinduesareal der former lysets land indendørs. Lad stue og køkken og udestue være sammenhængende fra øst til vest, for intet er mere knugende end mure og skillevægge mellem verdenshjørner og verdensdele. Lad østsol og vestsol komme indenfor i varmen. Lad den højloftede stue antage et blåligt skær i timen før solopgang i sommertiden. Lad prinsessesuppen i vest koge over ved solnedgang, og lad den køle af som daggryets vifte i nordøst. Lad den lune nattevind blæse utrættelig som en flod i havens buske og træer. Lad nattergalen ovre i Skanselyets træer give den alt hvad den kan trække, for du kan jo ikke forlange pli og husorden af en verdenssanger. Lad måneskin og stjerneskud berige din tilværelse, for sparelysene omkring ejendommen er ingen hindring for kosmiske lysfænomener. Lad min varmeregning følge solens gang gennem året. Lad fyringssæsonen starte i November og fade ud i Marts. Udestuen er en taknemmelig gang fysik. Den suger solvarme til sig som en svamp suger vand.
   Fra vinduet i øst ser du udover villaer og villahaver der gentager sig selv i stadig større målestok. Langt ude i randen af synsfeltet aner du skov og sø og strand som en lidt diset syntese. Et blåt blink fra Esrum Sø, hvis der er klart i vejrliget. Bløde skovklædte bakker strækker sig ud over begivenhedshorisonten.
   Lad styrtregnen hamre mod taget med en tonefylde som befandt man sig midt i Niagara. Lad tagkonstruktionen knage i stormnætter, som var den en gammel sejlskude i høj søgang. Dit apartement holder tæt og dit apartement bliver stående urokkeligt. Du sover lige godt for det. Hvorfor brokke sig over at soveværelset er for lille så længe der er plads til en(!) i den normerede størrelse på 2,20 gange 0,75. I denne mønsterbeboelse er søvnløse nætter en sjældenhed, for der er kun en om at snorke. Ikke brug for ret mange kvadratmeter for at tage bad og børste tænder. Bær over med at den forslidte toiletkumme i perioder har tendens til at løbe. Viceværten er der som et søm når du brokker dig. At køkkenbordspladerne består af spånplade belagt med tætprikket laminat og betænkelig tæt på kogepladerne. En vis rustik tryghed indfinder sig. Glem ikke at slukke kogepladerne når du forlader dette dit pæne hjem. Eller du risikerer at vende hjem til en af disse sortsvedne ruiner du kender så alt for godt. Tør grundigt op efter dig når du har badet dette dit luksuslegeme , for aftrækket er naturligt og består af et rør op gennem taget lige ovenover ,og meget ofte med en højrøstet allike siddende ovenpå hætten. Kontakt med naturen er en god ting i alle forhold, også når man befinder sig under bruseren. Matematik og praktisk sans går hånd i hånd. To døre ind til det beskedne toilet og badeværelse. Plads til en beskeden garderobe i den lille mellemgang. Ikke antydning af fugt trænger ud i stuen. Entre er overflødig. Indgang direkte fra trappen og ind i stuen, ligesom på amerikanske film af den ældre årgang. Naboerne er høflige rare, forstående og forståelige og larmer ikke, og der er kun fire lejligheder i opgangen. Ejendomskontor, vaskeri, oplagsrum, cykelskur , Velværecenter. Alt ligger det i stueetagen. Oh dette geni af en for længst afdød arkitekt; han hadede, af et godt hjerte, alt hvad der bare mindede om ildelugtende, fugtige og brandfarlige kældre fyldt med onde ånder. Godnat og tusind tak for i dag! Brandstiftelserne i andelsboligforeningen på Nørrebro Nordvest blev aldrig opklarede. Vicevært Brian blev frikendt på grund af bevisets stilling. Dem der vidste noget, der vil altid være mindst en der ved besked i et tætbefolket kvarter, holdt deres forbandede kæft. Ens liv blev beriget med ens egen personlige uopklarede kriminalgåde, og den kan man så sove på---

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 24/04-2020 09:04 af Søren Yssing (Per Nilen) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 4650 ord og lix-tallet er 38.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.